Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. oktober 2023
J nr.
2022 - 584
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. september stillet mig følgende
spørgsmål 455 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 455
Det fremgår af regeringens forhandlingsoplæg til revision af bygningsdirektivet, jf.
Europaudvalget, Rådsmøde 3904 – transport, tele og energi – bilag 2, folketingsåret
2022-23, 1. samling, at: » Regeringen er enig i, at der er behov for at fastholde am-
bitiøse krav for at få løfte den dårlige del af bygningsmassen i Europa op på et højere
niveau.« Forhandlingsoplægget tager ikke konkret stilling til hverken ambitionsni-
veau eller indfasningstider for eventuelle minimumskrav til bygninger. Vil ministeren
på den baggrund oplyse, hvilke konkrete krav til boliger samt offentlige og øvrige
bygninger som Danmark har arbejder for i forhandlingerne om Rådet position? Det
ønskes oplyst, hvilket energimærke Danmark har ønsket som minimumskrav, og hvil-
ket årstal Danmark har ønsket, at minimumskravet skulle være indfriet for de enkelte
bygningssegmenter.
Svar
I løbet af forhandlingerne i Rådet om bygningsdirektivet arbejdede man fra dansk
side på at præge direktivet i en ambitiøs og balanceret retning, der skulle være me-
ningsfuld ift. de forskelligartede bygningsmasser, der er i de respektive medlemssta-
ter. Det betød bl.a., at der var behov for at se nærmere på den foreslåede reskalering
af energimærkningsskalaen, som Kommissionen oprindeligt foreslog, da den i en
dansk sammenhæng ikke anses for at være den mest omkostningseffektive løsning.
Det er derfor positivt, at reskalering ikke indgår i Rådets generelle indstilling, men at
det i stedet er gjort muligt at sætte nogle højere minimumskrav for bygningers per-
formance.
Fra dansk side har man fsva. minimumskrav arbejdet for nogle ambitiøse krav, der
fokuserer på at løfte den samlede bygningsmasse. Det er således muligt at øge am-
bitionerne ved, at der i stedet ses på det samlede billede, hvor man sikrer bedre
bygninger i form af renoveringer på tværs af bygningsmassen. Fra dansk side har
man bakket op om en opdeling af de to boligtyper hhv. beboelse og ikke-beboelse,
da det skaber bedre fleksibilitet ift. at sætte nogle højere delmål i form af højere krav
til boligmassens samlede energimærke.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2