KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del
Offentligt

Akt nr.: 267527

Side 1

Talepunkter

[DET TALTE ORD GÆLDER]

Frederiksholms Kanal 21

Postboks 2123

1220 København K

1015 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

[Indledning]

•

Tak for lejligheden til at møde jer her i Kirkeudvalget.

•

Og tak for spørgsmålet hvor jeg bliver bedt om at rede-

gøre for to spørgsmål:

Kirkeministeriets retlige vurdering af lovligheden

af at afskaffe en helligdag og

Processen for beslutningen om at pege på netop

Store Bededag som den helligdag, der foreslås af-

skaffet

•

Jeg bemærker her indledningsvist, at spørgsmålet jo er

stillet, før regeringen den 12. januar i år offentliggjorde

sin beslutning om at pege på netop store bededag og

altså ikke tager højde for den inddragelse af folkekirken,

som har fundet sted både før og efter.

•

Jeg vil i min besvarelse tillade mig at redegøre for hele

forløbet indtil nu og altså ikke kun frem til tidspunktet

for de to artikler, der henvises til i spørgsmålet.

[Hvorfor vil regeringen afskaffe en helligdag]

•

Regeringen præsenterede den 14. december 2022 rege-

ringsgrundlaget for den nye SVM-regering "Ansvar for

Danmark".

Akt nr.: 268519

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 30. januar 2023

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren

•

Med regeringsgrundlaget vil regeringen bl.a. tage ansvar

for, at Danmark står i en helt særlig sikkerhedsmæssig

situation med krig i Europa og økonomisk tilbageslag.

Det er en situation, der kalder på helt særlige tiltag.

•

Der er efter regeringens vurdering behov for, at alle bi-

drager til vores fælles sikkerhed, og at der sker de nød-

vendige prioriteringer.

•

Regeringen har derfor foreslået at afskaffe en helligdag

fra og med 2024 for at kunne at finansiere de øgede ud-

gifter til forsvaret.

•

Det er ikke en let beslutning.

•

Og jeg har naturligvis noteret mig, at biskopperne og an-

dre i folkekirken ikke er enig i regeringens forslag om at

afskaffe store bededag.

•

Det er de som bekendt ikke ene om, men det ændrer

ikke på, at regeringen mener, at forslaget er nødvendigt.

•

Danmark er et kristent land. Det slår regeringsgrundla-

get også fast.

•

En af de måder, vi viser det på, er ved, at danskerne hol-

der fri på de officielle helligdage

–

uanset om de er med-

lemmer af folkekirken eller ej.

•

Det synes jeg er et godt og vigtigt princip, som det er

værd at holde fast i. Regeringens forslag om at afskaffe

en helligdag

–

og ikke blot retten til at holde fri på den

helligdag

–

skal ses i det lys.

•

Og jeg har noteret mig, at biskopperne

–

både i deres of-

fentlige udtalelser og i deres høringssvar til beskæftigel-

sesministerens lovforslag om konsekvenser ved afskaf-

felse af store bededag som helligdag

–

også selv under-

Akt nr.: 267527

Side 2

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren

streger vigtigheden af, at staten også fremover under-

støtter folkekirken ved, at helligdage forbindes med fri-

hed.

[Grundlovens § 4]

•

Første del af dagens samrådsspørgsmål handler om det

retlige grundlag for at afskaffe en helligdag.

•

Lad mig indlede med at redegøre for, hvad grundlovens

§ 4 siger om forholdet mellem stat og kirke.

•

I grundlovens § 4 er det bestemt, at den evangelisk-lu-

therske kirke er den danske folkekirke og understøttes

som sådan af staten.

•

Bestemmelsen har indgået uændret i grundloven siden

1849 og består af to led.

•

Det første led i bestemmelsen understreger, at folkekir-

ken hviler på et evangelisk-luthersk grundlag. Det andet

led pålægger staten at understøtte folkekirken.

•

Kravet om, at folkekirken er evangelisk-luthersk, inde-

bærer, at lovgivningsmagten skal respektere den evan-

gelisk-lutherske lære, sådan at der blandt andet ikke

lovgives eller administreres i modstrid hermed.

•

Vurderingen af, om en afskaffelse [eller en flytning] af

en helligdag strider imod den evangelisk-lutherske lære,

henhører under Kirkeministeriet. Den vurdering vender

jeg tilbage til om lidt.

