Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del
Offentligt
2657143_0001.png
Akt nr.: 267527
Side 1
Talepunkter
[DET TALTE ORD GÆLDER]
Frederiksholms Kanal 21
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1220 København K
1015 København K
www.km.dk
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
[Indledning]
Tak for lejligheden til at møde jer her i Kirkeudvalget.
Og tak for spørgsmålet hvor jeg bliver bedt om at rede-
gøre for to spørgsmål:
o
Kirkeministeriets retlige vurdering af lovligheden
af at afskaffe en helligdag og
o
Processen for beslutningen om at pege på netop
Store Bededag som den helligdag, der foreslås af-
skaffet
Jeg bemærker her indledningsvist, at spørgsmålet jo er
stillet, før regeringen den 12. januar i år offentliggjorde
sin beslutning om at pege på netop store bededag og
altså ikke tager højde for den inddragelse af folkekirken,
som har fundet sted både før og efter.
Jeg vil i min besvarelse tillade mig at redegøre for hele
forløbet indtil nu og altså ikke kun frem til tidspunktet
for de to artikler, der henvises til i spørgsmålet.
[Hvorfor vil regeringen afskaffe en helligdag]
Regeringen præsenterede den 14. december 2022 rege-
ringsgrundlaget for den nye SVM-regering "Ansvar for
Danmark".
Akt nr.: 268519
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 30. januar 2023
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren
2657143_0002.png
Med regeringsgrundlaget vil regeringen bl.a. tage ansvar
for, at Danmark står i en helt særlig sikkerhedsmæssig
situation med krig i Europa og økonomisk tilbageslag.
Det er en situation, der kalder på helt særlige tiltag.
Der er efter regeringens vurdering behov for, at alle bi-
drager til vores fælles sikkerhed, og at der sker de nød-
vendige prioriteringer.
Regeringen har derfor foreslået at afskaffe en helligdag
fra og med 2024 for at kunne at finansiere de øgede ud-
gifter til forsvaret.
Det er ikke en let beslutning.
Og jeg har naturligvis noteret mig, at biskopperne og an-
dre i folkekirken ikke er enig i regeringens forslag om at
afskaffe store bededag.
Det er de som bekendt ikke ene om, men det ændrer
ikke på, at regeringen mener, at forslaget er nødvendigt.
Danmark er et kristent land. Det slår regeringsgrundla-
get også fast.
En af de måder, vi viser det på, er ved, at danskerne hol-
der fri på de officielle helligdage
uanset om de er med-
lemmer af folkekirken eller ej.
Det synes jeg er et godt og vigtigt princip, som det er
værd at holde fast i. Regeringens forslag om at afskaffe
en helligdag
og ikke blot retten til at holde fri på den
helligdag
skal ses i det lys.
Og jeg har noteret mig, at biskopperne
både i deres of-
fentlige udtalelser og i deres høringssvar til beskæftigel-
sesministerens lovforslag om konsekvenser ved afskaf-
felse af store bededag som helligdag
også selv under-
Akt nr.: 267527
Side 2
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren
2657143_0003.png
streger vigtigheden af, at staten også fremover under-
støtter folkekirken ved, at helligdage forbindes med fri-
hed.
[Grundlovens § 4]
Første del af dagens samrådsspørgsmål handler om det
retlige grundlag for at afskaffe en helligdag.
Lad mig indlede med at redegøre for, hvad grundlovens
§ 4 siger om forholdet mellem stat og kirke.
I grundlovens § 4 er det bestemt, at den evangelisk-lu-
therske kirke er den danske folkekirke og understøttes
som sådan af staten.
Bestemmelsen har indgået uændret i grundloven siden
1849 og består af to led.
Det første led i bestemmelsen understreger, at folkekir-
ken hviler på et evangelisk-luthersk grundlag. Det andet
led pålægger staten at understøtte folkekirken.
Kravet om, at folkekirken er evangelisk-luthersk, inde-
bærer, at lovgivningsmagten skal respektere den evan-
gelisk-lutherske lære, sådan at der blandt andet ikke
lovgives eller administreres i modstrid hermed.
Vurderingen af, om en afskaffelse [eller en flytning] af
en helligdag strider imod den evangelisk-lutherske lære,
henhører under Kirkeministeriet. Den vurdering vender
jeg tilbage til om lidt.
