Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. september 2023
J nr.
2023 - 4666
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 12. september 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 438 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT) og ikkemedlem af udvalget
(MFU) Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål 438
Vil ministeren redegøre for omkostningerne pr. ton reduceret CO2-udledning for
henholdsvis CCS, olie, gas, kul, vind og sol?
Svar
Der lægges til grund, at der spørges til samfundsøkonomiske omkostninger.
De samfundsøkonomiske omkostninger pr. ton reduceret CO
2
e-udledning varierer
betydeligt afhængigt af de politiske reguleringer og initiativer, der implementeres for
at reducere CO
2
e-udledningen. Dette betyder, at det ikke er muligt at skønne over
de samfundsøkonomiske omkostninger pr. ton reduceret CO
2
e-udledning for CCS,
olie, gas, kul, vind- og solenergi på en entydig måde, da omkostningerne vil af-
hænge af de konkrete initiativer.
Fx vil de samfundsøkonomiske omkostninger pr. ton reduceret CO
2
e-udledning,
ved opførelse af vind- og solenergianlæg, afhænge af om den producerede energi
erstatter CO
2
e-udledende energiproduktion i Danmark.
Udledningerne fra fx olie kan reduceres på flere måder, fx gennem lavere benzin-
og dieselforbrug. Omkostningen herved vil afhænge af om dette gøres gennem
højere benzin- og dieselafgifter, højere fortrængningskrav eller andre virkemidler.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Side 1/1