Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. marts 2023
J nr.
2023 - 986
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 10. februar stillet mig følgende
spørgsmål 73 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål 73
Vil regeringen fremrykke puljemidler, der er afsat til energirenovering af boliger til
2023, for at sikre flere energibesparelser inden det bliver vinter?
Svar
I
klimaaftale om energi og industri mv. 2020
aftalte den daværende S-regering,
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet at afsætte midler til udfasning af olie- og
gasfyr, hvor en del af midlerne er tildelt bygningspuljen til og med 2026.
Det vil kræve finansiering, hvis puljemidler afsat i 2024-2026 skal fremrykkes til
2023, da midlerne er afsat i de pågældende års budgetter. Det vil derfor som ud-
gangspunkt forudsætte, at der er andre initiativer, der ikke bliver realiseret i 2023.
Det vil også kræve en fremrykning og en øgning af de administrative omkostninger,
hvis ansøgninger for alle årenes midler skulle sagsbehandles i 2023.
Med
klimaaftale om grøn strøm og varme
2022 blev det aftalt at opsplitte bygnings-
puljen i to, en konverteringsdel (varmepumpepuljen) og en energirenoveringsdel
(energirenoveringspuljen). Aftalekredsen består af Socialdemokratiet, Venstre, SF,
Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne. Herudover blev det i samme
aftale aftalt at iværksætte et serviceeftersyn, der skulle optimere varmepuljerne,
sænke sagsbehandlingstiderne og gøre ansøgningsprocessen lettere for borgerne.
Aftalekredsen, herunder Det Konservative Folkeparti, aftalte med opsplitningen af
bygningspuljen, at den tidligere puljes midler i 2023 opdeles, så 70 pct. tilfalder
varmepumpepuljen og 30 pct. energirenoveringspuljen. Det beskrives i aftalen, at
fordelingen af midlerne for 2024-2026 aftales af aftaleparterne i 2023 baseret på
status på efterspørgslen og de fremtidige forventninger.
Omstruktureringen af bygningspuljen indebærer, at energirenoveringspuljen er
planlagt til at åbne efter sommeren 2023. På nuværende tidspunkt er bekendtgø-
relsen under udarbejdelse, og skal derefter sendes i høring.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2