Det andet led i bestemmelsen har gennem tiden givet
anledning til nogen tvivl.
Akt nr.: 267527
Side 3
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren
2657143_0004.png
Det er dog den gængse opfattelse i statsretlig og kirke-
retlig litteratur, at udtrykket ”understøttelse” skal for-
stås i vid forstand, dvs. som en forpligtelse for staten til
at yde både økonomisk og moralsk støtte. Bestemmel-
sen er også blevet forstået sådan i praksis.
Det, at helligdage forbindes med frihed, er et eksempel
på den moralske støtte, som staten har givet folkekir-
ken, og som jeg og regeringen altså lægger vægt på, at vi
fortsætter.
[Hvem har kompetence til at regulere folkekirkens forhold?]
Spørgsmålet er så, hvem der har kompetencen til at re-
gulere folkekirkens forhold: staten eller kirken?
Det er måske det centrale spørgsmål i den helt særlige
kirkeordning, som vi har i Danmark.
Vi kender ikke den kirkeordning på samme måde fra an-
dre lande. Selv vores allernærmeste naboer her i Nor-
den har jo i dag valgt deres egne særlige måder at orga-
nisere stat-kirke-forholdet på.
Jeg holder meget af vores danske kirkeordning, som har
dybe historiske og kulturelle rødder, og jeg har ikke no-
get ønske om at ændre på den.
Den danske kirkeordning bygger på en lang tradition
for, at lovgivningsmagten og regeringen fastsætter de
regler, der gælder for folkekirken.
Og for at det sker på baggrund af dialog og inddragelse
af biskopper og sagkyndige og
siden indførelsen af
menighedsråd
også af lægfolk.
Akt nr.: 267527
Side 4
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren
2657143_0005.png
Det tager tid, og det kan være besværligt. For der er som
bekendt ingen i vores meget decentrale folkekirke, som
kan tale på hele folkekirkens vegne.
Til gengæld sikrer vi et solidt folkeligt mandat til de
nødvendige beslutninger om folkekirken gennem demo-
kratisk lovgivning i Folketinget og med den demokrati-
ske kontrol af regeringens myndighedsudøvelse.
Og heldigvis når vi i langt de fleste tilfælde frem til løs-
ninger, som bakkes bredt op af folkekirken.
Men det er værd at bemærke, at det langt fra altid sker
uden sværdslag.
Og som bekendt er der flere eksempler på, at lovgiv-
ningsmagten og regeringen har taget initiativer, som be-
stemt ikke er blevet mødt med begejstring fra biskop-
pernes eller kirkens side i samtiden.
Det gælder for eksempel valgmenighedsloven i 1868 og
loven om kvindelige præster i 1947. Og flere i udvalget
vil sikkert også huske, at vi fra statsmagtens side i 2012
krævede, at par af samme køn skulle kunne blive gift i
folkekirken, og at biskopperne dengang blev bedt om at
udarbejde et ritual for det.
Det er altså ikke ukendt, at biskopper og andre kredse i
folkekirken har været lodret uenige i ønsker og initiati-
ver til regulering af folkekirkens forhold fra Folketingets
flertal eller regeringen.
[Højesterets dom fra 2017]
Samrådsspørgsmålet handler imidlertid ikke om traditi-
onen for hverken dialog eller sværdslag i stat-kirkefor-
holdet.
Akt nr.: 267527
Side 5
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren
2657143_0006.png
Det handler om det retlige grundlag for, hvem der kan
regulere folkekirkens forhold.
Og retligt set er der ingen tvivl om, at kompetencen til at
regulere folkekirkens forhold tilkommer lovgivnings-
magten og regeringen, der har et betydeligt skøn med
hensyn til, hvilke grænser det evangelisk-lutherske be-
kendelsesgrundlag sætter for en sådan regulering.
Det blev fastslået af Højesteret i 2017, der i sagen om vi-
else af par af samme køn, vurderede den kgl. resolution
og lovændringen i forhold til grundlovens § 4.
Højesteret fastslog dengang også, at lovgivningsmagten
og regeringen ikke har pligt til forud for regulering af
folkekirkens forhold at høre nogen kirkelig instans.
