Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF) Alm. del

Samling: 2022-23 (2. samling)

Spørgsmål 456

Det fremgår af regeringens forhandlingsoplæg til revision af bygningsdirektivet, jf. Europaudvalget, Rådsmøde 3904 – transport, tele og energi – bilag 2, folketingsåret 2022-23, 1. samling, at »Regeringen er enig i, at der er behov for at fastholde ambitiøse krav for at få løftet den dårlige del af bygningsmassen i Europa op på et højere niveau." Rådets position vedrørende minimumskrav til eksisterende boliger under bygningsdirektivet er imidlertid, at den samlede bestand af boliger ud fra en gennemsnitsbetragtning skal opnå energimærke D i 2034. Denne position tillader, at medlemsstaterne kan indfri kravene ved at hæve den bedste del af bygningsmassen. Vil ministeren derfor oplyse, om Danmark, jf. sit forhandlingsmandat fra Europaudvalget, har arbejdet aktivt for, at Rådets position blev tilpasset, så den dårligste del af bygningsmassen løftes først?
Af: Signe Munk (SF)
Til: klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ()
Dato: 22-09-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne: energipolitik og energieffektivitet

Endeligt svar

Dokumentdato: 20-10-2023
Modtaget: 20-10-2023
Omdelt: 20-10-2023

KEF alm. del - svar på spm. 456 om Danmark, jf. sit forhandlingsmandat fra Europaudvalget, har arbejdet aktivt for, at Rådets position blev tilpasset, så den dårligste del af bygningsmassen løftes først

Svar på alm. del 456 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 22-09-2023
Modtaget: 22-09-2023
Omdelt: 22-09-2023

Spm. om Danmark, jf. sit forhandlingsmandat fra Europaudvalget, har arbejdet aktivt for, at Rådets position blev tilpasset, så den dårligste del af bygningsmassen løftes først

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version