Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. februar 2024
J nr.
2023 - 5092
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 21. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 449 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 449
Vil ministeren redegøre for de samfundsøkonomiske skyggepriser ved at reducere
mankoen i forhold til LULUCF-forpligtelsen ved at nedpløje den halm, der anvendes
i energiproduktionen, og lade den danske biomasse, der anvendes i energiprodukti-
onen, blive i skoven?
Svar
Først og fremmest vil jeg gerne beklage den lange svartid.
Det er desværre ikke muligt at skønne over de samfundsøkonomiske skyggepriser
ved at lade halm og træ, der anvendes i energiproduktionen, blive på marken eller i
skoven.
Det skyldes, at det ikke er muligt - uden yderligere modeludvikling - at skønne over
omkostninger og CO
2
-effekter forbundet med de afledte effekter på energiprodukti-
onen af, at fjerne alt træ og halm fra forbrændingssektoren.
For træ vil der desuden være afledte effekter i LULUCF-sektoren af at lade træ til
forbrænding blive i skoven. Det er vanskeligt at skønne over effekterne heraf, idet
det bl.a. vil kræve skøn over betydningen af frigivelsen af areal til yderligere til-
vækst i skove, når træ går til forbrænding.
De samfundsøkonomiske skyggepriser i forhold til indfrielse af LULUCF-forpligtel-
sen vil endvidere afhænge af de konkrete virkemidler, der igangsættes for at indfri
forpligtelsen, herunder evt. brug af fleksibilitetsmekanismer. Det er i den forbindelse
vanskeligt at angive et konkret virkemiddel, som vil kunne sikre, at alt biomasse bli-
ver i hhv. skoven og på mark.
Fx er det ikke undersøgt om et krav, der tilsiger, at træ skal blive i skoven kunne
være ekspropriativt over for skovejere. Det bemærkes endvidere, at et krav om at
halm skal udbringes på marken, kun vil resultere i en midlertidig CO
2
-effekt, da jor-
dens kulstofpuljen løbende vil blive mættet.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2