Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2754358_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25 september 2023
J nr.
2023-11358
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. august 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 368 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål 368
Er det lovligt for en kommune at indføre et affaldsregulativ, der ikke gør det muligt at
dispensere fra forpligtelsen om selv at skulle stille affald ud til afhentning, og hvordan
mener ministeren, at det stiller handicappede borgere, som ikke er i stand til ved
egen kraft at håndtere store affaldsbeholdere?
Svar
Kommunerne har ansvaret for at håndtere husholdningsaffald. Fra statslig side re-
gulerer Miljøministeriet i affaldsbekendtgørelsen, at der skal være henteordninger for
husholdningsaffald (mad-, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og tekstilaffald, mad- og
drikkekartoner, farligt affald samt restaffald). Kommunerne vælger selv, hvordan de
vil indrette deres henteordninger, fx i forhold til, om affaldet afhentes ved matrikel
eller på fællesarealer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet regulerer med affaldsaktørbekendtgørel-
sen, at kommuner skal udforme affaldsregulativer, der bl.a. beskriver indsamlings-
ordningerne for husholdningsaffald. Regulativerne vedtages af kommunalbestyrel-
sen. Affaldsaktørbekendtgørelsen indeholder hverken krav til placering af beholdere,
krav om, at borgere skal stille affaldet ud til afhentning, eller krav om adgang til di-
spensation. Det er således i henhold til affaldsaktørbekendtgørelsen op til den en-
kelte kommune, hvilke krav der stilles til anbringelse af beholdere over for hushold-
ningerne i kommunen. Kommunen er dog forpligtet til at forholde sig til spørgsmålet
vedr. anbringelse af affaldsbeholdere, når de udarbejder regulativet for hushold-
ningsaffald. Dermed fastsætter kommunen selv serviceniveauet forbundet med
håndtering af husholdningsaffald, hvilket afspejles i kommunens affaldsgebyr.
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 368: MFU spm. om det er lovligt for en kommune at indføre et affaldsregulativ, der ikke gør det muligt at dispensere fra forpligtelsen om selv at skulle stille affald ud til afhentning
Der er således ikke fastsat nærmere krav til anbringelse af affaldsbeholdere i affalds-
regulering på Miljøministeriets eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets om-
råde.
Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at der ikke er krav i arbejdsmiljølovgivningen
om, hvor tæt affaldsbeholdere skal være placeret i forhold til fortov eller vej, men
affaldsbeholdere skal være placeret, så de ansatte kan udføre arbejdet sikkerheds-
og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2