Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2656770_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. februar 2023
J nr.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. januar 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 41 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål 41
Kan ministeren redegøre for, om der findes lovgivning, regler eller retningslinjer,
som elselskaberne skal følge, når de indberetter priser på elpris.dk på elaftaler med
variabel pris for at sikre, at forbrugerne får oplyst sammenlignelige priser på hjem-
mesiden?
Svar
Elforsyningsloven § 72 a fastsætter, at elhandelsvirksomheder skal sikre, at
der til
enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle virksomhedens produk-
ter, herunder priser og vilkår, på virksomhedens hjemmeside. Elhandelsvirksomhe-
den skal desuden indberette disse oplysninger til elpris.dk.
Loven fastsætter brede rammer for indretningen af prisportalen og giver Forsy-
ningstilsynet hjemmel til at fastlægge, hvordan prisportalen konkret implementeres,
og hvordan prissammenligningen laves på en objektiv og korrekt måde. Elhandels-
virksomhedernes indberetninger til elpris.dk er fastsat i Forsyningstilsynets
Be-
kendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes indberetning af standardpriser, tariffer,
rabatter og vilkår på elpris.dk
1
.
Forsyningstilsynet oplyser, at elhandelsvirksomheder er forpligtede til at oplyse,
hvorvidt der er tale om en fast pris eller en variabel pris. Fast pris defineres i be-
kendtgørelsen som en pris, der ligger fast over en periode på mindst 3 sammen-
hængende måneder. En variabel pris defineres som en pris, der ændrer sig løben-
de i henhold til en veldefineret elbørs, og er gældende for en periode på under 3
måneder.
Der er ikke i dag bestemmelser om, at elhandelsvirksomheder skal indberette de-
res tillæg til spotprisen separat på Elpris.dk, men blot den samlede pris for et givent
produkt. Elhandelsvirksomhedernes tillæg til spotprisen fremgår således ikke sepa-
rat på Elpris.dk. Den elpris, der fremgår på elpris.dk er et estimat baseret på den
1
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
Bekendtgørelse nr. 1279 af 25/10/2016 om elhandelsvirksomhedernes indberetning af
standardpriser, tariffer, rabatter og vilkår på prisportalen elpris.dk
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm., om der findes lovgivning, regler eller retningslinjer, som elselskaberne skal følge, når de indberetter priser på elpris.dk på elaftaler med variabel pris
2656770_0002.png
samlede pris for den seneste måned, og indeholder spotprisen og elhandelsvirk-
somhedens eventuelle tillæg.
Forsyningstilsynet har oplyst mig om, at de er bevidst om, at behovet for en mere
ensartet og gennemsigtig prisopgørelsesmåde for særligt timeafregnede og variab-
le produkter er steget i takt med udviklingen i elmarkedet. Derfor har Forsyningstil-
synet igangsat arbejde med udvikling af en ny prisportal, som blandt andet skal
give forbrugerne bedre og mere gennemsigtige oplysninger om priser. Udviklingen
af den nye prisportal sker i dialog med alle relevante interessenter, herunder også
forbrugerrepræsentanter og portalen forventes færdig primo 2024.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2