Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Folketingets Klima,- Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
27. februar 2023
Svar på Klima,- Energi- og Forsyningsudvalgets spørgsmål nr. 61
(Alm. del) af 31. januar 2023
Spørgsmål
Vil ministeren give et overblik over, hvordan de nye grønne regnemodeller adskil-
ler sig fra den nuværende måde at regne på, herunder hvilken betydning det har
for vurderingen af dansk klimapolitik?
Svar
Der er igangsat et arbejde med at udvikle en ny klimaøkonomisk model (GrønRE-
FORM), som kan vurdere energi-, klima- og miljøeffekter af økonomiske tiltag,
samt vurdere samfunds- og erhvervsøkonomiske effekter af energi-, klima- og mil-
jøpolitiske tiltag. Modellen er under udvikling i DREAM-gruppen, og Finansmini-
steriet er med til at finansiere, og er i stort omgang involveret i modellen.
Som en del af opbygningen af GrønREFORM har Finansministeriet bl.a. afsat fi-
nansiering til, at Danmarks Statistik har kunne udbygge deres grønne national-
regnskab med mere detaljerede statistiske grundlag for CO
2
e-udledninger og ud-
ledninger af forskellige luftforurenende stoffer.
Det er ambitionen, at GrønREFORM skal tages i brug som redskab i rådgivnin-
gen i Finansministeriet og på tværs af centraladministrationen, herunder ifm.
fremskrivninger, forhandlinger og forberedelse af ny politik.
Der findes i dag allerede en række sektorspecifikke ekspertvurderinger og regne-
stup i embedsværket, som kan beregne de energi-, klima- og miljømæssige konse-
kvenser af politiske tiltag.
Formålet med GrønREFORM er således at kunne samordne og koordinere de en-
kelte ministeriers og styrelsers vurderinger og bidrage til, at disse foretages på en
indbyrdes konsistent måde. En fælles anvendelse af GrønREFORM vil forhåbent-
lig også kunne forøge gennemskueligheden og sammenligneligheden af forskellige
klimapolitiske tiltag.
GrønREFORM giver mulighed for at man
inden for
et politisk tiltag i højere grad
kan sammentænke og vurdere klima, miljø og økonomi på en sammenhængene og
konsistent måde, da alle konsekvenser vurderes inden for den samme regnemodel.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K