Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. oktober 2023
J nr.
2023 - 4118
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 29. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 460 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 460
Mener ministeren, at der er brug for ekstra forbrugerbeskyttelse end reglerne i pro-
jektbekendtgørelsen og substitutionsprisen på netop overskudsvarme i forhold til
andre produktionsformer?
Svar
Indledningsvist vil jeg henvise til mine svar på KEF alm. del spm. 431 og 434 for
generel baggrund om indretningen af prisloftet på overskudsvarme og hensigten
bag.
Det er korrekt, at den fjernvarmevirksomhed, der køber overskudsvarme, fortsat er
omfattet af den almindelige prisregulering om fastsættelse af prisen på fjernvarme,
herunder den såkaldte substitutionspris. Det betyder bl.a., at fjernvarmevirksomhe-
den ikke kan indregne omkostninger til overskudsvarme, der overstiger den laveste
af enten prisloftet eller substitutionsprisen, i varmepriserne. Endvidere skal over-
skudsvarmeprojekter godkendes efter reglerne i projektbekendtgørelsen, herunder
leve op til samfundsøkonomikravet.
På trods af den øvrige regulering, vurderes det, at der - i fravær af prisloftet – kan
være en risiko for, at fjernvarmeselskabet investerer i eller køber og udnytter over-
skudsvarme til højere omkostninger end omkostningerne for fjernvarmeselskabet
ved varmen fra et alternativt, nyt VE-anlæg. Det vil være til ulempe for de lokale
varmeforbrugere.
Det kan fx være i områder med fossilt baserede anlæg, hvor substitutionsprisen
kan være høj. Substitutionsprisen er fastsat ud fra omkostninger ved eksisterende,
lokale anlæg, mens prisloftet fastsættes ud fra de forventede investerings- og drifts-
omkostninger samt faktiske priseftervisninger ved et nyt VE-anlæg.
Godkendelse af et projekt efter projektbekendtgørelsen forudsætter, at det er det
samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Sigtet med en godkendelse efter
projektbekendtgørelsen er således et andet end det forbrugerøkonomiske hensyn,
som dog også indgår i en godkendelse efter projektbekendtgørelsen.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Side 1/2