Højesteret vurderede ved samme lejlighed også indgre-
bet i forhold til grundlovens § 66
om at folkekirkens
forfatning ordnes ved lov.
Og Højesteret konstaterede i den forbindelse, at der
ikke af grundlovens § 66 følger nogen begrænsning i
lovgivers kompetence.
Højesteret konstaterede endelig, at der heller ikke er
grundlag for at antage, at der skulle foreligge en rets-
sædvane, som begrænser lovgivningsmagtens og rege-
ringens kompetence til at regulere dele af folkekirkens
forhold.
Så for at samle op på det rent retlige grundlag for regu-
lering af folkekirken så er der ingen tvivl om:
o
At det er lovgivningsmagten og regeringen, der
har kompetencen at regulere folkekirkens for-
hold. Det gælder uanset, om vi taler om ydre eller
indre anliggender.
Akt nr.: 267527
Side 6
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren
2657143_0007.png
o
At lovgivningsmagten og regeringen har et bety-
deligt skøn med hensyn til, hvilke grænser det
evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag sætter
for en sådan regulering.
o
At lovgivningsmagten og regeringen ikke har pligt
til forud for reguleringen af folkekirkens forhold
at høre nogen kirkelig instans.
At der derimod er en god tradition for, at reguleringen
sker med inddragelse af folkekirken, det er en anden
sag.
Og jeg skal om lidt gøre rede for, hvordan den inddra-
gelse både er sket og planlagt i forbindelse med regerin-
gens forslag om at afskaffe store bededag som helligdag.
[Vurdering af om forslaget om at afskaffe store bededag strider
mod bekendelsesgrundlaget]
Først er der dog brug for at dvæle lidt ved den betin-
gelse, som grundlovens § 4 sætter for statens regulering
af folkekirken.
For det er som nævnt regeringens
og dermed mit som
kirkeminister
ansvar at sikre, at en afskaffelse af store
bededag som helligdag ikke er i strid med folkekirkens
bekendelsesgrundlag.
Det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag er i
dansk sammenhæng fastlagt i Danske Lov (2-1-1) og be-
står af Biblen, tre oldkirkelige skrifter, Den Augsburgske
Bekendelse og Luthers lille Katekismus.
Akt nr.: 267527
Side 7
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren
2657143_0008.png
Bekendelsesskrifterne regulerer ikke, hvilke helligdage
en evangelisk-luthersk kirke skal have. Og store bede-
dag, der først er indført senere, omtales ikke i bekendel-
sesgrundlaget.
Jeg har til brug for vurderingen indhentet en udtalelse
fra Københavns biskop, som jeg har oversendt til udval-
get som led i besvarelsen af Kirkeudvalgsspørgsmål 1 på
alm. del.
Det fremgår af biskoppens udtalelse, ”at naturligvis
kan
man være en evangelisk-luthersk kirke uden at have de
samme riter og ceremonier, som andre kirker af samme
konfessionelle familie har.”
Det fremgår også af biskoppens udtalelse, at man ikke
kan ”hævde, at bededagen er nødvendig for kirken”.
Han skriver samtidig, at man ikke kan hævde,
”at
en
kirke uden en bededag ikke kan betragtes som evange-
lisk-luthersk.”
Københavns biskops svar må forstås således, at det ikke
er i strid med den evangelisk-lutherske lære, hvis store
bededag ikke længere er en helligdag.
Selve afskaffelsen af helligdagen rejser derfor ikke
spørgsmål i relation til grundlovens § 4.
Og det er det helt centrale retlige spørgsmål i forhold til
grundloven. Det er det, jeg har ansvaret for at sikre, in-
den jeg går til Dronningen med en kgl. resolution om af-
skaffelse af store bededag som helligdag.
[Har biskoppen ret, når han antager, at der gælder særlige pro-
cesregler i medfør af bekendelsesgrundlaget]
Akt nr.: 267527
Side 8
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren
2657143_0009.png
Men det skal jo ikke være nemt. Og vi bliver nødt til at
tale lidt om processen også.
For:
o
selv om
biskoppens svar altså må læses sådan, at
selve afskaffelsen af store bededag ligger inden
for bekendelsesgrundlaget,
o
og
selv om
mindst en anden biskop offentligt har
udtalt det samme
[biskop over Helsingør stift Peter Birch i
podcasten Pilestræde den 18. januar 2023],
Akt nr.: 267527
Side 9
o
så er der ingen tvivl om, at alle folkekirkens bi-
skopper er utilfredse med regeringens anvendte
og planlagte
proces
for afskaffelsen.
