Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2755315_0001.png
27. september 2023
J.nr. 2023 - 6953
Til Folketinget
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 424 af 11. september 2023 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) og Theresa Scavenius (ALT)).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om, hvorvidt Noreco/BlueNords skatteposition kan betyde, at ny efterforskning af Elly-Luke-feltet vil føre til lavere skatteindtægter fra Noreco/BlueNords øvrige aktiviteter i Nordsøen
2755315_0002.png
Spørgsmål
Efterforskningsfasen efter gas er ofte forbundet med store omkostninger, hvor indtæg-
terne først kommer, når feltet sættes i produktion. Vil ministeren på den baggrund vur-
dere risikoen for, at efterforskning af Elly-Luke-feltet fører til underskud på feltet i efter-
forskningsfasen? Med lovændringen af kulbrinteskatteloven i 2013, hvor man gik fra en
feltbaseret opgørelse til en selskabsbaseret opgørelse, kan et underskud fra et felt bruges
til at nedsætte skattegrundlaget på et andet felt. Kan ministeren give et overslag på, hvor
meget staten forventer, at Noreco/BlueNords skattegrundlag kan blive nedsat som følge
af underskud i Elly-Luke-feltet i efterforskningsfasen, og hvilke konsekvenser det vil få
for statens skatteindtægter?
Svar
Efterforskning og indvinding af kulbrinte i Nordsøen er forbundet med betydelige inve-
steringer, der afholdes i forventning om en fremtidig indtjening, der godtgør disse. De
særlige skatteregler vedr. kulbrinteindvinding i Danmark understøtter en samfundsøkono-
misk hensigtsmæssig udnyttelse af kulbrinteforekomsterne i Nordsøen. Kulbrinteskattelo-
ven indeholder bl.a. en række særlige fradrag og afskrivningsregler i kombination med en
høj marginal beskatning af indkomst fra indvinding af kulbrinte.
Som skatteminister udtaler jeg mig ikke om konkrete selskabers skatteforhold. I lyset af
den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, finder jeg det således mest
korrekt ikke at redegøre for skattegrundlag hos Noreco/BlueNord.
Side 2 af 2