Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2679714_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. marts 2023
J nr.
2023 - 1363
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. februar 2023 stillet mig
følgende spørgsmål KEF alm. del – spm. 97, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul.
Spørgsmål 97
Vil ministeren oplyse, hvad konsekvenserne for realiseringen af målsætningerne
i Esbjerg- og Marienborg-erklæringerne vil være af permanent at afvise åben
dørprojekterne?
Der henvises til »The Esbjerg Declaration on The North Sea as a Green Power
Plant of Europe«, den 18. Maj 2022, og »The Marienborg Declaration«, den 30.
august 2022.
Svar:
I Klimastatus og -fremskrivning 2022 (KF22) var der medregnet alle ÅD-projek-
ter, der på det tidspunkt havde fået etableringstilladelse, samt 50 pct. af de ÅD-
projekter, der på det tidspunkt havde fået forundersøgelsestilladelse. På den
baggrund var der i KF22 lagt til grund, at der ville komme 0,7 GW fra ÅD-ordnin-
gen i 2030. Det er således de projekter, der per 20. marts er genoptaget af
Energistyrelsen, der indgår i KF22.
Den juridiske afklaring for de øvrige ansøgninger pågår som bekendt. For at be-
svare det teoretiske spørgsmål bemærkes dog, at en eventuel permanent afvis-
ning at de åben-dør projekter, der ikke per 20. marts har fået grønt lys til at fort-
sætte, ingen betydning har for det med KF22 fremskrevne bidrag til realisering
af målsætningerne i Esbjerg- og Marienborgerklæringerne.
Realisering af målsætningerne afhænger af, om der i fremtiden opføres mere
havvind i Danmark, og ikke af under hvilken ordning, havvinden realiseres. Dan-
mark er og skal fortsat være en grøn førernation i Europa. Vi har brug for disse
europæiske initiativer for at sætte skub i den grønne omstilling og styrke den eu-
ropæiske forsyningssikkerhed. Og Danmark er fortsat lige så optaget af at le-
vere sit bidrag via realisering af meget mere havvind i fremtiden.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om konsekvenserne for realiseringen af målsætningerne i Esbjerg- og Marienborg-erklæringerne ved permanent at afvise åben dør-projekterne
2679714_0002.png
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2