KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om, hvordan det ville påvirke Danmarks manko i forhold til LULUCF-forpligtelsen, hvis afbrændingen af biomasse stoppede og dansk halm i stedet blev pløjet ned, og den danske træbiomasse, der anvendes til energiproduktion, i stedet blev i skoven

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

25. januar 2024

J nr.

2023 - 569

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 21. september stillet mig føl-

gende spørgsmål 39 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Signe Munk (SF).

Spørgsmål 446

Hvordan ville det påvirke Danmarks manko i forhold til LULUCF-forpligtelsen, hvis

afbrændingen af biomasse stoppede og dansk halm i stedet blev pløjet ned, og den

danske træbiomasse, der anvendes til energiproduktion, i stedet blev i skoven?

Svar

Danmark er underlagt EU's LULUCF-forordning, som medfører en national redukti-

onsforpligtelse i perioden 2026-2030 i LULUCF-sektoren (Land Use, Land Use

Change & Forestry), der omfatter nettoudledninger fra dyrket jord, græsarealer,

vådområder, skov og bebyggelse. Bidrag til LULUCF-forpligtelsen kan bl.a. ske

som følge af skovrejsning eller reduceret hugst.

-udledninger i LULUCF-sektoren opgøres årligt som ændringer mellem størrel-

sen på kulstofpuljer mellem to år. Hvis en kultofpulje øges mellem to år, medfører

det et øget CO

-optag, som bidrager til LULUCF-forpligtelsen.

Biomassen opgøres efter IPCCs retningslinjer, hvor udledningerne forbundet med

nedbrydning af biomassen opgøres i LULUCF-sektoren, og det antages, at biomas-

sen er nedbrudt, så snart den forlader skoven/marken. Som følge af dette opgørel-

sesprincip, opgøres der ikke yderligere udledninger, hvis biomassen efterfølgende

afbrændes.

Hvis træbiomasse derimod overgår til træprodukter, som fx papir eller byggemateri-

aler, opgøres der et yderligere CO

-optag i LULUCF-puljen

høstede træprodukter

(Harvested wood products, HWP). Puljen nedskrives herefter med en nedbryd-

ningshastighed afhængigt af typen af træprodukter. Tilsvarende vil der, hvis halm-

biomasse udbringes på marken, ligeledes opgøres et midlertidigt CO

-optag som

følge af en kulstoflagring i jordens kulstofpulje.

Det bemærkes, at fx et forbud mod brug af træbiomasse og halm i energisektoren

ikke nødvendigvis vil være et tilstrækkeligt virkemiddel til, at træet og halmen forbli-

ver i hhv. skoven og på marken. Halm vil fx kunne afbrændes på marken, og træ og

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om, hvordan det ville påvirke Danmarks manko i forhold til LULUCF-forpligtelsen, hvis afbrændingen af biomasse stoppede og dansk halm i stedet blev pløjet ned, og den danske træbiomasse, der anvendes til energiproduktion, i stedet blev i skoven

halm vil kunne eksporteres. Der vil derfor skulle benyttes yderligere virkemidler,

hvis det skal sikres, at halm og træ bliver på marken og i skoven.

Der skønnes i Klimastatus- og fremskrivning 2023 at være 13,4 PJ halm til forbræn-

ding i el- og fjernvarmesektoren i 2026 af dansk oprindelse, samt 20 PJ træflis, 1

PJ træpiller og 8 PJ øvrig træbiomasse af dansk oprindelse.

Antages det, at den samlede danske halm, der går til forbrænding, i stedet udbrin-

ges på marken, skønnes det under en række antagelser isoleret at medføre CO

reduktioner på ca. 0,07 mio. ton CO

i 2026 stigende til ca. 0,1 mio. ton 2030. Her-

udover vil der evt. være afledte effekter i landbrugs- og LULUCF-sektoren i Dan-

mark eller internationalt som følge af, at halm til varmeproduktion potentielt erstat-

tes af anden dansk biomasse, importeret biomasse, naturgas eller affaldsforbræn-

ding. Det er ikke muligt at skønne over de afledte effekter på biomassemarkedet el-

ler i energisektoren.

Træbiomasse til forbrænding vil i mange tilfælde være et restprodukt af produktion

af træ til træprodukter, hvorfor træbiomassen dermed alligevel ville være blevet fæl-

det. Antages det dog, at den samlede danske træbiomasse til forbrænding bliver

stående i skoven, skønnes det isoleret at medføre CO

-reduktioner på ca. 2,9 mio.

ton i 2026 faldende til ca. 2,8 mio. ton i 2030. Det er ikke muligt at skønne over de

afledte effekter på biomassemarkedet eller i energisektoren, herunder effekter for

forsyningssikkerheden. Derudover er det mulige CO

-optag, der kan ske gennem

en øget tilvækst i skoven, når træ fældes til forbrænding, ikke medregnet.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

2/2