Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2742841_0001.png
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. august 2023
J nr.
2023-4373
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. august stillet mig følgende
spørgsmål 378 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål 378
Hvordan vil en kortsigtet forøgelse af det nationale iblandingskrav til biobrændstof-
fer i fossile brændstoffer påvirke produktionen af biobrændstoffer?
Svar
CO
2
e-fortræningskravet regulerer forbruget af VE-brændstoffer i vejtransporten, og
en forhøjelse af kravet forventes alt andet lige at medføre en øget efterspørgsel på
VE-brændstoffer, herunder biobrændstoffer.
Danmark er en lille åben økonomi og antages at være pristager på brændstofmar-
ked. Dermed forventes en øget efterspørgsel ikke at føre til en mærkbar øget pris
på det globale marked.
Det bemærkes, at biobrændstoffer handles på et globalt marked, og der både im-
porteres og eksporteres biobrændstoffer på det danske marked, hvorfor en øget ef-
terspørgsel efter biobrændstoffer i Danmark ikke nødvendigvis dækkes ved dansk
produktion, ligesom en øget dansk produktion ikke nødvendigvis vil afsættes på det
danske marked.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1