I sit svar gør Københavns biskop sig til talsmand for den
opfattelse, at processen er i strid med dels evangelisk-
luthersk lære, dels den danske tradition siden grundlo-
ven, fordi der efter biskoppens opfattelse gribes ind i
folkekirkens ritual- og alterbog, uden at folkekirken ind-
drages.
Jeg er ikke enig i biskoppens vurdering, fordi den byg-
ger på flere forkerte præmisser.
Jeg vil for en uddybende forklaring henvise til det notat
om afskaffelse af store bededag som helligdag, som jeg
har oversendt til udvalget som en del af min besvarelse
af spørgsmål 1.
Her vil jeg kun knytte tre centrale bemærkninger til bi-
skoppens forkerte præmisser.
Biskoppen henviser for det første til den lutherske tore-
gimentelære i Den Augsburgske Bekendelse fra 1530.
Dvs. læren om adskillelse af den kirkelige
eller den
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren
2657143_0010.png
gejstlige
myndighed og den borgerlige
eller den
verdslige
myndighed.
Her er det værd at bemærke, at Den Augsburgske Be-
kendelse ikke indeholder nogen forskrifter om, hvilken
procedure der skal bruges ved fastlæggelsen af kirkes-
kikke som for eksempel antallet og placeringen af hellig-
dage.
Og at den under alle omstændigheder er formuleret in-
den fastlæggelsen af de nugældende officielle helligdage
i Danmark og inden fastlæggelsen af de gældende kom-
petencer og procedurer for den fastlæggelse.
Fastlæggelsen af helligdage i Danmark er faktisk lige si-
den reformationen i 1536 sket af kongen, altså den bor-
gerlige myndighed.
Det skete første gang kun 7 år efter Den Augsburgske
Bekendelse, dvs. i 1537 i Christian den 3.’s Kirkeordi-
nans. Det fremgår i øvrigt klart af Kirkeordinansen, at
man også dengang opfattede antallet og placeringen af
helligdagene som noget andet end den evangelisk-lu-
therske lære som sådan.
Det skete igen i Danske Lov fra 1683.
Det skete igen i en kgl. forordning i 1686, hvor en række
helligdage blev afskaffet og afløst af den nuværende
store bededag fjerde fredag efter påske.
Og det skete igen i en kgl. forordning i 1770, hvor yderli-
gere et antal helligdage blev afskaffet eller flyttet.
Siden er det ikke sket, og der er altså ikke indtil nu sket
ændring af Danmarks officielle helligdage efter grundlo-
vens indførelse i 1849.
Akt nr.: 267527
Side 10
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren
2657143_0011.png
[Stiller grundloven krav om en bestemt procedure for inddra-
gelse af folkekirken]
For det andet tager biskoppen fejl i den præmis, at der
skulle eksistere et krav om en bestemt procedure, når
statsmagten regulerer folkekirkens forhold.
Jeg har som nævnt redegjort for Højesterets syn på det,
og jeg kan i øvrigt henvise til det oversendte notat, hvor
det uddybes, om der eksisterer bestemte procedurekrav
i forhold til reguleringen af folkekirkens forhold.
[Griber afskaffelsen af store bededag ind i ritual- og alterbog]
Men for det tredje så lægger Københavns biskop i sit
svar til grund, at en kongelige resolution om afskaffelse
af store bededag som helligdag
også
vil indebære et ind-
greb i ritual- og alterbogen.
Og han lægger tilsyneladende også til grund
og det er
måske det vigtigste for biskopperne, når det kommer til
stykket
at folkekirken ikke er eller vil blive inddraget i
en sådan eventuel ændring i ritual- og alterbogen.
Begge dele er faktisk lodret forkerte.
For det første er det vigtigt at understrege, at Alterbo-
gen
ikke
fastlægger, hvilke dage der er helligdage. Det
spørgsmål er, som jeg nævnte for et øjeblik siden, regu-
leret af lovgivning.
