Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. marts 2023
J nr.
2023 - 1363
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. februar 2023 stillet mig
følgende spørgsmål KEF alm. del – spm. 96, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul.
Spørgsmål 96
Vil ministeren oplyse, hvad konsekvenserne for realiseringen af de danske og
europæiske klimamål vil være af permanent at afvise åben dør-projekterne?
Svar:
Myndighederne arbejder som bekendt fortsat på højtryk med grundige juridiske
vurderinger af de mange ansøgninger og tilladelser for at tilvejebringe klarhed
for ansøgerne hurtigst muligt. Afklaring sker i samarbejde med relevante mini-
sterier og i dialog med EU-Kommissionen. Den. 3. marts kunne Energistyrelsen
i første omgang meddele, at etableringstilladelserne, udstedt af Energistyrelsen i
efteråret 2022, til Aflandshage Havvindmøllepark og Frederikshavn Havvindmøl-
lepark ikke er i strid med EU-retten. Den 20. marts 2023 kunne Energistyrelsen
yderligere meddele, at de har genoptaget sagsbehandlingen af yderligere fire
projekter, der alle har modtaget forundersøgelsestilladelse i perioden 2014-
2019. Der er tale om havvindmølleparkerne Lillebælt Syd, Nordre Flint, Jammer-
landbugt og Omø Syd.
I Klimastatus og -fremskrivning 2022 (KF22) var der medregnet alle ÅD-projek-
ter, der på det tidspunkt havde fået etableringstilladelse, samt 50 pct. af de ÅD-
projekter, der på det tidspunkt havde fået forundersøgelsestilladelse. På den
baggrund var der i KF22 lagt til grund, at der ville komme 0,7 GW fra ÅD-ordnin-
gen i 2030. Det er således de projekter, der per 20. marts er genoptaget af
Energistyrelsen, der indgår i KF22.
Da der er tale om en rent markedsdrevet ordning, har der altid hersket stor usik-
kerhed om ordningens betydning for danske og europæiske målsætninger,
hvorfor realisering af projekterne også er indregnet med usikkerhed i fremskriv-
ningen.
Der er i Klimafremskrivningen endvidere ikke indregnet direkte CO
2
-effekter for
ÅD-projekter, da elproduktion fra VE-kilder generelt indgår som klimaneutral.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2