Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. oktober 2023
J nr.
2023 - 4421
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. august stillet mig følgende
spørgsmål 380 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål 380
Vil ministeren levere en oversigt over de statslige midler, der siden 2019 er alloke-
ret til henholdsvis implementeringssporet og udviklingssporet, og hvor store årlige
reduktioner hvert spor samlet vil levere frem mod 2030, hvis man tager udgangs-
punkt i det laveste skøn? Udgifterne bedes opgjort med tilbageløb og adfærdseffek-
ter separat. Reduktionerne bedes opgjort som årlige reduktioner til og med 2030 og
ikke de akkumulerede reduktioner.
Svar
Der er ikke en entydig måde at opgøre hvor mange midler, der er allokeret til klima-
området. Der henvises derfor til den måde at opgøre midler, der er afsat til klima-
området, som blev anvendt i Finansministeriets svar til Finansudvalgets spørgsmål
nr. 7 (L 65) af marts 2023 stillet efter ønske fra Mona Juul. På den baggrund er der
udarbejdet en oversigt over prioriterede midler i politiske aftaler frem mod 2030, der
bidrager til at gennemføre den grønne omstilling,
jf. tabel 1.
Opgørelsen er afgrænset til store klimaaftaler og finanslove, som er indgået efter
aftalen om Danmarks klimalov fra december 2019. I de politiske aftaler opgøres de
samlede prioriterede midler, som afsættes til klimaområdet. Der skelnes derfor ikke
mellem prioriterede midler afsat til hhv. implementering og udvikling. Det bemær-
kes, at opgørelsen af prioriterede midler til klimaområdet indeholder afledt afgiftstab
og evt. administrationsomkostninger.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/3