KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 451: Spm. om ministeren vil give sin vurdering af opvarmningsbidraget fra afbrænding af træbiomasse, som opgjort i »Global Afrapportering 2022« fra april 2022, og fra halm, hvis opvarmningsbidraget fra netto CO2-udledningen ved biomasseafbrænding vurderes på samme tidsskalaer som øvrige drivhusgasser (dvs. henholdsvis GWP20 og GWP100)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

15. januar 2024

J nr.

2023 - 5115

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 21. september stillet mig føl-

gende spørgsmål 451 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Signe Munk (SF).

Spørgsmål 451

Vil ministeren give sin vurdering af opvarmningsbidraget fra afbrænding af træbio-

masse, som opgjort i »Global Afrapportering 2022« fra april 2022, og fra halm, hvis

opvarmningsbidraget fra netto CO2-udledningen ved biomasseafbrænding vurde-

res på samme tidsskalaer som øvrige drivhusgasser (dvs. henholdsvis GWP20 og

GWP100)?

Svar

Opgørelserne i Global Afrapportering 2022 og Global Afrapportering 2023 (GA23)

følger som udgangspunkt et globalt udledningsprincip, og er dermed opgjort ud fra

et forbrugsbaseret perspektiv. Således kan disse opgørelser ikke sammenlignes

med de nationale opgørelser, der indrapporteres til EU og FN og følger FN’s ret-

ningslinjer.

Det bemærkes, at der i de opgjorte effekter i Global Afrapportering opereres efter et

beholdningsprincip, og ikke et emissionsprincip, hvor der sammenlignes et faktisk,

og et kontrafaktisk udledningsscenarie, hvilket samlet giver nettoeffekten på CO

indholdet i atmosfæren. Konkret betyder dette, at der for hvert år opgøres, hvor me-

get CO

der findes i atmosfæren ift. en situation, hvor træet ikke var brændt men i

stedet deponeret i skoven til nedbrydning. Dette er i modsætning til de nationale kli-

maopgørelser, der følger FN retningslinjer, hvor der i stedet opgøres hvor mange

drivhusgasser, der er frigivet til atmosfæren i et givent år.

Det understreges, at alle relevante territoriale effekter allerede indgår i klimaopgø-

relserne, hvor der opgøres en nettoudledning fra skoven, i året hvor træet fældes

og afbrændes, og mindre udledning i årene derpå, når træet ikke langsomt forråd-

ner i skoven. Således er der ikke tale om ”oversete” udledninger, men blot en an-

den tilgang til at opgøre, attribuere og præsentere de samme udledninger ift. den

gængse anerkendte tilgang fra FN.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 451: Spm. om ministeren vil give sin vurdering af opvarmningsbidraget fra afbrænding af træbiomasse, som opgjort i »Global Afrapportering 2022« fra april 2022, og fra halm, hvis opvarmningsbidraget fra netto CO2-udledningen ved biomasseafbrænding vurderes på samme tidsskalaer som øvrige drivhusgasser (dvs. henholdsvis GWP20 og GWP100)

GWP-faktorer for forbruget af træbiomasse

Beregningerne tager udgangspunkt i forbruget af træpiller og -flis til dansk produk-

tion af el og fjernvarme i 2021. Nettoudledningen afhænger bl.a. af træbiomassens

oprindelse, sammensætning, transportmetode og eventuel lagring via BECCS.

Figur 1

illustrerer, hvordan nettoudledningen til atmosfæren ift. reference scenariet

falder over tid

Figur 1: Illustration af nettoudledningen over tid ved forbrug af træbiomasse til energi-

produktion, sammenlignet med reference scenariet i 2021)

100 pct. fossil CO

Mio. ton CO

20 år

100 år

100

År efter forbrugsåret

Kilde: Global afrapportering 2023

De i

tabel 1

skønnede GWP værdier er på den baggrund ikke generelt gældende,

men omhandler alene biomasseforbruget som det så ud i forsyningssektoren i Dan-

mark i 2021. Der henvises til GA23 for en mere uddybet gennemgang af hvilke ef-

fekter der er medregnet.

Tabel 1: Faktorerne for GWP-20 og GWP-100 for udledninger fra forbruget af træbio-

masse til el og fjernvarme i 2021.

20-årig periode

Agg. nettoudledning - biomasseforbrug 2021

Agg. nettoudledning, hvis udledningen havde

været fossil

GWP-faktor

114 mio. ton

213 mio. ton

0,53

100-årig periode

218 mio. ton

1.065 mio. ton

0,20

Side

2/3

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet har ikke mulighed for at foretage en tilsva-

rende beregning for halm. Dog må faktoren forventes at være mindre end for træ,

da halmen forrådner forholdsvis hurtigere, således at den primære forskel ift. den

rent fossile andel er den langsigtede lagring af kulstof i jorden.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

3/3