Alterbogen, der blev autoriseret ved kgl. resolution i
1992, fastlægger derimod højmesseordningen og de
bønner og bibelske tekster, der skal anvendes ved de fa-
ste gudstjenester på de enkelte søn- og helligdage samt
juleaften.
Akt nr.: 267527
Side 11
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren
2657143_0012.png
Ritualbogen fastlægger heller ikke, hvilke dage der er
helligdage, men indeholder den autoriserede højmesse-
ordning samt autoriserede ritualer for bl.a. dåb, nadver i
hjemmet, skriftemål, vielse, kirkelig velsignelse af bor-
gerligt indgået ægteskab, og jordpåkastelse.
Da hverken ritual- eller alterbog fastlægger, hvilke dage
der er helligdage, er der altså ikke noget krav om, at
hverken den ene eller den anden bog ændres som følge
af en afskaffelse af store bededag som helligdag.
Det er et spørgsmål, som jeg har ladet være helt op til
biskopperne:
Samme dag, som beskæftigelsesministeren fremsatte sit
lovforslag om konsekvenserne af en afskaffelse af store
bededag som helligdag, nemlig den 24. januar, bad jeg
således Københavns biskop om sammen med de øvrige
biskopper at vurdere, om og i givet fald hvilken betyd-
ning afskaffelsen af store bededag kan få for alterbogen,
og om hvem der i givet fald bør inddrages i arbejdet
med alterbogen.
Det er nu op til biskopperne at vurdere det spørgsmål,
og jeg har blot bedt om en foreløbig status i uge 7.
En afskaffelse af store bededag som helligdag fjerde fre-
dag efter påske betyder, at der ikke vil være pligt til at
holde gudstjenester den dag.
Hvis biskopperne når frem til, at alterbogen
ikke
skal
ændres, vil de nuværende kollekter og de bibelske læs-
ninger til store bededag blive stående og vil så naturlig-
vis kunne anvendes af præster ved eventuelle ekstraor-
dinære gudstjenester, som man måtte vælge at afholde
den dag.
Akt nr.: 267527
Side 12
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren
2657143_0013.png
Omvendt kan det meget vel være, at biskopperne selv
ønsker
en ændring i alterbogen i lyset af afskaffelsen af
store bededag som helligdag. Hvis de gør det, så er jeg
klar til at udfærdige en kgl. resolution, som autoriserer
en sådan ændring.
Jeg er klar over, at biskopperne måske vil ønske at gen-
nemtænke og drøfte eventuelle ændringer i alterbogen
grundigt i folkekirken, og at det kan tage tid.
Jeg har derfor også understreget over for biskopperne,
at selv om den kgl. resolution om afskaffelse af store be-
dedag som helligdag skal træde i kraft den 1. januar
2024, så kan eventuelle ændringer i Alterbogen, som bi-
skopperne måtte ønske, godt ske ved en særskilt kgl. re-
solution på et senere tidspunkt.
Det giver for mig at se gode rammer for dialog og ind-
dragelse bredt i folkekirken, hvilket er et af kendeteg-
nene ved vores kirkeordning.
[Inddragelse af biskopperne forud for regeringens beslutning
om at foreslå afskaffelse af store bededag]
Inden jeg afslutter min tale, må jeg også besvare den del
af samrådsspørgsmålet, som handler om udvælgelsen af
netop store bededag som den helligdag, der foreslås af-
skaffet, og hvilken proces der har været i den forbin-
delse.
Som nævnt foreslås det i regeringsgrundlaget alene, at
der skal afskaffes en helligdag, men ikke hvilken.
Lad mig først anerkende, at hverken biskopper eller
mange andre blev inddraget i de politiske forhandlinger
mellem de tre partier, som efter 1�½ måneds intensive
Akt nr.: 267527
Side 13
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren
2657143_0014.png
drøftelser offentliggjorde et fælles regeringsgrundlag
den 14. december 2022.
Som kirkeminister forstår jeg naturligvis godt den fru-
stration, som biskopperne har givet udtryk for.
Men jeg tror omvendt, at de fleste forstår, at når man
forhandler et regeringsgrundlag, så er det nødvendigt,
at forhandlingerne kan ske i et fortroligt rum. Det
samme gør sig jo gældende for de andre punkter i rege-
ringsgrundlaget.