•

Det andet led i bestemmelsen har gennem tiden givet

anledning til nogen tvivl.

Akt nr.: 267527

Side 3

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren

•

Det er dog den gængse opfattelse i statsretlig og kirke-

retlig litteratur, at udtrykket ”understøttelse” skal for-

stås i vid forstand, dvs. som en forpligtelse for staten til

at yde både økonomisk og moralsk støtte. Bestemmel-

sen er også blevet forstået sådan i praksis.

•

Det, at helligdage forbindes med frihed, er et eksempel

på den moralske støtte, som staten har givet folkekir-

ken, og som jeg og regeringen altså lægger vægt på, at vi

fortsætter.

[Hvem har kompetence til at regulere folkekirkens forhold?]

•

Spørgsmålet er så, hvem der har kompetencen til at re-

gulere folkekirkens forhold: staten eller kirken?

•

Det er måske det centrale spørgsmål i den helt særlige

kirkeordning, som vi har i Danmark.

•

Vi kender ikke den kirkeordning på samme måde fra an-

dre lande. Selv vores allernærmeste naboer her i Nor-

den har jo i dag valgt deres egne særlige måder at orga-

nisere stat-kirke-forholdet på.

•

Jeg holder meget af vores danske kirkeordning, som har

dybe historiske og kulturelle rødder, og jeg har ikke no-

get ønske om at ændre på den.

•

Den danske kirkeordning bygger på en lang tradition

for, at lovgivningsmagten og regeringen fastsætter de

regler, der gælder for folkekirken.

•

Og for at det sker på baggrund af dialog og inddragelse

af biskopper og sagkyndige og

–

siden indførelsen af

menighedsråd

–

også af lægfolk.

Akt nr.: 267527

Side 4

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren

•

Det tager tid, og det kan være besværligt. For der er som

bekendt ingen i vores meget decentrale folkekirke, som

kan tale på hele folkekirkens vegne.

•

Til gengæld sikrer vi et solidt folkeligt mandat til de

nødvendige beslutninger om folkekirken gennem demo-

kratisk lovgivning i Folketinget og med den demokrati-

ske kontrol af regeringens myndighedsudøvelse.

•

Og heldigvis når vi i langt de fleste tilfælde frem til løs-

ninger, som bakkes bredt op af folkekirken.

•

Men det er værd at bemærke, at det langt fra altid sker

uden sværdslag.

•

Og som bekendt er der flere eksempler på, at lovgiv-

ningsmagten og regeringen har taget initiativer, som be-

stemt ikke er blevet mødt med begejstring fra biskop-

pernes eller kirkens side i samtiden.

•

Det gælder for eksempel valgmenighedsloven i 1868 og

loven om kvindelige præster i 1947. Og flere i udvalget

vil sikkert også huske, at vi fra statsmagtens side i 2012

krævede, at par af samme køn skulle kunne blive gift i

folkekirken, og at biskopperne dengang blev bedt om at

udarbejde et ritual for det.

•

Det er altså ikke ukendt, at biskopper og andre kredse i

folkekirken har været lodret uenige i ønsker og initiati-

ver til regulering af folkekirkens forhold fra Folketingets

flertal eller regeringen.

[Højesterets dom fra 2017]

•

Samrådsspørgsmålet handler imidlertid ikke om traditi-

onen for hverken dialog eller sværdslag i stat-kirkefor-

holdet.

Akt nr.: 267527

Side 5

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren

•

Det handler om det retlige grundlag for, hvem der kan

regulere folkekirkens forhold.

•

Og retligt set er der ingen tvivl om, at kompetencen til at

regulere folkekirkens forhold tilkommer lovgivnings-

magten og regeringen, der har et betydeligt skøn med

hensyn til, hvilke grænser det evangelisk-lutherske be-

kendelsesgrundlag sætter for en sådan regulering.

•

Det blev fastslået af Højesteret i 2017, der i sagen om vi-

else af par af samme køn, vurderede den kgl. resolution

og lovændringen i forhold til grundlovens § 4.

•

Højesteret fastslog dengang også, at lovgivningsmagten

og regeringen ikke har pligt til forud for regulering af

folkekirkens forhold at høre nogen kirkelig instans.

