Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2678748_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. marts 2023
J nr.
2023 - 1363
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. februar 2023 stillet mig
følgende spørgsmål KEF alm. del – spm. 88, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul.
Spørgsmål 88
Vil ministeren oplyse, hvad lukningen af åben dør-ordningen betyder for rentabi-
liteten af energiøerne?
Svar:
Det skal indledningsvis bemærkes, at ordningen ikke er lukket, men derimod har
Energistyrelsen stillet sagsbehandlingen i bero, mens den juridiske afklaring på-
går.
Den 3. marts kunne Energistyrelsen i første omgang meddele, at etableringstil-
ladelserne, udstedt af Energistyrelsen i efteråret 2022, til Aflandshage Havvind-
møllepark og Frederikshavn Havvindmøllepark ikke er i strid med EU-retten. Det
skyldes, at forundersøgelsestilladelserne (den eksklusive rettighed) til disse pro-
jekter er givet inden, der kan anses at have været en ændring i markedet, og
dermed inden havbunden potentielt repræsenterede en værdi.
Den 20. marts 2023 kunne Energistyrelsen yderligere meddele, at de fire projek-
ter, der alle har modtaget forundersøgelsestilladelse i perioden 2014-2019 tillige
kan køre videre. Det er dermed vurderingen, at disse projekter ikke har modta-
get ulovlig statsstøtte eller vil modtage ulovlig statsstøtte i forbindelse med en
efterfølgende tildeling af en evt. etablerings- og produktionstilladelse.
Der er tale om havvindmølleparkerne Lillebælt Syd, Nordre Flint, Jammerland-
bugt og Omø Syd.
Spørgsmål omkring hvilke konsekvenser der vil være af en evt. lukning af åben
dør-ordningen er omgivet af store usikkerheder. Det skyldes, at det ikke kan vi-
des, om alle åben dør-projekterne ville være blevet realiseret. I Klimafremskriv-
ningen 2022 (KF22) var det lagt til grund, at åben-dør ordningen ville have bi-
draget med ca. 0,2 GW elproduktion i 2025 og ca. 0,7 GW i 2030. I KF22 var
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvor mange skatteindtægter Danmark går glip af ved permanent at afvise åben dør-projekterne
2678748_0002.png
der medregnet alle åben dør-projekter, der på det tidspunkt havde fået etable-
ringstilladelse, samt 50 pct. af de åben dør-projekter, der på det tidspunkt havde
fået forundersøgelsestilladelse. Den praksis har været anvendt i Klimafremskriv-
ningen pga. den store usikkerhed om, hvorvidt de ansøgte projekter kunne og
ville blive realiseret, hvilket bl.a. afhænger af opstillers miljøvurdering af projek-
terne og i sidste ende opstillers vilje til at realisere dem.
Det er på den baggrund ikke muligt at give et mere konkret svar på, hvilke kon-
sekvenser en evt. lukning af åben dør-ordningen vil have.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2