Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del
Offentligt
2654338_0001.png
Beskæftigelsesministeriet
18. januar 2023
Sagsnr.
2023 - 1653-20
Fælles høringssvar fra alle biskopper i Danmark på forslag til lov
om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag
Tak for den fremsendte høring, som der hermed afgives høringssvar på.
Vi skal indledningsvist bemærke, at vi ikke anerkender den præmis, der
ligger til grund for lovforslaget, og vi protesterer imod, at Bededag
ophører med at være helligdag og fridag.
Det er korrekt, at Bededag i sin tid (1686) blev indført ved kongelig
resolution, men siden da, er enevælden forladt og Grundloven, der
forankrer demokratiet i det danske samfund, indført.
Der har siden Grundloven blev vedtaget og ved senere ændringer
stadfæstet såvel i Folketing/Rigsdag som blandt befolkningen eksisteret
den balance, at Regering og Folketing alene regulerer kirkens ydre
anliggender, hvorimod de indre anliggender ikke reguleres i Folketinget.
Det nu fremsatte lovforslag er baseret på, at Regeringen uden
folkekirkens medvirken vil regulere kirkens indre anliggender.
Folkekirkens ”indre anliggender” forstår man som folkekirkens lære og
gudstjenester, salmer og liturgi. Det har politikerne hidtil holdt sig fra at
bestemme over i respekt for, at folkekirken ikke er et statsvæsen, men
en evangelisk-luthersk kirke, der har trosbekendelser og ritualer, som
ikke er politiske, men kirkelige og teologiske anliggender.
Beslutninger om ritualer, salmebøger, alterbøger mv. er derfor blevet
ført ud i livet ved
kongelig resolution
–
netop for at undgå at politikerne
Helsingør Stift
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK -3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · [email protected] · www.helsingørstift.dk
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om Kirkeministeriets retlige vurdering og andet relevant materiale vedrørende udvælgelsen af Store Bededag til eventuel afskaffelse, til kirkeministeren
2654338_0002.png
skulle blande sig i kirkens indre anliggender. Det betyder, at
kirkeministeren har båret folkekirkens anliggender frem til majestæten,
som så har stadfæstet ordninger, autoriseret salmebøger og Alterbog og
Ritualbog. Det er sket efter langvarige processer i folkekirken, hvor de
mange forskellige aktører i det kirkelige landskab har diskuteret, er
blevet hørt og har nået en vis grad af enighed, som biskopperne typisk
har stillet sig bag og fremlagt for ministeren, som så har bedt om
dronningens stadfæstelse.
Når Regeringen uden om folkekirken vil afskaffe Bededag som helligdag,
overskrider staten en grænse, der ikke er blevet overskredet i flere
hundrede år. Det kan ikke udtrykkes kraftigt nok, hvor alvorligt dette er.
Vi vil gerne understrege, at det ikke betyder, at helligdage ikke kan
ændres. Helligdage ændres som første skridt ved, at folkekirken i dens
bredde drøfter og biskopperne indstiller en ændring af Alterbogen til
kongelig autorisation. Og først derefter kan der ske
konsekvensændringer i forhold til samfundslivet, bl.a. fridagsregulering.
Med den nu forelagte fremgangsmåde skærer Regeringen folkekirken af.
Det betyder noget for forståelsen af, hvad en stat er. En af folkekirkens
væsentlige opgaver er at fastholde staten som sekulær stat og at
balancere statens magt. Det er i tråd med folkekirkens evangelisk-
lutherske væsen, som er indskrevet i Grundloven. Ved at Regeringen
egenhændigt afskaffer en helligdag, er staten reelt pennefører i
Alterbogen, og det kan hverken stat eller befolkning være tjent med. Det
handler her ikke alene om folkekirken, men om forståelsen af hvad en
stat er. Det er dybt bekymrende, at staten påtager sig en sådan absolut
magt.
Det skal også bemærkes, at folkekirkens helligdage altid har været
understøttet af fridage. Det har været den almindelig forståelse og
tolkning. Dette princip brydes nu.
Det vil være et alvorligt brud på en
langvarig tradition ikke at knytte fridage til helligdage.
Bemærk også, at helligdagene er folkekirkens og ikke statens. Det er
derfor, de hviler på en kongelig resolution.
Side 2
Helsingør Stift
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK -3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · [email protected] · www.helsingørstift.dk
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om Kirkeministeriets retlige vurdering og andet relevant materiale vedrørende udvælgelsen af Store Bededag til eventuel afskaffelse, til kirkeministeren
2654338_0003.png
For en god ordens skyld skal det bemærkes, at der siden Alterbogen af
1992, der er kongelig autoriseret, ikke har
været en benævnelse ”store
bededag”, men blot ”Bededag”. ”Store bededag” findes således ikke i den
almindelig lovgivning eller i den kirkelige alterbog.
Afslutningsvist vil vi udtrykke vores forundring over, at der kun gives en
uges frist til afgivelse af høringssvar til dette lovforslag. Dette strider
imod Regeringens egen intention i regeringsgrundlaget, hvor der
skrives: ”Regeringen vil lægge vægt på
offentlighedens mulighed for at
afgive høringssvar. Regeringen vil derfor have fokus på, at den
vejledende høringsfrist på fire uger som klar hovedregel overholdes”
(s.48). Dette nævnes blot for fuldstændighedens skyld.
Det kan ikke understreges nok hvor alvorlig situationen er. Det handler
ikke kun om helligdagens afskaffelse, men også og ikke mindst om
metoden, som er ganske grænseoverskridende, og egnet til at definere
staten på en ny måde over for kirken. Dette nye forhold vil være i
uoverensstemmelse med Grundlovens intention.
Vi vil derfor opfordre Regeringen til at kalde sit forslag tilbage, og indgå
i den gode danske tradition for samtale.
Dette høringssvar afgives på vegne af alle biskopper i Danmark.
Side 3
Venlig hilsen
Peter Birch
Kopi:
Kirkeminister Louise Schack Elholm
Helsingør Stift
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK -3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · [email protected] · www.helsingørstift.dk