•

Højesteret vurderede ved samme lejlighed også indgre-

bet i forhold til grundlovens § 66

–

om at folkekirkens

forfatning ordnes ved lov.

•

Og Højesteret konstaterede i den forbindelse, at der

ikke af grundlovens § 66 følger nogen begrænsning i

lovgivers kompetence.

•

Højesteret konstaterede endelig, at der heller ikke er

grundlag for at antage, at der skulle foreligge en rets-

sædvane, som begrænser lovgivningsmagtens og rege-

ringens kompetence til at regulere dele af folkekirkens

forhold.

•

Så for at samle op på det rent retlige grundlag for regu-

lering af folkekirken så er der ingen tvivl om:

At det er lovgivningsmagten og regeringen, der

har kompetencen at regulere folkekirkens for-

hold. Det gælder uanset, om vi taler om ydre eller

indre anliggender.

Akt nr.: 267527

Side 6

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren

At lovgivningsmagten og regeringen har et bety-

deligt skøn med hensyn til, hvilke grænser det

evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag sætter

for en sådan regulering.

At lovgivningsmagten og regeringen ikke har pligt

til forud for reguleringen af folkekirkens forhold

at høre nogen kirkelig instans.

•

At der derimod er en god tradition for, at reguleringen

sker med inddragelse af folkekirken, det er en anden

sag.

•

Og jeg skal om lidt gøre rede for, hvordan den inddra-

gelse både er sket og planlagt i forbindelse med regerin-

gens forslag om at afskaffe store bededag som helligdag.

[Vurdering af om forslaget om at afskaffe store bededag strider

mod bekendelsesgrundlaget]

•

Først er der dog brug for at dvæle lidt ved den betin-

gelse, som grundlovens § 4 sætter for statens regulering

af folkekirken.

•

For det er som nævnt regeringens

–

og dermed mit som

kirkeminister

–

ansvar at sikre, at en afskaffelse af store

bededag som helligdag ikke er i strid med folkekirkens

bekendelsesgrundlag.

•

Det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag er i

dansk sammenhæng fastlagt i Danske Lov (2-1-1) og be-

står af Biblen, tre oldkirkelige skrifter, Den Augsburgske

Bekendelse og Luthers lille Katekismus.

Akt nr.: 267527

Side 7

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren

•

Bekendelsesskrifterne regulerer ikke, hvilke helligdage

en evangelisk-luthersk kirke skal have. Og store bede-

dag, der først er indført senere, omtales ikke i bekendel-

sesgrundlaget.

•

Jeg har til brug for vurderingen indhentet en udtalelse

fra Københavns biskop, som jeg har oversendt til udval-

get som led i besvarelsen af Kirkeudvalgsspørgsmål 1 på

alm. del.

•

Det fremgår af biskoppens udtalelse, ”at naturligvis

kan

man være en evangelisk-luthersk kirke uden at have de

samme riter og ceremonier, som andre kirker af samme

konfessionelle familie har.”

•

Det fremgår også af biskoppens udtalelse, at man ikke

kan ”hævde, at bededagen er nødvendig for kirken”.

•

Han skriver samtidig, at man ikke kan hævde,

”at

kirke uden en bededag ikke kan betragtes som evange-

lisk-luthersk.”

•

Københavns biskops svar må forstås således, at det ikke

er i strid med den evangelisk-lutherske lære, hvis store

bededag ikke længere er en helligdag.

•

Selve afskaffelsen af helligdagen rejser derfor ikke

spørgsmål i relation til grundlovens § 4.

•

Og det er det helt centrale retlige spørgsmål i forhold til

grundloven. Det er det, jeg har ansvaret for at sikre, in-

den jeg går til Dronningen med en kgl. resolution om af-

skaffelse af store bededag som helligdag.

[Har biskoppen ret, når han antager, at der gælder særlige pro-

cesregler i medfør af bekendelsesgrundlaget]

Akt nr.: 267527

Side 8

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren

•

Men det skal jo ikke være nemt. Og vi bliver nødt til at

tale lidt om processen også.

