Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2679710_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. marts 2023
J nr.
2023 - 1363
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. februar 2023 stillet mig
følgende spørgsmål KEF alm. del – spm. 99, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul.
Spørgsmål 99
Vil ministeren oplyse, hvad konsekvenserne for de danske og europæiske
bestræbelser på at blive uafhængig af russisk energi vil være af permanent at
afvise åben dør-projekterne?
Svar:
Regeringen har det som en af sine absolut hovedprioriteter at gøre Danmark
uafhængig af russisk energi. Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
er
der enighed om at sikre rammevilkår for både VE på land og til vands, der kan
muliggøre en betydelig stigning i VE-kapaciteten, med en firedobling af VE-pro-
duktionen på land og en femdobling af havvindkapaciteten med udbud af yderli-
gere 4 GW havvind.
Danmarks forpligtelser strækker sig desuden udover egne grænser. EU har en
målsætning om at blive uafhængig af russisk gas hurtigst muligt inden 2030 –
en målsætning som Danmark bakker op om og aktivt vil bidrage til at realisere.
Danmark forventes i 2030 at blive nettoeksportør af grøn strøm og kan dermed
få en vigtig rolle i de europæiske bestræbelser på at udfase fossile brændsler.
Der henvises i øvrigt til svar på KEF alm. del spørgsmål 97.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1