Folketingets Kirkeudvalg
Christiansborg
20. marts 2023
Svar på Kirkeudvalgets spørgsmål nr. 20 (Alm. del) af 20. februar
2023 stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at indføre fradrag for betaling af kirke-
skat?
Svar
Som kommuneskatten beregnes kirkeskatten af den del af den skattepligtige ind-
komst (dvs. personlig indkomst og nettokapitalindkomst fratrukket ligningsmæs-
sige fradrag), der overstiger personfradraget. Kirkeskat betales imidlertid alene af
medlemmer af folkekirken, hvilket er tilfældet for ca. 75 pct. af alle skattepligtige.
Det er frivilligt at være medlem af folkekirken. Blandt alle skatteydere udgør den
gennemsnitlige kirkeskat ca. 0,7 pct. af den skattepligtige indkomst, der overstiger
personfradraget, mens den gennemsnitlige kirkeskatteprocent for kirkeskatteplig-
tige i 2023 er ca. 0,9 pct.
I de følgende beregninger lægges det til grund, at hele kirkeskattebetalingen kan
fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag. Der tages
forbehold for den praktiske implementering. Dermed vil kirkeskatteindbetalinger
kunne sammenlignes med øvrige medlemsbaserede fradragsordninger, som fx A-
kasse- og fagforeningsindbetalinger op til det maksimale fradragsbeløb. Det læg-
ges desuden til grund, at kirkeskatten vil udgøre godt 7,4 mia. kr. i 2023,
jf. Økono-
misk Redegørelse, august 2022.
På baggrund af ovenstående skønnes det, at indførsel af et fradrag for betaling af
kirkeskat som et ligningsmæssigt fradrag vil være forbundet med et umiddelbart
mindreprovenu på 1,8 mia. kr. (2023-niveau), svarende til ca. 1,3 mia. kr. efter til-
bageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K