KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om teknisk analyse af teknologier til CO2-fangst

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

24. februar 2023

J nr.

2023-1026

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 30. januar 2023 stillet mig

følgende spørgsmål 56 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).

Spørgsmål 56

Vil ministeren lave en teknisk analyse af teknologier til CO₂-fangst, herunder hvilke

rapporter der understøtter en optimistisk eller pessimistisk vurdering, og hvilke

gode eller dårlige internationale erfaringer eller eksempler der kan nævnes?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil jeg

kan henholde mig:

”Teknologien til at udskille og indfange CO₂ er kendt og har været anvendt kom-

mercielt i mange år. Eksempelvis i forbindelse med

enhanced oil recovery

(EOR),

forædling af naturgas og opgradering af biogas til naturgaskvalitet.

Ifølge 2022-årsrapporten fra

Global Carbon Capture and Storage Institute,

findes

der for indeværende ca. 30 idriftsatte projekter, som tilsammen tegner sig for en år-

lig fangst og lagring af ca. 40 Mt CO₂

. Ifølge IEA anvendes ca. 75 pct. af den ind-

fangede CO₂ i dag til EOR, hvor den injiceres i oliefelter og hjælper med at øge ind-

vindingen af råolie

Teknologien har i de seneste år vundet indpas som et virkemiddel i den grønne

omstilling, hvor den indfangede CO₂ langtidslagres i undergrunden eller anvendes

til produktion af syntetiske brændstoffer (PtX). Udbredelse og erfaringer med disse

løsninger er indtil videre begrænset.

Teknologiens udbredelse er umiddelbart ikke begrænset af dens modenhed, men

snarere af økonomiske og regulatoriske forhold (IRENA

, IEA

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

https://status22.globalccsinstitute.com/2022-status-report/global-status-of-ccs/

https://www.iea.org/reports/co2-transport-and-storage

https://www.irena.org/Technical-Papers/Capturing-Carbon

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/4

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om teknisk analyse af teknologier til CO2-fangst

I Danmark har Energistyrelsen udarbejdet en række publikationer vedrørende CO₂-

fangst, eksempelvis

Punktkilder til CO

₂

– Potentialer for CCS og CCU

Teknolo-

gikatalog for kulstoffangst, transport og -lagring

. Teknologikataloget har været i

høring, og Energistyrelsen vurderer løbende, om der er behov for at foretage juste-

ringer af teknologikataloget på baggrund af udviklingen.

I det følgende redegøres der for tekniske aspekter ved forskellige CO₂-fangsttekno-

logier baseret på Energistyrelsens aktuelle viden og relevante, internationale erfa-

ringer.

Teknisk analyse af CO₂-fangstteknologier

Beskrivelsen af CO₂-fangstteknologier baserer sig på to overordnede kategorier:



CO₂-fangst fra punktkilder

CO₂-fangst fra atmosfæren (Direct Air Capture, DAC)

₂

-fangst fra punktkilder

CO₂ kan indfanges fra punktkilder på en specifik, geografisk placering, fx på af-

faldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeværker, biogasopgraderingsanlæg og industri-

anlæg. De mest udviklede CO₂-fangstteknologier til punktkilder er

amin-scrubbing

oxy-fueling.

Amin-scrubbing

er en såkaldt

post-combustion

teknologi, hvor røggas renses for

CO₂ efter forbrænding. Det fungerer således, at røggasen køles ned, hvorefter den

tilføres til en vandig opløsning af aminer (organiske kemikalier). Når røggassen

kommer i kontakt med aminopløsningen reagerer CO₂ med aminmolekylerne, dvs.

at CO₂’en bliver bundet til aminmolekylet og en CO₂-fri røggas udledes. Aminopløs-

ningen med den bundne CO₂ opvarmes og CO₂ frigives, som herefter kan lagres

eller anvendes. Det vurderes, at amin-scrubbing typisk indfanger ca. 90 pct. at

CO₂’en i røggassen.

Teknologien er fra 2017 testet i storskala i Texas, hvor ca. 3,5 mio. tons CO₂ blev

fanget fra et kulkraftværk i løbet af en 3-årig projektperiode. Teknologien er siden

1996 også anvendt i storskala til at forædle naturgas i de norske gasfelter

Sleipner

Snøhvit.