Jeg vil dog også gøre det fuldstændig klart, regeringen
ikke ønsker at bryde eller har brudt den tradition, der er
for inddragelse og dialog med bl.a. biskopperne i ud-
møntningen af regeringens forslag.
Jeg tog selv, som jeg har nævnt i en række offentlige
sammenhænge, allerede i juledagene kontakt til biskop-
perne for at bede om en vurdering af, hvilken helligdag
der skulle afskaffes.
Den 3. januar 2023 modtog jeg biskoppernes udtalelse,
hvor de beklagede regeringens ønske om at afskaffe en
helligdag, men uden at forholde sig til, hvilken helligdag
der skulle afskaffes.
Biskopperne forholdt sig i udtalelsen alene til store be-
dedag, som de argumenterede for at fastholde med hen-
visning til bl.a. folkekirkens tradition og dagens hyppige
anvendelse som konfirmationsdag.
I deres brev af 3. januar anfører de således:
o
”De åndelige traditioner på bededagen har været
forskellige i årene løb. Oprindeligt var hensigten
med bededagen, at menigheden skulle overveje,
Akt nr.: 267527
Side 14
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren
2657143_0015.png
hvad der måtte være et gudvelbehageligt liv, her-
under gøre bod og bede for beskyttelse mod mis-
vækst og krig. I de senere år har bededag udviklet
sig til at blive en påskønnet konfirmationsdag for
vores kirke.”
Biskoppernes udtalelse indgik sammen med deres sup-
plerende udtalelse af 10. januar i regeringens overvejel-
ser forud for beslutningen om at foreslå netop store be-
dedag afskaffet som helligdag.
Jeg er derfor ikke enig, når det i debatten bliver nævnt,
at biskopperne ikke blev inddraget.
De var ikke enige i forslaget om at afskaffe en helligdag.
Og de var ikke parat til at rådgive om hvilken helligdag,
der i givet fald bedst kunne foreslås afskaffet.
Men de havde muligheden. Og deres svar indgik i rege-
ringens beslutning om at pege på netop store bededag.
Regeringen var og er således opmærksom på, at store
bededag anses for en betydelig helligdag for folkekirken.
Når regeringens valg alligevel i sidste ende faldt på
netop store bededag, så skyldtes det først og fremmest,
at store bededag ikke som de øvrige helligdage er knyt-
tet an til de kristne højtider.
Og i forhold til den videre inddragelse af biskopperne,
synes jeg det er værd at bemærke, at jeg - så snart rege-
ringens beslutning om at pege på store bededag var of-
fentliggjort
inviterede biskopperne til et formelt møde
om den videre proces.
Offentliggørelsen af regeringens beslutning skete med
beskæftigelsesministerens udkast til lovforslag, som
Akt nr.: 267527
Side 15
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/2-23 om afskaffelse af Store Bededag, til kirkeministeren
2657143_0016.png
blev offentliggjort sidst på dagen den 12. januar. Og da-
gen efter, den 13. januar, inviterede jeg biskopperne til
møde i Kirkeministeriet den følgende fredag.
[Afrunding]
Lad mig til slut opsummere om både det retlige grund-
lag og den hidtidige inddragelse af folkekirken:
o
Retligt set er det lovgivningsmagten og regerin-
gen, der har kompetencen til at regulere folkekir-
kens forhold
også når det gælder de såkaldte in-
dre anliggender.
o
Det er regeringens vurdering, at en afskaffelse af
store bededag ikke rejser spørgsmål i forhold til
grundlovens § 4.
o
Uanset at der ikke er nogen høringspligt forud for
regulering af folkekirkens forhold, er biskopperne
ikke desto mindre gennem min kontakt til dem i
juledagene og gennem deres udtalelser blevet ind-
draget i valget af store bededag som den hellig-
dag, der foreslås afskaffet.
o
Afskaffelsen af store bededag som helligdag
og
ændringer i folkekirkens ritual- og alterbøger, er
to forskellig ting.
o
Og folkekirkens biskopper og andre efter biskop-
pernes ønske bliver
helt i overensstemmelse
med traditionen
inddraget tæt, med den tid, der
er brug for, og med meget stor indflydelse i en
eventuel ændring af alterbogen, hvis man ønsker
det.
Tak for ordet.
Akt nr.: 267527
Side 16