KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: MFU spm. om, hvorvidt Trefors tarifstigning på Bornholm sikrer, at danskerne stadig kan betale elregningen set i lyset af den høje inflation

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

9. februar 2023

J nr.

2023-477

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 17. januar 2023 stillet mig føl-

gende spørgsmål 42, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Juel-Jensen (V).

Spørgsmål 42

Ewii, der ejer Trefor, og som har monopol som transportør af elektricitet på Born-

holm, har lige sat tariffen op med i værste fald 500 pct., hvilket er Danmarks rekord.

Mener ministeren, at et sådant tiltag er med til at sikre, at familien Danmark kan få

enderne til at mødes i en tid, hvor regeringen og det danske folk slås med inflation?

Svar

Stigningen i nettariffen flere steder i landet, herunder på Bornholm, skyldes for det

første øgede omkostninger hos netvirksomheden, herunder særligt som følge af de

høje elpriser, der øger omkostninger til såkaldt nettab. Nettab er den del af strøm-

men, der går tabt i nettet inden den når ud til forbrugeren, ved fx at blive til varme.

Når elprisen er høj, er prisen på den strøm, der går tabt, også høj. Derudover med-

fører højere renter, generelle prisstigninger i samfundet, tilpasning af indtægtsram-

men ved overgang til ny reguleringsperiode og ændrede opgaver bl.a. som følge af

den grønne omstilling også forøgelse af indtægtsrammerne. Netvirksomhedernes

omkostninger til dækning af deres omkostninger videreføres til elforbrugerne over

eltarifferne.

På Bornholm er netvirksomheden desuden, i lighed med andre netselskaber, fra 1.

januar 2023 overgået til en tidsdifferentieret tarifstruktur, der giver højere nettariffer

om aftenen og om vinteren og lavere f.eks. om natten og om sommeren. Udgangs-

punktet for tarifmodellen er, at den ikke i sig selv skal medføre højere tariffer på

årsbasis for den gennemsnitlige elforbruger.

De tidsdifferentierede tariffer skal afspejle omkostningerne i elnettet ved at forbruge

elektricitet på forskellige tidspunkter og tilskynde elforbrugerne til at flytte elforbrug

til tidspunkter, hvor elnettet er mindre belastet. Det reducerer behovet for netudbyg-

ning og kan dermed give sparede omkostninger på sigt, der ellers skulle være dæk-

ket af tarifferne.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: MFU spm. om, hvorvidt Trefors tarifstigning på Bornholm sikrer, at danskerne stadig kan betale elregningen set i lyset af den høje inflation

Ifølge data fra Forsyningstilsynet er tarifferne på Bornholm steget med omkring 50

pct. fra december 2022 til januar 2023, når tarifferne vægtes efter forbrugets forde-

ling over døgnet for en gennemsnitlig husholdning med et årligt elforbrug på 4.000

kWh. Såfremt forbrugerne flytter en del af deres elforbrug til tidspunkter, hvor nettet

er mindre belastet, vil stigningen blive mindre.

Metoderne for prisfastsættelsen af tarifferne skal ifølge elmarkedsforordningen bl.a.

afspejle de faktiske omkostninger, dvs. være omkostningsægte ift. de omkostnin-

ger, som de enkelte kategorier af netbrugere giver anledning til.

Netvirksomhederne er reguleret med en indtægtsramme, der fastsætter det maksi-

male beløb, som netvirksomhederne kan opkræve fra brugerne af elnettet til at

dække netvirksomhedens omkostninger. Som led heri fastsættes ligeledes effektivi-

seringskrav til netvirksomheden, der skal understøtte, at brugerne af elnettet ikke

betaler for meget for transporten af elektricitet. Indtægtsrammerne opgøres og ud-

meldes af Forsyningstilsynet som uafhængig myndighed, på baggrund af den fast-

satte regulering.

Ovenstående regler skal bidrage til at sikre forbrugerne de lavest mulige nettariffer,

både i gode tider og nu, hvor samfundet og befolkningen oplever højere inflation

end set i mange år.

Regeringen er bevidst om, at de stigende energipriser kan være en udfordring for

danskerne. Derfor har et bredt flertal i Folketinget også indgået en aftale om vinter-

hjælp, der bl.a. sænker elafgiften til EU’s minimumssats i de første seks måneder

af 2023 og giver mulighed for at indefryse den del af elregningen, der overstiger et

fast loft, når elmarkedsprisen er høj.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

2/2