Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2660129_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. februar 2023
J nr.
2023 - 569
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 16. januar stillet mig følgende
spørgsmål 39 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Christina Olumeko (ALT)
Spørgsmål 39
Vil ministeren redegøre for den potentielle besparelse ved, at offentlige myndigheder
køber grøn strøm i stedet for strøm via spotmarkedet? Ministeren bedes anvende revi-
sionsfirmaet KPMGs tidligere anvendte beregningsforudsætninger, der spænder fra
250-300 kr./MWh via en VE-elkøbsaftale og 600-800 kr./MWh på spotmarkedet. Anta-
gelserne estimerer den forventede prisudvikling i spotprisen på NASDAQ Futures ved
en forventet etablering af en el-indkøbsaftale i 2025, hvis denne udbydes i 2023.Be-
svarelsen bedes opdelt på statsligt, regionalt og kommunalt niveau.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen som har oplyst følgende, hvortil
jeg kan henholde mig.
”Energistyrelsen er ikke i besiddelse af opgørelser af elforbrug på hhv. kommunalt,
regionalt og statsligt niveau. Der kan for en samlet vurdering af offentligt elforbrug
tages udgangspunkt i kategorien ”offentlig service” i
Klimastatus og -fremskrivning
2022 (KF22)
for 2025. Det gøres dog opmærk som på, at der vil være offentligt el-
forbrug uden for denne sektor – fx som følge af statslig jernbanedrift, kommunal
fjernvarme eller offentlig kørsel med elbiler mv. Med udgangspunkt heri skønnes
det, at elforbruget i offentlig service udgør ca. 2,32 mio. MWh i 2025.”
Med udgangspunkt i et forbrug på 2,32 mio. MWh, vurderes der med KPMGs be-
regningsforudsætninger at være en gevinst på mellem 300-550 kr. pr. MWh, sva-
rende til en samlet besparelse på mellem 700 og 1300 mio. kr. på tværs af den of-
fentlige sektor. Det vurderes dog ikke at være realistisk at indfri denne gevinst ved
en fastpriskontrakt, der er en kontrakt hvor man binder sig til at købe en given
mængde el til en given pris, da det ikke vil være meningsfyldt for elproducenten at
indgå kontrakten, hvis elproducenten forventer at kunne få et højere risikokorrigeret
afkast ved at sælge i day-ahead markedet (elmarkedet) til spotprisen. Det må der-
for forventes, at kontrakten udbydes til den forventede markedspris for el, korrigeret
for risikoprofilen.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 39: MFU spm. om den potentielle besparelse ved, at offentlige myndigheder køber grøn strøm i stedet for strøm via spotmarkedet
2660129_0002.png
Alternativt kunne der i kontrakten være bestemmelser om, at elproducenten kun er
forpligtiget til at levere den aftale mængde strøm i fx 80 pct. af timerne. I dette til-
fælde kan elproducenten vælge ikke at levere strøm, når elpriserne er højest, men i
stedet sælge den på spotmarkedet. Derved vil det være tilfældet, at forventningen
til den risiko- og forbrugskorrigerede elpris i markedet, vil være den samme som
kontrakten udbydes til, da der blot ikke vil blive leveret strøm i de dyreste timer.
Dermed vil der ikke være gevinster for staten, da den så vil skulle indkøbe el i de
dyreste timer til prisen i spotmarkedet.
Dertil kommer, at hvis kontrakten binder elproducenten til at levere strøm baseret
på VE-kilder, må det forventes at have en højere pris, da producenter i tilfælde af
for lav VE-produktion, vil skulle opkøbe VE-el andet steds på markedet, hvilket må
forventes at være dyrere i en situation med lav VE-produktion, og dermed et tab for
elproducenten.
På den baggrund forventes det, at kontrakten udbydes til den risiko og forbrugskor-
rigerede markedspris for el, og derfor kan der ikke i forventningen opnås en netto-
gevinst ved at indgå en fastpriskontrakt om leverancer af grøn el til staten.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2