Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2663539_0001.png
Klima- Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. februar 2023
J nr.
2023-573
Klima- Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. januar 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 50 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 50
Vil ministeren be- eller afkræfte, om en kommune, der giver bevilling til udendørs
servering på offentligt areal (fortov el. lign.), kan stille som betingelse, at der af
energisparehensyn ikke anvendes varmelamper, terrassevarmere og lign.? Såfremt
det ikke er muligt at stille sådan et krav i dag, vil ministeren tage initiativ til at ændre
reglerne? Der henvises til, at Frankrig har indført et sådant forbud ifølge artiklen
»Frankrig forbyder varmelampe på barer: Skal hjælpe klimaet« bragt på dr.dk den
28. juli 2020.
Svar
Jeg har indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet. De har oplyst følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
”Det følger af restaurationsloven, at tilladelser og dispensationer, der gives i medfør
af loven, kan begrænses eller betinges. Begrænsningen eller betingelsen skal iagt-
tage de almindelige forvaltningsmæssige grundsætninger, herunder at der foretages
et konkret skøn i hver enkel sag. Det indebærer, at myndigheden ikke generelt kan
knytte bestemte betingelser til tilladelser og dispensationer, uden at tage stilling til,
om der er et konkret behov herfor i den enkelte sag. Hvis der ved udstedelse af
tilladelser og dispensationer indføres en generel betingelse om, at der ikke må bru-
ges varmelamper på baggrund af et generelt energisparehensyn, foretages der ikke
et konkret skøn i forhold til den konkrete ansøger.”
Jeg har endvidere indhentet bidrag fra Energistyrelsen. De har oplyst følgende:
”Det kan oplyses, at udendørs opvarmning sker enten ved gas- eller el-terrassevar-
mere. Der foreligger ikke offentligt tilgængeligt data om udbredelsen af de forskel-
lige typer af terrassevarmere i hotel- og restaurationsbranchen eller udviklingen
over tid.
Energistyrelsen vejleder hotel- og restaurationsbranchen om effektiv udendørs op-
varmning på
sparenergi.dk.
Ved anvendelse af udendørsvarme anbefales, at der
vælges produkter med mindst muligt energiforbrug, f.eks. en el-terrassevarmer
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om anvendelse af varmelamper ved udendørs servering ift. energisparehensyn
2663539_0002.png
med infrarød varme, og at terrassevarmere kan tændes/slukkes individuelt. Som
del af Energistyrelsens nationale energisparekampagne i 2022 er der udviklet et
idekatalog med anbefalinger til energibesparelser i hotel- og restaurationsbran-
chen, herunder en række opmærksomhedspunkter for anvendelse af udendørs op-
varmning og terrassevarmere. Kataloget er formidlet til bl.a. HORESTA og Dan-
marks Restauranter & Caféer, som har anvendt det i deres medlemskommunika-
tion.”
Det er på det grundlag min opfattelse, at der findes god vejledning til og dialog med
branchen omkring den mest energivenlige brug af varmelamper, hvorfor der på nu-
værende tidspunkt ikke er behov for at iværksætte nye tiltag eller fremsætte ny lov-
givningen på området.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2