Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del
Offentligt
2654341_0001.png
Kirkeministeren
Kære Louise Schack Elholm
Af Kirkeministeren er jeg den 24. januar 2023, ved akt.nr. 266542, blevet
anmodet om at fremsætte min vurdering af, om en afskaffelse af store
bededag (Bededag) som helligdag den 4. fredag efter påske isoleret set vil
være i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag.
Hermed oversender jeg mit svar:
Bønnen er det troende menneskes åndedræt. Ved Helligånden gives der
mennesket tillid til Guds hellige ord, der forvandler verden med nåde og
barmhjertighed. I bønnen tager Gud ophold i mennesket. Kristus bliver
nærværende, og mennesket får en mulighed for ikke at blive fanget i
selviskhed, frygt eller ønsket om at leve på bekostning af andre. Når Kristus
i bønnen bliver nærværende, bliver mennesket menneskeligt og søger fred,
forsoning og relationer.
Bededagen er oprindeligt den særlige dag i folkekirken, hvor mennesket gør
bod for sin synd og beder om, at landet må blive beskyttet mod misvækst og
krig. Det er en dag, hvor der bedes for landet, Folketinget og Regeringen og
naturligvis for monarken.
En nyere tradition er, at bededagen er en stor konfirmationsdag.
Læren om de to regimenter, det verdslige og det gejstlige, er central i
evangelisk-luthersk tænkning, og derfor konstateres det med forundring, at
ministeren ved anvendelsen af den kongelige resolution griber ind i
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om Kirkeministeriets retlige vurdering og andet relevant materiale vedrørende udvælgelsen af Store Bededag til eventuel afskaffelse, til kirkeministeren
2654341_0002.png
folkekirkens indre anliggender, idet afskaffelsen af en helligdag også er et
indgreb i Ritual- og Alterbogen. Dette indgreb er i uoverensstemmelse med
evangelisk-luthersk lære, som det udtrykkes i Den Augsburgske
Bekendelses artikel 28.
Siden grundlovens indførelse i 1849 har der været udvist forståelse for, at
Regering og Folketing har hørt folkekirkens parter, når der blev lovgivet om
folkekirkens ydre anliggender og ved kongelig resolution fastsat regler for
de indre anliggender.
Gennemførelsen af denne kongelige resolution er et markant brud på denne
tradition, hvilket folkekirkens forskellige parter har bragt i erindring ved
henvendelse af 18. januar 2023 til Kirkeministeren.
Den Augsburgske Bekendelse, sammen med de øvrige bekendelsesskrifter,
garanterer en økumenisk åbenhed, og er karakteriseret ved at udtrykke en
sjælden teologisk frihed.
Bekendelsens artikel 7 udtrykker således, at “til kirkens sande enhed er det
tilstrækkeligt at være enig om evangeliets forkyndelse og sakramenternes
forvaltning. Det er ikke nødvendigt, at der over alt er ensartede
menneskelige traditioner og riter eller ceremonier…”
Man kan derfor ikke hævde, at bededagen er nødvendig for kirken, og at en
kirke uden en bededag ikke kan betragtes som evangelisk-luthersk.
Jeg må dog henlede opmærksomheden på, at det, der i evangelisk-luthersk
teologisk tænkning opfattes som en teologisk frihed, ved denne lejlighed
opleves som en politisk udnyttelse til at inddrage en helligdag.
Som i andre af livets spørgsmål, kan et forenklet spørgsmål afføde svar, der
ikke tager højde for sagens kompleksitet. Jeg er ikke i tvivl om, at processen
omkring indgrebet i Ritual- og Alterbog ikke er i overensstemmelse med
hverken evangelisk-luthersk lære, eller med den danske tradition siden
grundlovens indførelse i Danmark mht. lovgivning på det kirkelige område.
Der er heller ingen tvivl om, at naturligvis kan man være en evangelisk-
luthersk kirke uden at have de samme riter og ceremonier som andre kirker
af samme konfessionelle familie, har.
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om Kirkeministeriets retlige vurdering og andet relevant materiale vedrørende udvælgelsen af Store Bededag til eventuel afskaffelse, til kirkeministeren
2654341_0003.png
Det er mit håb, at vi også fremover vil have modet til at fortsætte den danske
samfundsmodel, som er kendetegnet ved samtale og medinddragelse.
Med venlig hilsen
Kopi til alle biskopper og stifter