Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2742176_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. august 2023
J nr.
2023 – 4181
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. august 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 371 (alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Spørgsmål 371
Kan ministeren be- eller afkræfte, at klimalovens § 7 indebærer, at klima-, energi- og
forsyningsministeren årligt skal udarbejde et klimaprogram, der bl.a. indeholder en
tilstrækkelig specifikation af planlagte klimatiltag og virkemidler for at nå de nationale
klimamål nævnt i klimalovens § 1, stk. 1, herunder sandsynliggørelse af at opnå kli-
maneutralitet?
Svar
Af klimaloven fremgår det, at den siddende klima-, energi- og forsyningsminister år-
ligt skal udarbejde et klimaprogram til Folketinget.
I klimaprogrammet skal klima-, energi- og forsyningsministeren give sin vurdering af,
om det kan anskueliggøres, at de nationale mål i klimaloven kan nås, jf. § 7, stk. 3.
Det er korrekt, at klimalovens § 7 tilskriver, at klimaprogrammet bl.a. skal indeholde
de planlagte klimatiltag og virkemidler med effekt på kort og lang sigt og den forven-
tede fremtidig effekt heraf, ligesom der i klimaprogrammet også skal indgå en status
på opfyldelse af de nationale klimamål, jf. § 7 stk. 1.
Kan det ikke anskueliggøres, at de nationale klimamål nås, skal klima-, energi- og
forsyningsministeren tillige fremlægge nye initiativer med reduktionseffekt på kortere
sigt og initiativer med reduktionseffekt på længere sigt, som viser vejen mod opfyl-
delse af de nationale klimamål, jf. klimalovens § 7 stk. 4.
Klimaloven indeholder bl.a. et mål om, at Danmark skal være klimaneutral i 2050.
Det skal her bemærkes, at der er store usikkerheder forbundet med at lave klima-
fremskrivninger mange år frem i tiden. Da
Klimastatus og –fremsk rivning 2023
kun
fremskriver drivhusgasudledningerne til 2035, er det ikke muligt at foretage en vur-
dering af, hvor langt Danmark er i forhold til at opnå klimaneutralitet.
Med Klimastatus
og –fremsk rivning 2022
er fremskrivningsperioden udvidet fra 2030 til 2035, hvilket
bidrager med yderligere information om forløbet mod klimaneutralitet.
Klimaprogrammet 2023
bliver offentliggjort i september.
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om be- eller afkræftelse af, at klimalovens § 7 indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren årligt skal udarbejde et klimaprogram
2742176_0002.png
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2