De to felter indfanger og lagrer tilsammen ca. 1,5 Mt CO₂ per år. Ved

”Punktkilder til CO

– potentialer for CCS og CCU – opdateret 2022”

https://ens.dk/si-

tes/ens.dk/files/CCS/analyse_-_punktkilder_til_co2_-_potentialer_for_ccs_og_ccu_2022-op-

datering.pdf

https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/teknologikataloger/teknologikata-

log-kulstoffangst

Side

2/4

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om teknisk analyse af teknologier til CO2-fangst

Sleipner, der er verdens første kommercielle CO₂-lagringsprojekt, er der blevet ud-

viklet metoder til monitorering af CO₂-lagre, hvor MIT

sidenhen har konstateret, at

der ikke sker lækage af CO₂

Teknologien anvendes i Danmark i mindre skala ved opgradering af biogas til na-

turgaskvalitet. CO₂ fra biogasopgradering bliver som udgangspunkt ikke fanget,

men udledt til atmosfæren.

Oxy-fueling

er en såkaldt

pre-combustion

teknologi, hvor der tilføres ren ilt til for-

brændingen i stedet for atmosfærisk luft. Dermed øges koncentrationen af CO₂ i

røggassen således, at den primært består af CO₂ og vanddamp, hvilket er lettere at

adskille. Den rene ilt kan fx produceres ifm. elektrolyse, hvor brint og ilt spaltes fra

rent vand.

Teknologien er mindre moden end amin-scrubbing og mest relevant til nybyggede

anlæg, da den kan være vanskelige at integrere med eksisterende anlæg. Teknolo-

gien kan eksempelvis ikke anvendes i de danske, ristefyrede affaldsforbrændings-

anlæg. Et designstudie af en ombygning af Studstrupværket fandt, at det ville være

mere rentabelt at bygge et nyt værk end at ombygge det eksisterende værk

Cementindustriens internationale sammenslutning (GCCA) har vurderet, at oxy-fuel

er den mest hensigtsmæssige løsning for CO₂-fangst ved cementproduktion

CO₂-fangst fra atmosfæren (Direct Air Capture, DAC)

CO₂ kan indfanges direkte fra atmosfæren med DAC-teknologi. De mest udviklede

DAC-teknologier er

solid adsorption-DAC

(S-DAC) og

liquid absorption-DAC

(L-

DAC).

Ved

S-DAC

blæses luft igennem et filter, som binder CO₂’en, der efterfølgende kan

fjernes fra filteret ved at opvarme det til ca. 80-120°C, hvor damp trækker CO₂’en

ud af filtret. Virksomheden Climeworks anvender S-DAC og har opført et anlæg i

Island i 2021, som fjerner 4.000 t CO₂ per år

Ved

L-DAC

bringes luft i kontakt med en stærkt basisk opløsning for at indfange

CO₂. Denne proces minder om amin-scrubbing, dog med den forskel, at CO₂ ikke

bindes til aminer, men udfældes som kalk, som derefter brændes, hvilket frigiver

https://energiforskning.dk/projekter/oxy-fuel-forbraending-negativl-co2-udledning

https://gccassociation.org/cement-and-concrete-innovation/carbon-capture-and-utilisa-

https://climeworks.com/roadmap/orca

tion/oxyfuel/

Side

3/4

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om teknisk analyse af teknologier til CO2-fangst

CO₂ på gasform. Brændingen af kalk kræver temperaturer på 300-900°C. Der an-

vendes typisk naturgas som brændsel, hvorfor CO₂ fra afbrændingen skal indfan-

ges for at opnå fuld reduktionseffekt fra L-DAC.

Det første storskala L-DAC anlæg forventes idriftsat i 2024 i USA med en forventet

fangst på 0,5 Mt CO₂ årligt, som skal stige til 1,0 Mt CO₂ årligt

Generelt forventes DAC at være dyrere og mere energikrævende per ton indfanget

CO₂ end fangst fra punktkilder, da CO₂-koncentrationen i atmosfæren er markant

lavere end i gasser fra punktkilder.”

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

https://www.iea.org/reports/ccus-around-the-world/dac-1

Side

4/4