Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. september 2023
J nr.
2022 - 4131
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 12. september 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 429 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT) og ikkemedlem af udvalget (MFU)
Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål 429
Energistyrelsen udarbejder årligt en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer
og produktionsprognoser. Det fremgår af Energistyrelsens »Ressourceopgørelse
og prognose« fra 31. august 2022, at »Der er fortsat stor usikkerhed om udbygnin-
gen af en række projekter, hvilket bidrager til, at prognosen er forbundet med en
del usikkerhed.« I Energistyrelsens »Ressourceopgørelse og prognose« fra 31. au-
gust 2023 fremgår det igen, at »Prognosen er forbundet med en del usikkerhed,
som primært knytter sig til, hvorvidt de enkelte projekter modnes og udføres.« Vil
ministeren redegøre for, hvilke projekter der refereres til?
Svar
Jeg tager udgangspunkt i, at der spørges til projekter, som omtales i Energistyrel-
sens »Ressourceopgørelse og prognose« fra 31. august 2022 samt 2023.
Energistyrelsen oplyser, at de projekter, der refereres til, er eksisterende udbyg-
ningsprojekter samt eksisterende og sandsynlige fremtidige efterforskningsprojek-
ter eller projekter, hvor der investeres i teknologi med henblik på mere effektiv ind-
vinding. Der er samlet set tale om projekter, hvor olie- og gasselskaber endnu ikke
har truffet beslutning om, hvorvidt disse skal gennemføres. Denne type projekter
udgør til sammen 41 pct. af olie- og gasprognosen fra 2023. Efterhånden som sel-
skaberne modner projekterne og afklarer det tekniske og kommercielle grundlag for
en investeringsbeslutning, vil selskaberne tage beslutning om, hvorvidt disse vil
blive gennemført eller frafaldet/opgivet. Da grundlaget for investeringsbeslutninger
endnu ikke er på plads, er der dermed usikkerhed med hensyn til det fremtidige po-
tentiale for produktion af olie og gas fra disse projekter.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Lars Aagaard
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1