Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2749539_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. september 2023
J nr.
2023 - 4357
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24. august 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 384 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Mona Juul.
Spørgsmål 384
Kan ministeren bekræfte, at et politisk flertal gennem et havplantillæg vil kunne
beslutte at udlægge arealer til nogle af de berostillede kommercielle åben dør-pro-
jekter, som med aftalen om Danmarks Havplan af 7. juni 2023 ikke fik udlagt
areal? Og at disse projekter så i givet fald vil skulle være omfattet af den
overgangsordning, som Folketinget skal forhandle for de tre berostillede åben dør-
projekter, der er placeret i områder, som i forvejen var udlagt til vedvarende
energi?
Svar
Erhvervsministeriet oplyser, at erhvervsministeren, jf. § 11 i Lov om maritim fysisk
planlægning, i havplanens planperiode kan fastsætte regler om ændring af havpla-
nen. Inden en ændring af havplanen udstedes, skal der offentliggøres et forslag til
ændret plan med en høringsfrist på mindst 8 uger.
Det blev med den politiske aftale indgået mellem alle Folketingets partier om Dan-
marks Havplan den 7. juni 2023 bl.a. besluttet, at ca. 30 pct. af det danske havareal
vil blive udlagt til vedvarende energi. Det fremgår også af aftalen, at aftalepartierne
noterer sig, at der ikke udlægges nye arealer til berostillede kommercielle åben
dør-projekter.
På den baggrund har Energistyrelsen sendt udkast til afgørelse om afslag til de
kommercielle ansøgninger om forundersøgelsestilladelser under åben dør-ordnin-
gen, hvori der er ansøgt om forundersøgelsestilladels er i områder, der ikke er ud-
lagt til vedvarende energi i havplanen.
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 384: Spm., om et politisk flertal gennem et havplantillæg vil kunne beslutte at udlægge arealer til nogle af de berostillede kommercielle åben dør-projekter, som med aftalen om Danmarks Havplan ikke fik udlagt areal
2749539_0002.png
For tre af de berostillede åben dør-ansøgninger er arealet allerede udlagt til vedva-
rende energi i havplanen. Disse tre ansøgninger kandiderer derfor nu til at indgå i
en evt. overgangsordning for åben dør-ordningen.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2