Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2670869_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. marts 2023
J nr.
2023 - 900
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 7. februar 2023 stillet mig
følgende spørgsmål KEF alm. del – spm. 64, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 64
Hvilken konsekvens vil meldingen om, at åben dør-ordningen sættes i bero have
for fremskrivningen af landets CO2-udledninger og en endnu større manko ift.
klimalovens reduktionsmål?
Svar:
I Klimafremskrivning 2022 er medtaget 225 MW elproduktion gennem åben-dør
ordningen i 2025 og 0,7 GW i 2030. I Klimafremskrivningen 2022 var der med-
regnet alle ÅD-projekter, der har fået etableringstilladelse, samt 50 pct. af de
ÅD-projekter, der har fået forundersøgelsestilladelse, som alle er projekter af
ældre dato. Den praksis har været anvendt i Klimafremskrivningen pga. den
store usikkerhed omkring, hvorvidt de ansøgte projekter kunne og ville blive rea-
liseret, hvilket bl.a. afhænger af opstillernes miljøvurdering af projekterne og i
sidste ende opstillers vilje til at realisere dem.
Sagsbehandlingen af samtlige projekter under ÅD-ordningen er pt. stillet i bero
af Energistyrelsen ind til projekternes forhold til EU-retten er afsøgt nærmere.
Den juridiske afklaring pågår med høj prioritet og det kan således ikke for nuvæ-
rende konkluderes om og i givet falde hvilke projekter, der kan genoptages og
dermed heller ikke om berostillelsen af sagsbehandlingen vil få konsekvenser
for fremskrivningen af landets CO2-udledninger og indfrielsen af klimalovens re-
duktionsmål.
Det gælder nu, som før berostillelsen (jf. usikkerheden om projekternes realise-
ring), at såfremt den fremskrevne produktion ikke etableres vil konsekvensen for
klimamålsætningerne afhænge af, om denne vedvarende energi (VE) erstattes
af anden dansk produceret VE, anden dansk produceret fossil el, import af el el-
ler en reduktion i elforbruget. Det er alene i det omfang, at der kommer øget
dansk fossil elproduktion, at det direkte vil påvirke 2025- og 2030-målsætnin-
gerne.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om konsekvens for fremskrivningen af landets CO2-udledninger og en endnu større manko, ifm. at åben dør-ordningen sættes i bero
2670869_0002.png
Om og i hvilket omfang den grønne strøm, som ÅD-projekterne måske kunne
have leveret, vil blive erstattet af fossil el kan ikke siges med sikkerhed, om end
det vurderes usandsynligt, at det vil være i større omfang. Regeringen har dog
udbygningen af vedvarende energi som en af sine absolutte hovedprioriteter.
Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
er det besluttet at sikre ramme-
vilkår, der kan muliggøre en firedobling af produktionen af VE på land, og i
marts indkaldes der til forhandlinger om udbudsrammer for 9 GW havvind med
idriftsættelse senest ved udgangen af 2030. Det vurderes derfor, at effekten på
klimalovens reduktionsmål må forventes at være begrænset og muligvis nul.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2