KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm., om det kommende prisloft på overskudsvarme reelt er lovgivning med tilbagevirkende kraft

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

11. oktober 2023

J nr.

2023 - 4118

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. september stillet mig føl-

gende spørgsmål 452 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Signe Munk (SF).

Spørgsmål 452

Kan ministeren bekræfte, at prisloftet på overskudsvarme indebærer, at hvis udgif-

ten til overskudsvarme viser sig at overstige prisloftet på overskudsvarme f.eks.

på grund af færre driftstimer end forventet, så kan merudgiften ikke dækkes ind

over varmeprisen, modsat hvad der gælder investeringer i andre produktionsfor-

mer, f.eks. biomassekedler, gaskedler og lignende? Og i bekræftende fald er mini-

steren så enig i, at dette kan få fjernvarmeselskaber til at afstå fra at købe over-

skudsvarme, selv når den forventede pris er lavere end prisloftet og i overens-

stemmelse med substitutionsprincippet?

Svar

Med prisloftet er overskudsvarme underlagt sin egen prisregulering. En overskuds-

varmeleverandør og en fjernvarmevirksomhed kan frit aftale en pris for overskuds-

varmen, så længe de samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarmen hol-

des under et VE-prisloft. De samlede omkostninger vedrører både overskudsvar-

meleverandørens og fjernvarmevirksomhedens omkostninger.

Det er således korrekt, at reguleringen er forskellig i forhold til fx fjernvarmeselska-

bets egne investeringer i fx biomassekedler, gaskedler og lign. Det er dog ikke

unikt for overskudsvarme, at der er en særskilt prisregulering. Det samme er fx

også tilfældet med geotermisk varme og varmen fra de biomassefyrede kraftvarme-

værker, der er ombygget fra kul. Ved udnyttelse af geotermisk varme er der særlige

krav til kontrakten mellem fjernvarmeselskabet og geotermioperatøren, så forbru-

gerbeskyttelsen sikres. De biomassefyrede centrale kraftvarmeværker og fjernvar-

meselskabet kan aftale at dele den afgiftsfordel, der er forbundet med anvendelse

af biomasse i forhold til fossile brændsler. Der findes også en særlig prisregulering

for en række andre VE-varmeproduktionskilder med mulighed for overskud i de til-

fælde, hvor distributøren er en anden end fjernvarmeselskabet selv.

Den fjernvarmevirksomhed, der køber overskudsvarmen, er fortsat efter indførelsen

af prisloftet omfattet af den almindelige prisregulering om fastsættelse af prisen på

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm., om det kommende prisloft på overskudsvarme reelt er lovgivning med tilbagevirkende kraft

fjernvarme. I praksis indebærer prisreguleringen af overskudsvarme derfor, at fjern-

varmevirksomheden ikke kan få dækket flere udgifter over fjernvarmeprisen, hvis

de samlede udgifter overstiger den laveste af enten fjernvarmevirksomhedens egen

pris eller VE-prisloftet. Det kan på den baggrund ikke afvises, at prisloftreguleringen

stopper overskudsvarmeprojekter, fx projekter med væsentlige risici for selska-

berne og selskabets forbrugere.

Det er dog vigtigt at understrege, at prisreguleringen indeholder flere fleksibilitets-

muligheder. Det drejer sig bl.a. om muligheden for fjernvarmeselskabet til at opnå

et individuelt prisloft. Det bliver fx muligt i særlige tilfælde at få godkendt et individu-

elt prisloft i en periode, såfremt fjernvarmeselskabet kan dokumentere, at prisloftet

ikke er en relevant reference for det billigste alternative VE-baserede varmeproduk-

tionsanlæg i deres fjernvarmeområde, eller hvis den nye ordning rammer en fjern-

varmevirksomhed atypisk hårdt. Det er Forsyningstilsynet, der behandler og god-

kender en anmodning om et individuelt prisloft.

Der er ved overskudsvarme tale om uundgåelig varme, der er produceret som bi-

produkt fra bl.a. industrianlæg, og som uden adgang til et fjernvarmesystem ville

blive bortledt uudnyttet i luft eller vand. Der kan derfor også være tale om over-

skudsvarme fra virksomheder, der agerer på et konkurrenceeudsat marked, og hvis

fremtidige produktion – og dermed levering af overskudsvarme – kan være påvirket

af en række faktorer uden for fjernvarmeselskabets kontrol.

Fjernvarmeselskaberne bør lave en samlet vurdering af den foreliggende business-

case under hensyntagen til de risici, der således kan være ved overskudsvarme-

projektet, herunder sikkerhed for fremtidige leverancer fra overskudsvarmeleveran-

døren. Det vil bl.a. være hensigtsmæssigt, at fjernvarmeselskabet i dialog med le-

verandøren af overskudsvarme forsøger at aftale pris, leverancevilkår og risikode-

ling, så fjernvarmeselskabets omkostninger og risiko kan håndteres under en regu-

lering med et prisloft på overskudsvarme.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 431 og 434.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

2/2