Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2664286_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. februar 2023
J nr.
2023 - 907
Svar på KEF alm. del – spm. 62
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af den 2. februar 2023 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 62, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 62
Vil ministeren kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra ICOS-
Danmark/DTU i forbindelse med foretræde for udvalget den 2. februar 2023 om
manglende midler til drift af ICOS, det internationale program til måling af driv-
husgasser i atmosfæren, jf. KEF alm. del - bilag 44 og 90?
Svar
Uddannelses- og Forskningsministeriet meldte i 2016 Danmark ind i ICOS og er
repræsentant for Danmark i det europæiske arbejde. Ved indmeldelse forpligtede
Danmark sig til fem års obligatorisk medlemskab (udløb i 2021) og afgav en hen-
sigtserklæring om i princippet samlet ti års medlemskab. Ved indmeldelsen har
det danske konsortium bestående af universiteterne forpligtiget sig til at afholde
de økonomiske udgifter samt videreføre medlemskabet efter den obligatoriske
bindingsperiode, såfremt at universiteterne vurderer dette relevant.
ICOS/DK blev i 2016-2021 finansieret med en bevilling på 20,5 mio. kr. fra Pulje
til Forskningsinfrastruktur afsat på Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015 og
en tilsvarende egenfinansiering på 20,5 mio. kr. fra universiteterne til opbygning
af infrastrukturen. Roadmap-bevillingerne gives af 5-årige perioder, hvorfor bevil-
lingen udløb planmæssigt i 2021 ved udløb af den obligatoriske medlemskabspe-
riode. Udgangspunktet for finansiering af national infrastruktur er, at universite-
terne overtager finansieringen efter udløb af infrastrukturpuljens 5-årige bevilling.
I 2022 blev ICOS/DK midlertidigt nødfinansieret med 1,5 mio. kr. igennem Natio-
nalt Center for Klimaforskning (NCKF) under DMI til basal drift og videreførelse af
programmet, da konsortiet ikke havde fundet anden finansiering. Det vurderes
dog ikke holdbart, at ICOS/DK fremadrettet finansieres igennem NCKF, da pro-
grammet har vist sig ikke at have tilstrækkelige synergier til NCKF’s arbejde.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om kommentar til materiale fra ICOS-Danmark/DTU ifm. foretræde den 2/2-23
2664286_0002.png
Data fra ICOS/DK anvendes ikke i de nationale opgørelser over det danske kli-
maregnskab, hvor Danmark opfylder de internationale standarder.
Universiteterne har mulighed for selv at prioritere finansiering til ICOS/DK inden
for egen ramme eller ansøge om ekstern finansiering f.eks. via fonde.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2