Folketingets Kirkeudvalg
Christiansborg
20. marts 2023
Svar på Kirkeudvalgets spørgsmål nr. 21 (Alm. del) af 20. februar
2023 stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan det vil påvirke statsfinanserne, hvis man over en
tiårig periode indfører fuldt fradrag for kirkeskatten?
Svar
Som kommuneskatten beregnes kirkeskatten af den del af den skattepligtige ind-
komst (dvs. personlig indkomst og nettokapitalindkomst fratrukket ligningsmæs-
sige fradrag), der overstiger personfradraget. Kirkeskat betales imidlertid alene af
medlemmer af folkekirken, hvilket er tilfældet for ca. 75 pct. af alle skattepligtige.
Blandt alle skatteydere udgør den gennemsnitlige kirkeskat ca. 0,7 pct. af den skat-
tepligtige indkomst, der overstiger personfradraget, mens den gennemsnitlige kir-
keskatteprocent for kirkeskattepligtige i 2023 er ca. 0,9 pct.
I de følgende beregninger lægges det til grund, at der indføres et fuldt fradrag for
hele kirkeskattebetalingen, som betyder, at kirkeskattebetalingen medfører et skat-
tenedslag krone for krone i den øvrige skattebetaling. Det svarer reelt til, at kirke-
skatten afskaffes og at hele betalingen overtages af staten eller kommunerne. Fra-
draget indfases lineært over 10 år. Det lægges til grund, at kirkeskatten vil udgøre
godt 7,4 mia. kr. i 2023,
jf. Økonomisk Redegørelse, august 2022.
På den baggrund vil et fuldt fradrag for kirkeskatten give anledning til et umiddel-
bart mindreprovenu på 7,4 mia. kr. i 2033 (2023-niveau), svarende til et mindre-
provenu på 5,3 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Provenumæssige konsekvenser af indførsel af fuldt fradrag for betaling kirkeskat
Umiddelbar
provenuvirkning
-0,7
-1,5
-2,2
-3,0
Provenuvirkning
Provenuvirkning
efter tilbageløb og
efter tilbageløb
adfærd
-0,6
-1,1
-1,7
-2,3
-0,5
-1,1
-1,6
-2,2
Mia. kr. (2023-niveau)
2024
2025
2026
2027
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K