Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2754382_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. september 2023
J nr.
2023-3646
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. august stillet mig følgende
spørgsmål 370 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Steffen W. Frølund (LA)
Spørgsmål 370
Vil ministeren redegøre for, hvordan CO₂-reduktionen ved det netop afholdte CCS-
udbud, som blev vundet af Ørsted i samarbejde med Microsoft, vil blive bogført i
det nationale klimaregnskab? Helt konkret bedes ministeren forholde sig til, hvor-
dan regeringen vil sikre sig, at CO₂-reduktionen ikke dobbeltbogføres som en CO₂-
reduktion i både det nationale klimaregnskab og i et klimaregnskab uden for Dan-
marks grænser?
Svar
I maj 2023 tildelte Energistyrelsen kontrakt til Ørsted for Danmarks første fuldskala
CCS-projekt med aftale om fangst og lagring af 0,43 mio. ton CO₂ årligt fra 2026.
Ørsted oplyser samtidig i en pressemeddelelse
1
, at man har lavet en aftale med Mi-
crosoft, der køber certifikater af Ørsted svarende til 2,76 mio. ton CO₂-reduktioner
fra CCS-projektet over 11 år.
Ørsteds salg af certifikater har ingen betydning for Danmarks nationale udlednings-
opgørelse til FN. CCS-projektets reduktioner vil medgå til opfyldelse af Klimalovens
mål for Danmark og vil ikke kunne indgå i andre landes opgørelser til FN.
CO₂ der fanges i Danmark og efterfølgende lagres geologisk, medgår på Danmarks
nationale opgørelse. Opgørelsesgrundlaget er fangststedets territoriale placering,
der for Ørsteds CCS-projekts vedkommende er Danmark, og grundlaget for opgø-
relsen vil være verificeret statistisk rapportering.
Alle landes nationale opgørelsesrapporter, som danner grundlag for internationale
mål og forhandlinger, følger FNs vejledninger. Det er derfor som udgangspunkt ikke
en mulighed for land A at medregne CO₂-fangst i land B, der lagres. Reduktioner
opnået fra Ørsteds CCS-projekt i Danmark vil alene indgå på Danmarks nationale
opgørelse.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
1
”Ørsted awarded contract – will capture and store 430,000 tonnes of biogenic CO2”
(https://orsted.com/en/media/newsroom/news/2023/05/20230515676011)
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om, hvordan CO2-reduktionen ved det netop afholdte CCS-udbud, som blev vundet af Ørsted i samarbejde med Microsoft, vil blive bogført i det nationale klimaregnskab
2754382_0002.png
Reguleringen af virksomheders anvendelse af frivillige klimaregnskaber er i Dan-
mark bl.a. underlagt markedsføringsloven, der foreskriver, at miljømæssige på-
stande skal overholde markedsføringslovens generelle forbud mod vildledning.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2