Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2675553_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. marts 2023
J nr.
2023 - 559
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. januar 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 38 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Spørgsmål 38
Vil ministeren vurdere de klimamæssige effekter af »DI’s 2030-plan: Ambitioner for
Danmark«, og hvor det er muligt opgøre CO
2
-effekten af hvert tiltag i 2030? Mini-
steren bedes tage udgangspunkt i de effekter DI selv opgør i deres »Metodenotat -
Klimaforslag i DI’s 2030-plan« fra august 2022.
Svar
Der tages udgangspunkt i tiltag med reduktionseffekt i DI’s 2030-plan beskrevet i
”Metodenotat – Klimaforslag DI’s i 2030-plan” fra august 2022.
DI foreslår følgende:
Yderligere genanvendelse af plast:
DI foreslår, at der afsættes en pulje på 500
mio. kr. til investeringer i sorterings- og genanvendelsesteknologier og facilite-
ter i Danmark.
Omlægning af bilbeskatningen:
DI foreslår, at fastholde det forhøjede bund-
fradrag for elbiler på 2023-niveau, så bundfradraget vil udgøre 165.000 kr. ef-
ter 2025. I 2030 medfører det, at bundfradraget er 28.000 kr. højere end de
137.000, der ellers er forudsat i aftalen om grøn vejtransport. Dertil foreslås
det, at indfasningsprocenten for registreringsafgiften fastfryses svarende til
den forudsatte indfasningsprocent i 2025 på 40 pct.
Tilskud til eldrevne busser:
DI foreslår, at der afsættes 0,3 mia. kr. i 2030 til en
øget indsats for en CO
2
-neutral kollektiv trafik.
Flere bæredygtige brændsler i tung transport:
DI foreslår, at der afsættes 1
mia. kr. til tilskud til køb af lastbiler, der kører på el, brint eller biogas frem mod
2030.
Afgiftsjusteringer i tung transport:
DI foreslår at tilbagerulle den kilometerbase-
rede vejafgift for lastbiler; fjerne alle afgifter på biobrændstoffer (biodiesel,
bioethanol og biogas) samt Power-to-X-baserede drivmidler til transport; og
forhøje dieselafgiften med ca. 40 øre/l.
Tilskud til etablering og drift af Power-to-X:
DI foreslår, at der afsættes 2,5
mia. kr. til at understøtte 6 GW Power-to-X-kapacitet.
Pulje til skovrejsning:
DI foreslår, at der afsættes 0,5 mia. kr. årligt til skovrejs-
ning.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Side 1/6
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om at vurdere de klimamæssige effekter af »DI’s 2030-plan: Ambitioner for Danmark«, og hvor det er muligt opgøre CO2-effekten af hvert tiltag i 2030
2675553_0002.png
Tilskud til omstilling i landbrug:
DI foreslår at afsætte en pulje på 1 mia. kr. i
2030 til tiltag i landbruget.
Tabel 1 herunder opsummerer vurderingerne af tiltagenes CO
2
e-effekter. Vurderin-
gerne uddybes efter tabellen.
Tabel 1
Vurdering af CO
2
e-effekter i 2030 (mio. t. CO
2
e)
Tiltag
Yderligere genanvendelse af plast
Omlægning af bilbeskatningen
Tilskud til eldrevne busser
Flere bæredygtige brændsler i tung transport
Tilbagerulning af den kilometerbaseret vejafgift og øvrige initiativer
i aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
Fjerne alle afgifter på biobrændstoffer (biodiesel, bioethanol og
biogas) samt Power-to-X-baserede drivmidler til transport
Forhøjelse af energiafgiften på diesel
Tilskud til etablering og drift af Power-to-X
Pulje til skovrejsning
Tilskud til omstilling i landbrug
Skønnet CO
2
e-effekt i 2030
Kan ikke vurderes
-0,1
Kan ikke vurderes
-0,1
+0,4
Vurderes umiddelbart ikke muligt
-0,4
0
-0,4
Kan ikke vurderes
Anm.: Effekterne er afrundet til én decimal.
