Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del
Offentligt
2685101_0001.png
Afs: Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød
13-03-2023
Referencenr. 31705347 Evangelisk Luthersk
Netværk
Evangelisk Luthersk Netværk
Att. Dorte Sig Leergaard
Sendt til: cvr: 31705347
Pensionsordningen af 1950 for forskellige private
kirkelige institutioner
Vi skriver til dig, fordi vi fra Kirkeministeriet har modtaget din henvendelse vedrørende
dækningsområdet i regulativet for Pensionsordningen af 1950 for forskellige private kirkelige
institutioner (herefter benævnt P50).
Du har forespurgt, hvorfor præster i grundtvigske valg- og frimenigheder er nævnt i
regulativets bilag 1 og dermed har mulighed for at forblive i pensionsordningen ved
stillingsskifte, mens præster i valg- og frimenigheder tilknyttet Evangelisk Luthersk Netværk
ikke er nævnt og derfor ikke har den mulighed.
Du har oplyst, at du mener at det er forskelsbehandling, hvor præster, hvad angår pension,
stilles forskelligt afhængigt af teologisk tilhørsforhold, selv om menighedernes forhold i øvrigt
er under samme lovgivning.
Du har videre oplyst, at af samtlige 43 valg- og frimenigheder, der har præster som
medlemmer i Pensionskassen af 1950, er de 12 tilknyttet Evangelisk Luthersk Netværk.
Regulativet for P50 er udfærdiget af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Vi har derfor
forespurgt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om udformningen af regulativet, herunder
regulativets bilag 1.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har til Udbetaling Danmark oplyst følgende:
”Omdannelsen af P50 skete i forlængelse af et serviceeftersyn af vedtægterne og
administrationen af den daværende statsgaranterede pensionskasse, som Kirkeministeriet og
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen gennemførte i 2019-2020. Eftersynet viste bl.a., at der
var blevet optaget medlemmer i P50 fra kirkelige private institutioner, som ikke var hjemlet i
vedtægterne, herunder i administrative stillinger, som vedtægterne heller ikke gav mulighed
for. Derudover gjorde vedtægterne det vanskeligt at afgrænse, hvilke private kirkelige
institutioner, der kunne få præster optaget som medlemmer af pensionskassen og hvilke, der
ikke kunne.
Dækningsområdet for P50 er videreført uændret fra vedtægternes § 2, stk. 1 til § 2, stk. 1 i
regulativet for P50. Det vil sige, at det er det samme institutionelle område, der er videreført i
regulativet, som var gældende i vedtægterne før omdannelsen.
Da P50 blev omdannet til en statslig pensionsordning, der dermed blev lukket for ny-optagelse
af medlemmer, blev anvendelsesområdet for regulativets § 2, stk. 1, nr. 5, ekspliciteret i
regulativets bilag 1, således at bilag 1 oplister de grundtvigske valg- og frimenigheder, der
havde aktive medlemmer i P50 på tidspunktet for omdannelsen, dvs. pr. 31. december 2021.
På tidspunktet for omdannelsen var der endvidere aktive medlemmer i en række evangeliske
valg og frimenigheder. Det beroede imidlertid på en tidligere praksis i Kirkeministeriet om at
Udbetaling Danmark
Tjenestemandspension
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
CVR-nr.: 33 23 62 39
www.borger.dk/
tjenestemandspension
www.virk.dk/
tjenestemandspension
Telefontid:
Man-fre.: 09.00-14.00
Tlf.: 70 12 32 00
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm., om at kommentere henvendelsen fra Evangelisk Luthersk Netværk til Kirkeudvalget, til kirkeministeren
2685101_0002.png
optage medlemmer fra evangeliske valg- og frimenigheder, uanset at der ikke var hjemmel
hertil i vedtægterne. Vedtægternes § 2, stk. 1, nr. 5, gav således alene hjemmel at optage
medlemmer fra grundtvigske valg- og frimenigheder, som med Kirkeministeriets tilladelse
havde tiltrådt pensionsordningen.
Ved omdannelsen af P50 til en statslig pensionsordning blev ovenstående, uhjemlede praksis
derfor ikke videreført i regulativet, hvorfor regulativets bilag 1 kun oplister de grundtvigske
valg- og frimenigheder, som havde aktive medlemmer på omdannelsestidspunktet.
Det indebærer, at det også alene er de i bilag 1 anførte valg- og frimenigheder, hvortil et
eventuelt stillingsskifte med fortsat medlemskab af P50 kan ske. Der kan således heller ikke
ske stillingsskifte med fortsat medlemskab af P50 til de grundtvigske valg- og frimenigheder,
der ikke havde aktive medlemmer på tidspunktet for omdannelsen af P50.”
Vi henviser til det af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen anførte og foretager os herefter
ikke yderligere i anledning af din henvendelse.
Kirkeministeriet har modtaget kopi af dette brev til orientering.
Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om tjenestemandspension på www.borger.dk/tjenestemandspension
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Venlig hilsen
Ann Mølgaard
Udbetaling Danmark
Tjenestemandspension