•

For:

selv om

biskoppens svar altså må læses sådan, at

selve afskaffelsen af store bededag ligger inden

for bekendelsesgrundlaget,

selv om

mindst en anden biskop offentligt har

udtalt det samme

[biskop over Helsingør stift Peter Birch i

podcasten Pilestræde den 18. januar 2023],

Akt nr.: 267527

Side 9

så er der ingen tvivl om, at alle folkekirkens bi-

skopper er utilfredse med regeringens anvendte

og planlagte

proces

for afskaffelsen.

•

I sit svar gør Københavns biskop sig til talsmand for den

opfattelse, at processen er i strid med dels evangelisk-

luthersk lære, dels den danske tradition siden grundlo-

ven, fordi der efter biskoppens opfattelse gribes ind i

folkekirkens ritual- og alterbog, uden at folkekirken ind-

drages.

•

Jeg er ikke enig i biskoppens vurdering, fordi den byg-

ger på flere forkerte præmisser.

•

Jeg vil for en uddybende forklaring henvise til det notat

om afskaffelse af store bededag som helligdag, som jeg

har oversendt til udvalget som en del af min besvarelse

af spørgsmål 1.

•

Her vil jeg kun knytte tre centrale bemærkninger til bi-

skoppens forkerte præmisser.

•

Biskoppen henviser for det første til den lutherske tore-

gimentelære i Den Augsburgske Bekendelse fra 1530.

Dvs. læren om adskillelse af den kirkelige

–

eller den

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren

gejstlige

–

myndighed og den borgerlige

–

eller den

verdslige

–

myndighed.

•

Her er det værd at bemærke, at Den Augsburgske Be-

kendelse ikke indeholder nogen forskrifter om, hvilken

procedure der skal bruges ved fastlæggelsen af kirkes-

kikke som for eksempel antallet og placeringen af hellig-

dage.

•

Og at den under alle omstændigheder er formuleret in-

den fastlæggelsen af de nugældende officielle helligdage

i Danmark og inden fastlæggelsen af de gældende kom-

petencer og procedurer for den fastlæggelse.

•

Fastlæggelsen af helligdage i Danmark er faktisk lige si-

den reformationen i 1536 sket af kongen, altså den bor-

gerlige myndighed.

•

Det skete første gang kun 7 år efter Den Augsburgske

Bekendelse, dvs. i 1537 i Christian den 3.’s Kirkeordi-

nans. Det fremgår i øvrigt klart af Kirkeordinansen, at

man også dengang opfattede antallet og placeringen af

helligdagene som noget andet end den evangelisk-lu-

therske lære som sådan.

•

Det skete igen i Danske Lov fra 1683.

•

Det skete igen i en kgl. forordning i 1686, hvor en række

helligdage blev afskaffet og afløst af den nuværende

store bededag fjerde fredag efter påske.

•

Og det skete igen i en kgl. forordning i 1770, hvor yderli-

gere et antal helligdage blev afskaffet eller flyttet.

•

Siden er det ikke sket, og der er altså ikke indtil nu sket

ændring af Danmarks officielle helligdage efter grundlo-

vens indførelse i 1849.

Akt nr.: 267527

Side 10

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren

[Stiller grundloven krav om en bestemt procedure for inddra-

gelse af folkekirken]

•

For det andet tager biskoppen fejl i den præmis, at der

skulle eksistere et krav om en bestemt procedure, når

statsmagten regulerer folkekirkens forhold.

•

Jeg har som nævnt redegjort for Højesterets syn på det,

og jeg kan i øvrigt henvise til det oversendte notat, hvor

det uddybes, om der eksisterer bestemte procedurekrav

i forhold til reguleringen af folkekirkens forhold.

[Griber afskaffelsen af store bededag ind i ritual- og alterbog]

•

Men for det tredje så lægger Københavns biskop i sit

svar til grund, at en kongelige resolution om afskaffelse

af store bededag som helligdag

også

vil indebære et ind-

greb i ritual- og alterbogen.

•

Og han lægger tilsyneladende også til grund

–

og det er

måske det vigtigste for biskopperne, når det kommer til

stykket

–

at folkekirken ikke er eller vil blive inddraget i

en sådan eventuel ændring i ritual- og alterbogen.

•

Begge dele er faktisk lodret forkerte.

•

For det første er det vigtigt at understrege, at Alterbo-

gen

ikke

fastlægger, hvilke dage der er helligdage. Det

spørgsmål er, som jeg nævnte for et øjeblik siden, regu-

leret af lovgivning.