Kilde: KEFM, SKM og TRM
Yderligere genanvendelse af plast
Forslaget er ikke konkret nok til, at effekterne kan vurderes. Generelt vil initiativer,
der øger udsorteringen, ikke i sig selv reducere CO
2
-udledningen fra affaldsfor-
brænding. Øget udsortering kan, såfremt det reducerer de samlede danske af-
faldsmængder til forbrænding, øge import af affald. Da importeret affald i gennem-
snit har en højere fossilandel, kan øget udsortering derfor øge CO
2
-udledningerne
fra affaldsforbrænding. Effekten af øget udsortering på fossilindholdet i affald til
forbrænding afhænger af hvilke fraktioner, der udsorteres. Øget udsortering af plast
og tekstil reducerer fossilindholdet, hvorimod øget udsortering af øvrige fraktioner
øger fossilindholdet.
Omlægning af bilbeskatningen
Jeg har bedt Skatteministeriet redegøre for effekterne af forslaget. De har oplyst
følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Med
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
(december 2020) mellem den
daværende regering (S), RV, SF og EL blev registreringsafgiften omlagt, så afgiften
består af et værdielement og et CO
2
-tillæg, som begge er progressivt indrettet.
Herudover indfases registreringsafgiften for nul- og lavemissionsbiler løbende for at
Side
2/6
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om at vurdere de klimamæssige effekter af »DI’s 2030-plan: Ambitioner for Danmark«, og hvor det er muligt opgøre CO2-effekten af hvert tiltag i 2030
2675553_0003.png
fremme udbredelsen af grønne biler. Afgiften indfases hurtigere for lavemissionsbi-
ler end for nulemissionsbiler,
jf. tabel 2.
Tabel 2. Gældende indfasnings- og bundfradragsregler i registreringsafgiften for nul- og
lavemissionsbiler
2023
Nulemissionsbiler
(0 g CO
2
/km)
Indfasning, pct.
Bundfradrag, 1.000 kr.
Lavemissionsbiler
(0-50 g CO
2
/km)
Indfasning, pct.
Bundfradrag, 1.000 kr.
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
40
165
40
162,5
40
160
48
155,4
56
150,8
64
146,2
72
141,6
80
137
55
47,5
60
46,25
65
45
68
43
71
41
74
39
77
37
80
35
Anm.: Udover indfasningsprocent og bundfradrag opnår nul- og lavemissionsbiler et batterifradrag i den afgiftspligtige værdi, som i 2023
udgør 900 kr. pr. kWh (dog maks 45 kWh). Batterifradraget udfases løbende til 500 kr. pr. kWh i 2024 og er helt afskaffet fra og med 2025.
Kilde: Skatteministeriet.
En forhøjelse af bundfradraget til nulemissionsbiler og en nedsættelse af indfas-
ningsprocenten, så bundfradraget udgør 165.000 kr., og indfasningsprocenten ud-
gør 40 pct. (svarende til de nuværende 2023-regler) fra og med 2026, skønnes
med usikkerhed at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 1,1
mia. kr. i 2026 stigende til ca. 5,2 mia. kr. i 2030,
jf. tabel 3.
Det stigende mindre-
provenu skal ses i lyset af den løbende udbredelse af elbiler og den gældende
indfasningsprofil.
Forslaget skønnes at medføre et øget salg af elbiler, som fortrænger salget af kon-
ventionelle biler og plug-in hybridbiler. Forslaget skønnes således at medføre en
CO
2
-reduktion på ca. 0,1 mio. ton i 2030.
Tabel 3. Konsekvensskøn af forhøjelse af bundfradrag og nedsættelse af indfasnings-
procenten for nulemissionsbiler
2023-niveau
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd (mia. kr.)
CO
2
-reduktion som følge af ændret salg (mio. ton)
2026
-1,1
0,0
2030
-5,2
0,1
Anm.: Fsva. CO
2
-reduktionen er der tale en akkumuleret effekt fra det ændrede salg frem til 2030. Der er forudsat en årskørsel på 16.000 km.
Kilde: Skatteministeriet.
