Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Kirkeudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kirkeudvalget har ved brev af den 14. april 2023 (KIU alm. del
–
spørgsmål nr.
36) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren redegøre for tilsynet med menighedsrådenes arbejdsgiveran-
svar, herunder bl.a. hvordan det sikres, at evt. påbud fra Arbejdstilsynet over-
holdes?”
Svar:
Menighedsrådenes arbejdsgiver- og ledelsesansvar er fastsat i
ansættelseslo-
vens
§ 22, stk. 1, der i 1. pkt. fastslår, at det er menighedsrådet, der fastsætter
kirkebetjeningens ordning.
Tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning varetages af provsti-
udvalget og stiftsøvrigheden medens tilsynet med menighedsrådenes øvrige
funktioner udøves af biskoppen, jf.
menighedsrådslovens
§ 45. Det er således
biskoppen, der fører tilsynet med menighedsrådenes arbejdsgiverfunktion,
herunder at menighedsrådene efterlever evt. påbud fra Arbejdstilsynet.
Biskoppens tilsyn med menighedsrådenes arbejdsgiverfunktion har karakter af
et almindeligt legalitetstilsyn. Det betyder, at biskoppen primært skal føre til-
syn med, at menighedsrådene varetager deres arbejdsgiveransvar efter reg-
lerne, og at de lever op til de forpligtelser, der følger med det ansvar.
Menighedsrådenes dispositioner som arbejdsgivere skal som udgangspunkt
hverken forelægges for eller på forhånd godkendes af biskoppen, ligesom bi-
skoppen heller ikke kan pålægge menighedsrådet at træffe bestemte afgørelser
i udøvelsen af arbejdsgiveransvaret.
Med venlig hilsen
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 283301
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 10. maj 2023
Louise Schack Elholm
/ Marlene Dupont