•

Alterbogen, der blev autoriseret ved kgl. resolution i

1992, fastlægger derimod højmesseordningen og de

bønner og bibelske tekster, der skal anvendes ved de fa-

ste gudstjenester på de enkelte søn- og helligdage samt

juleaften.

Akt nr.: 267527

Side 11

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren

•

Ritualbogen fastlægger heller ikke, hvilke dage der er

helligdage, men indeholder den autoriserede højmesse-

ordning samt autoriserede ritualer for bl.a. dåb, nadver i

hjemmet, skriftemål, vielse, kirkelig velsignelse af bor-

gerligt indgået ægteskab, og jordpåkastelse.

•

Da hverken ritual- eller alterbog fastlægger, hvilke dage

der er helligdage, er der altså ikke noget krav om, at

hverken den ene eller den anden bog ændres som følge

af en afskaffelse af store bededag som helligdag.

•

Det er et spørgsmål, som jeg har ladet være helt op til

biskopperne:

•

Samme dag, som beskæftigelsesministeren fremsatte sit

lovforslag om konsekvenserne af en afskaffelse af store

bededag som helligdag, nemlig den 24. januar, bad jeg

således Københavns biskop om sammen med de øvrige

biskopper at vurdere, om og i givet fald hvilken betyd-

ning afskaffelsen af store bededag kan få for alterbogen,

og om hvem der i givet fald bør inddrages i arbejdet

med alterbogen.

•

Det er nu op til biskopperne at vurdere det spørgsmål,

og jeg har blot bedt om en foreløbig status i uge 7.

•

En afskaffelse af store bededag som helligdag fjerde fre-

dag efter påske betyder, at der ikke vil være pligt til at

holde gudstjenester den dag.

•

Hvis biskopperne når frem til, at alterbogen

ikke

skal

ændres, vil de nuværende kollekter og de bibelske læs-

ninger til store bededag blive stående og vil så naturlig-

vis kunne anvendes af præster ved eventuelle ekstraor-

dinære gudstjenester, som man måtte vælge at afholde

den dag.

Akt nr.: 267527

Side 12

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren

•

Omvendt kan det meget vel være, at biskopperne selv

ønsker

en ændring i alterbogen i lyset af afskaffelsen af

store bededag som helligdag. Hvis de gør det, så er jeg

klar til at udfærdige en kgl. resolution, som autoriserer

en sådan ændring.

•

Jeg er klar over, at biskopperne måske vil ønske at gen-

nemtænke og drøfte eventuelle ændringer i alterbogen

grundigt i folkekirken, og at det kan tage tid.

•

Jeg har derfor også understreget over for biskopperne,

at selv om den kgl. resolution om afskaffelse af store be-

dedag som helligdag skal træde i kraft den 1. januar

2024, så kan eventuelle ændringer i Alterbogen, som bi-

skopperne måtte ønske, godt ske ved en særskilt kgl. re-

solution på et senere tidspunkt.

•

Det giver for mig at se gode rammer for dialog og ind-

dragelse bredt i folkekirken, hvilket er et af kendeteg-

nene ved vores kirkeordning.

[Inddragelse af biskopperne forud for regeringens beslutning

om at foreslå afskaffelse af store bededag]

•

Inden jeg afslutter min tale, må jeg også besvare den del

af samrådsspørgsmålet, som handler om udvælgelsen af

netop store bededag som den helligdag, der foreslås af-

skaffet, og hvilken proces der har været i den forbin-

delse.

•

Som nævnt foreslås det i regeringsgrundlaget alene, at

der skal afskaffes en helligdag, men ikke hvilken.

•

Lad mig først anerkende, at hverken biskopper eller

mange andre blev inddraget i de politiske forhandlinger

mellem de tre partier, som efter 1�½ måneds intensive

Akt nr.: 267527

Side 13

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren

drøftelser offentliggjorde et fælles regeringsgrundlag

den 14. december 2022.

•

Som kirkeminister forstår jeg naturligvis godt den fru-

stration, som biskopperne har givet udtryk for.

•

Men jeg tror omvendt, at de fleste forstår, at når man

forhandler et regeringsgrundlag, så er det nødvendigt,

at forhandlingerne kan ske i et fortroligt rum. Det

samme gør sig jo gældende for de andre punkter i rege-

ringsgrundlaget.