”
Tilskud til eldrevne busser
Jeg har bedt Transportministeriet redegøre for effekterne af forslaget. De har oplyst
følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
Side
3/6
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om at vurdere de klimamæssige effekter af »DI’s 2030-plan: Ambitioner for Danmark«, og hvor det er muligt opgøre CO2-effekten af hvert tiltag i 2030
2675553_0004.png
”Det er ikke muligt at redegøre for effekterne af DI’s forslag, da det er uklart, hvilke
konkrete tiltag der forudsættes gennemført. En stor del af rutebusserne forventes i
forvejen at være omstillet til el i 2030, hvor DI foreslår at anvende 0,3 mia. kr. til at
fremme omstillingen. Det er således uklart, i hvilket omfang tiltag i 2030 vil opnå en
CO
2
-effekt. Det er endvidere usikkert, hvordan den teknologiske udvikling på områ-
det vil være i 2030, hvilket gør det svært at fastslå, hvilke tiltag der skal søsættes i
2030 for at fremme antallet af eldrevne busser i Danmark til den tid.
I Danmark er der cirka 4.200 indregistrerede busser over 5.000 kg. Af disse busser
anvendes cirka 75 pct. til rutekørsel, der er underlagt offentlige udbud, mens den
resterende del anvendes til andre formål, som eksempelvis turistkørsel.
Overordnet set er udskiftningen af busser, der underlagt offentlige udbud, til fossil-
frie- og nulemissions busser godt i gang. Ifølge Trafikselskaberne i Danmark er ca.
35 pct. af de knap 3.200 busser i den offentlige kollektive transport enten fossilfrie
eller emissionsfrie i dag, og ifølge Dansk Persontransport vil dette tal stige til 48
pct. i løbet af 2024.
Ifølge Energistyrelsens
Klimastatus og -fremskrivning 2022
forventes det, at rute-
busser, som indfases i takt med udbud af offentlige kontrakter til buskørsel, hurtigt
omstilles til el. For så vidt angår rutebusser forudsættes endvidere, at ca. 95 pct. af
solgte rutebusser i 2035 er elektriske, hvorfor det er uklart, hvilke tiltag for 0,3 mia.
kr. der i 2030 kan opnå en CO
2
effekt.
Det bemærkes, at omstillingen af regionale busruter, der kører længere afstande
end bybusser, i et vist omfang i dag er forbundet med merudgifter. Det er forvent-
ningen, at også merudgifterne til omstillingen af regionale busruter frem mod 2030
vil falde.
For så vidt angår turistbusser forudsættes der med den nuværende fremskrivning,
at hver tredje solgte turistbus i 2035 er elektrisk.”
Flere bæredygtige brændsler i tung transport
Det ligges til grund, at midlerne udmøntes igennem videreførelse af pulje til køb af
nye brint- og ellastbiler fra 2022. Det antages, at midlerne fordeles jævnt over peri-
oden, og at alle midlerne er udmøntet, så alle lastbiler er taget i brug i 2030.
Det skønnes, at tiltaget vil føre til en CO
2
-reduktion på samlet ca. 0,1 mio. ton i
2030. Skønnet tager udgangspunkt i den skønnede klimaeffekt fra udmøntningen
fra pulje til grønne lastbiler i 2022.
Afgiftsjusteringer i tung transport
Jeg har bedt Skatteministeriet redegøre for effekterne af forslaget. De har oplyst
følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
Side
4/6
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om at vurdere de klimamæssige effekter af »DI’s 2030-plan: Ambitioner for Danmark«, og hvor det er muligt opgøre CO2-effekten af hvert tiltag i 2030
2675553_0005.png
”En kilometerbaseret vejafgift for lastbiler skønnes at indebære en CO
2
-reduktion
på ca. 0,3 mio. ton i 2030. En tilbagerulning af den kilometerbaserede vejafgift vil
indebære, at der udestår et finansieringsbidrag på ca. 1 mia. kr. i 2030 som forud-
sat med
Aftale om grøn omstilling af vejtransport, jf. tabel 4.
Det er således også
forudsat, at initiativer om effektivisering af vejgodstransporten, der skønnes at in-
debære en årlig CO
2
-reduktion på 0,1 mio. ton, og som finansieres af vejafgiften,
ikke gennemføres. Således vil det indebære en øget CO
2
-udledning på ca. 0,4 mio.
ton i 2030, i forhold til hvis elementerne blev udmøntet.
Det er ikke umiddelbart muligt at fritage biodiesel og bioethanol mv. for energiafgif-
ter på benzin og diesel, idet det ville være et brud på det nugældende energibe-
skatningsdirektivs minimumsafgifter på bl.a. benzin og diesel.
