Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Den 23. februar 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 55 (Alm. del), som Folketingets Klima-, Energi- og Forsy-
ningsudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 27 januar. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 55 (Alm. del) fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
”Vil ministeren redegøre for de konkrete negative skyggepriser for udtagning af lavbundsjorde, privat
og offentlig skovrejsning med og uden tilskud samt nedsat kvælstofkvote? Der henvises til præsentatio-
nen om klimamål og implementering fra møde i udvalget den 26. januar 2023, jf. KEF alm. del – bilag
68.”
Svar
Skyggeprisen for et klimatiltag angiver den samfundsøkonomiske omkostning ved at reducere udled-
ningen svarende til ét ton CO2
e
1
og benyttes således til at sammenligne og rangordne omkostningsef-
fektiviteten ved forskellige klimatiltag. Det betyder, at man ved sammenligning af skyggepriserne for de
enkelte tiltag kan få et overblik over, hvilke tiltag der er mest omkostningseffektive set fra et samfunds-
økonomisk perspektiv.
Skyggepriser kan både regnes med og uden sideeffekter. Ved beregning af skyggepriser med sideeffekter
tages der hensyn til andre samfundsøkonomiske faktorer end den konkrete drivhusgasreduktion (dvs.
inkludering af eksternaliteter), som både kan give større eller mindre samfundsøkonomiske omkostnin-
ger. Skyggepriserne fra KEF alm. del – bilag 68 (punkt 3), som der her spørges ind til, er skyggepriser
inkl.
sideeffekter, om end dette ikke fremgår af tabellen. Skyggepriserne indgik i den daværende rege-
rings klimaprogram for 2022. I Appendiks 2 til Klimaprogram 2022 fremgår skyggepriserne for virke-
midlerne både med og uden sideeffekter.
De virkemidler, der her spørges til, har alle en positiv skyggepris, når der ikke tages højde for sideeffek-
ter, dvs. en nettoudgift for samfundet. Samtidig har de alle en negativ skyggepris, når sideeffekter med-
regnes, dvs. en nettogevinst for samfundet. Sideeffekterne er for disse virkemidler den positive værdi af
reduceret kvælstofudledning, mens den rekreative værdi også indgår i beregningerne af statslig skov-
rejsning.
1
CO
2
-ækvivalenter (CO
2
e) benyttes som fælles enhed for drivhusgasser. CO
2
e beskriver, hvor meget CO2 en anden
drivhusgas, f.eks. metan, svarer til i forhold til deres relative globale opvarmningspotentiale.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K