KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om Kirkeministeriets retlige vurdering og andet relevant materiale vedrørende udvælgelsen af Store Bededag til eventuel afskaffelse, til kirkeministeren

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del
Offentligt

Biskoppen over Københavns Stift

Kære Peter Skov-Jakobsen

I forbindelse med udfærdigelsen af en kgl. resolution om afskaffelse af store be-

dedag som helligdag er det mit ansvar som kirkeminister at sikre, at afskaffel-

sen ikke er i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag og dermed i strid

med grundlovens § 4.

Grundlovens § 4 har følgende ordlyd:

”§

Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøt-

tes som sådan af staten.”

Bestemmelsen, der har indgået uændret i grundloven siden 1849, består af to

led. Første led angiver, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folke-

kirke, og andet led pålægger staten at understøtte folkekirken.

Justitsministeriets vurdering af en mulig afskaffelse eller flytning af en eller

flere helligdage fremgår af besvarelsen af 11. juli 2012 af spørgsmål nr. 837

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Af besvarelsen fremgår følgende om grundlovens § 4, første led:

”Som nævnt fremgår det af grundlovens § 4, 1. led, at den evangelisk-luther-

ske kirke er den danske folkekirke. Det indebærer, at lovgivningsmagten

skal respektere den evangelisk-lutherske lære, således at der blandt andet

ikke lovgives eller administreres i modstrid hermed, jf. bl.a. Hans Gammel-

toft-Hansen, Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, red. af Henrik

Zahle, 2. udgave (2006), side 137.

Efter Justitsministeriets opfattelse må det antages, at en eller flere af folke-

kirkens helligdage kan afskaffes eller flyttes, hvis en sådan afskaffelse eller

flytning ikke strider mod den evangelisk-lutherske lære. Det tilkommer ikke

Justitsministeriet at vurdere, om en afskaffelse eller flytning af en eller flere

helligdage strider mod den evangelisk-lutherske lære. En sådan vurdering

henhører under Ministeriet for Ligestilling og Kirke.”

Af besvarelsen fremgår derudover følgende om grundlovens § 4, andet led:

”Som det fremgår af det ovenfor anførte, har grundlovens § 4, 2. led, gennem

tiden givet anledning til nogen tvivl, men den gængse opfattelse i statsretlig

og kirkeretlig litteratur

er dog, at udtrykket ”understøttelse” skal forstås i

vid forstand, dvs. som en forpligtelse for staten til at yde både økonomisk og

moralsk støtte. Bestemmelsen er også blevet forstået sådan i praksis.

Efter Justitsministeriets opfattelse må bestemmelsen i grundlovens § 4, 2.

led, antages at indebære en forpligtelse for staten til at yde en vis ikke-øko-

nomisk støtte til folkekirken. Efter Justitsministeriets opfattelse må det sam-

tidig antages, at understøttelsens art og omfang er overladt til lovgiver.

Kirkeministeren

Kanal 21

Frederiksholms

Postboks 2123

Frederiksholms Kanal 21

1015 København K

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 266542

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

24. januar 2023

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om Kirkeministeriets retlige vurdering og andet relevant materiale vedrørende udvælgelsen af Store Bededag til eventuel afskaffelse, til kirkeministeren

Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at en mulig afskaffelse eller flyt-

ning af en eller flere helligdage ikke i sig selv kan rejse spørgsmål i forhold

til grundlovens § 4, 2. led. Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfat-

telse, at en ordning, der ikke som sådan indebærer en afskaffelse eller flyt-

ning af helligdage, men f.eks. at en eller flere af folkekirkens helligdage med-

regnes i den almindelige arbejdstid, heller ikke kan antages at rejse spørgs-

mål i forhold til grundlovens §

4, 2. led.”

Der kan endvidere henvises til Højesterets dom af 23. marts 2017, hvor Høje-

steret fastslog, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte lovgivningsmagtens

og regeringens vurdering af, at den pågældende ordning, der gjorde det muligt

for to personer af samme køn at blive viet som ægtefæller i folkekirken, lå in-

den for rammerne af det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag og dermed

inden for rammerne af grundlovens § 4.

Af Højesterets dom fremgår følgende om grundlovens § 4:

”Kompetencen til

at regulere folkekirkens forhold tilkommer lovgivnings-

magten og regeringen, der har et betydeligt skøn med hensyn til, hvilke

grænser det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag sætter for en sådan

regulering.

Højesteret finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte lovgivningsmag-

tens og regeringens vurdering af, at den gennemførte ordning, der giver mu-

lighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn ved en

præst i den danske folkekirke, ligger inden for det evangelisk-lutherske be-

kendelsesgrundlag og dermed inden for rammerne af grundlovens § 4. Det

bemærkes herved, at Ministeriet for Ligestilling og Kirke indhentede et no-

tat fra Københavns biskop, der fandt, at ordningen med mulighed for indgå-

else af ægteskab mellem to personer af samme køn ved en præst ikke var i

strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag.

Lovgivningsmagten og regeringen har ikke pligt til forud for regulering af

folkekirkens forhold at høre nogen kirkelig instans. Uanset dette skete der

forud for den gennemførte ordning

bl.a. inddragelse af landets biskopper.”

Folkekirkens bekendelsesgrundlag er i dansk sammenhæng fastlagt i Danske

Lov 2-1 og består af

”Den hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og

Athanasii Symbol, den uforandrede Aar 1530 overgivne Augsburgske Beken-

delse samt Luthers lille Katekismus.”

Disse bekendelsesskrifter regulerer ikke, hvilke helligdage en evangelisk-lu-

thersk kirke skal have, og store bededag, der først er indført senere, omtales

ikke i bekendelsesgrundlaget.

Det er på den baggrund Kirkeministeriets foreløbige vurdering, at en afskaf-

felse eller flytning af store bededag som helligdag ikke er i strid med folkekir-

kens bekendelsesgrundlag.

Vurderingen finder desuden støtte i det forhold, at store bededag kun kendes i

Danmark, hvor dagen blev indført som helligdag ved kgl. forordning i 1686.

Med samme kgl. forordning blev dagen indført i Norge og på Island. På Island

blev dagen afskaffet som helligdag i 1893, mens man i Norge har ændret da-

gens placering flere gange

–

senest i 1950 - så dagen nu er placeret sidste

Akt nr.: 266542

Side 2

søndag i oktober. Kirkeministeriet har ikke kendskab til, at bededag findes som

helligdag i andre evangelisk-lutherske kirker på verdensplan.

Jeg bemærker endvidere, at der hverken i biskoppernes udtalelse af 3. januar

2023 eller i jeres høringssvar af 18. januar 2023 til beskæftigelsesministerens

lovforslag om konsekvenserne ved afskaffelse af store bededag som helligdag

er bemærkninger om, at en afskaffelse vil være i strid med folkekirkens beken-

delsesgrundlag. I anfører således, at biskoppernes protest mod afskaffelsen af

store bededag som helligdag og den anvendte procedure ”ikke betyder, at hel-

ligdage ikke kan ændres”.

Jeg skal på den baggrund anmode om din vurdering af, om en afskaffelse af

store bededag som helligdag den 4. fredag efter påske isoleret set vil være i

strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag. Jeg skal anmode om at modtage

din vurdering i skriftlig form senest fredag den 27. januar 2023.

Med venlig hilsen

Akt nr.: 266542

Side 3

Louise Schack Elholm