I EU-Kommissionens forslag til revideret energibeskatningsdirektiv lægges der op
til at differentiere minimumsafgifter ud fra bæredygtighedskriterier for brændstoffer-
ne. Det er usikkert, om disse ændringer ender med at blive vedtaget.
En forhøjelse af energiafgiften på diesel til vejtransport med 40 øre pr. liter før
moms skønnes med betydelig usikkerhed at reducere CO
2
-udledningerne i 2030
med 0,4 mio. t. Størstedelen af reduktionen af de opgjorte CO
2
-udledninger vedrø-
rer et skift i grænsehandelen med diesel, herunder diesel til lastbiler mv., der kan
køre ca. 2.500 km pr. optankning. Forslaget skønnes at indebære et mindreprove-
nu på ca. 0,3 mia. kr. Mindreprovenuet skal bl.a. ses i lyset af betydeligt mindrepro-
venu fra afgifter og moms på diesel i forbindelse med skift i grænsehandelen. Det
bemærkes, at indtægterne fra udligningsafgiften for dieselbiler også reduceres. Det
skyldes, at satsen for udligningsafgiften nedsættes, idet forskellen mellem energi-
afgifterne på benzin og diesel bliver reduceret tilsvarende, når dieselafgiften redu-
ceres 40 øre pr. liter.
Tabel 4. Konsekvensskøn ved tilbagerulning af vejafgift og forhøjelse af afgift på diesel
Provenuvirkning efter
tilbageløb og adfærd,
2030
Mia. kr.
Tilbagerulning af den kilometerbaseret vejafgift
og øvrige initiativer i aftale om kilometerbase-
ret vejafgift for lastbiler
Forhøjelse af energiafgiften på diesel
-1,0
-0,3
2023-niveau
CO
2
-effekt, 2030
Mio. ton
0,4
-0,4
Anm.: I provenuskønnet for en forhøjelse af dieselafgiften med 40 øre/l før moms nedsættes udligningsafgiften for dieselbiler og -varevogne
med knap 20 pct., så satserne for udligningsafgiften fortsat afspejler forskellen mellem energiafgifterne på benzin og diesel.
Kilde: Skatteministeriet.
”
Tilskud til etablering og drift af Power-to-X
DI anviser ikke virkemidler til anvendelse af Power-to-X-brændsler i Danmark,
hvormed tiltaget derfor ikke vurderes at have nogen direkte klimaeffekt.
Side
5/6
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om at vurdere de klimamæssige effekter af »DI’s 2030-plan: Ambitioner for Danmark«, og hvor det er muligt opgøre CO2-effekten af hvert tiltag i 2030
2675553_0006.png
Pulje til skovrejsning
Forslaget skønnes at kunne finansiere ca. 11.000 hektar ny skov årligt. Starter
støtten i 2024, skønnes skovarealet samlet set at kunne øges med ca. 77.000 hek-
tar i 2030, hvilket skønnes at give CO
2
-reduktioner på ca. 0,4 mio. ton i år 2030.
Beregningen af CO
2
-reduktioner er baseret på en antagelse om, at der rejses skov
af typen 50 pct. hurtigvoksende arter i form af nål med brug af ammetræer og 50
pct. løvtræer. Skoven antages etableret på landbrugsarealer, og prisen pr. hektar
udgøres af omkostninger til beplantning fratrukket løbende indtægter samt tabt
dækningsbidrag fra landbrugsdrift. Det forudsættes, at der fortsat kan modtages
landbrugsstøtte for arealerne.
Det bemærkes, at der i Klimaprogram 2022 er anført et teknisk potentiale for skov-
rejsning på 0,3-0,5 mio. ton CO
2
e i 2030. Dette potentiale er baseret på en mindre
andel klimaoptimeret skov end de 77.000 hektar, men en større andel naturlig til-
groning, som vokser langsommere. Der pågår et arbejde med at undersøge barrie-
rer og incitamentsstrukturer for skovrejsning, som potentielt kan lede til en opjuste-
ring af det tekniske potentiale for klimaoptimeret skovrejsning i Danmark.
Tilskud til omstilling i landbrug
Forslaget er af for generel karakter til, at der kan vurderes en klimaeffekt.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
6/6