•

Jeg vil dog også gøre det fuldstændig klart, regeringen

ikke ønsker at bryde eller har brudt den tradition, der er

for inddragelse og dialog med bl.a. biskopperne i ud-

møntningen af regeringens forslag.

•

Jeg tog selv, som jeg har nævnt i en række offentlige

sammenhænge, allerede i juledagene kontakt til biskop-

perne for at bede om en vurdering af, hvilken helligdag

der skulle afskaffes.

•

Den 3. januar 2023 modtog jeg biskoppernes udtalelse,

hvor de beklagede regeringens ønske om at afskaffe en

helligdag, men uden at forholde sig til, hvilken helligdag

der skulle afskaffes.

•

Biskopperne forholdt sig i udtalelsen alene til store be-

dedag, som de argumenterede for at fastholde med hen-

visning til bl.a. folkekirkens tradition og dagens hyppige

anvendelse som konfirmationsdag.

•

I deres brev af 3. januar anfører de således:

”De åndelige traditioner på bededagen har været

forskellige i årene løb. Oprindeligt var hensigten

med bededagen, at menigheden skulle overveje,

Akt nr.: 267527

Side 14

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren

hvad der måtte være et gudvelbehageligt liv, her-

under gøre bod og bede for beskyttelse mod mis-

vækst og krig. I de senere år har bededag udviklet

sig til at blive en påskønnet konfirmationsdag for

vores kirke.”

•

Biskoppernes udtalelse indgik sammen med deres sup-

plerende udtalelse af 10. januar i regeringens overvejel-

ser forud for beslutningen om at foreslå netop store be-

dedag afskaffet som helligdag.

•

Jeg er derfor ikke enig, når det i debatten bliver nævnt,

at biskopperne ikke blev inddraget.

•

De var ikke enige i forslaget om at afskaffe en helligdag.

•

Og de var ikke parat til at rådgive om hvilken helligdag,

der i givet fald bedst kunne foreslås afskaffet.

•

Men de havde muligheden. Og deres svar indgik i rege-

ringens beslutning om at pege på netop store bededag.

•

Regeringen var og er således opmærksom på, at store

bededag anses for en betydelig helligdag for folkekirken.

•

Når regeringens valg alligevel i sidste ende faldt på

netop store bededag, så skyldtes det først og fremmest,

at store bededag ikke som de øvrige helligdage er knyt-

tet an til de kristne højtider.

•

Og i forhold til den videre inddragelse af biskopperne,

synes jeg det er værd at bemærke, at jeg - så snart rege-

ringens beslutning om at pege på store bededag var of-

fentliggjort

–

inviterede biskopperne til et formelt møde

om den videre proces.

•

Offentliggørelsen af regeringens beslutning skete med

beskæftigelsesministerens udkast til lovforslag, som

Akt nr.: 267527

Side 15

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren

blev offentliggjort sidst på dagen den 12. januar. Og da-

gen efter, den 13. januar, inviterede jeg biskopperne til

møde i Kirkeministeriet den følgende fredag.

[Afrunding]

•

Lad mig til slut opsummere om både det retlige grund-

lag og den hidtidige inddragelse af folkekirken:

Retligt set er det lovgivningsmagten og regerin-

gen, der har kompetencen til at regulere folkekir-

kens forhold

–

også når det gælder de såkaldte in-

dre anliggender.

Det er regeringens vurdering, at en afskaffelse af

store bededag ikke rejser spørgsmål i forhold til

grundlovens § 4.

Uanset at der ikke er nogen høringspligt forud for

regulering af folkekirkens forhold, er biskopperne

ikke desto mindre gennem min kontakt til dem i

juledagene og gennem deres udtalelser blevet ind-

draget i valget af store bededag som den hellig-

dag, der foreslås afskaffet.

Afskaffelsen af store bededag som helligdag

–

ændringer i folkekirkens ritual- og alterbøger, er

to forskellig ting.

Og folkekirkens biskopper og andre efter biskop-

pernes ønske bliver

–

helt i overensstemmelse

med traditionen

–

inddraget tæt, med den tid, der

er brug for, og med meget stor indflydelse i en

eventuel ændring af alterbogen, hvis man ønsker

det.

•

Tak for ordet.

Akt nr.: 267527

Side 16