Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. september 2023
J nr.
2023 - 4286
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 7. august 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 353 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Spørgsmål 353
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt Danmark forventes at optage en disproportio-
nal andel af det globale drivhusgasbudget frem mod 2030, hvis 70 pct.-
målsætningen indfries?
Svar
Det er ikke muligt at konkludere entydigt om, hvilke klimamål EU eller Danmark
skal have for, at målene kan siges at leve op til Parisaftalens temperaturmålsæt-
ning, bl.a. fordi der med Parisaftalen ikke er taget stilling til (1) de enkelte landes
bidrag for at nå det globale mål, eller (2) hvordan målet fastlægges.
Parisaftalen langsigtede temperaturmålsætning tilsiger, at man skal holde de globa-
le temperaturstigninger godt under 2 grader og gøre en indsats for at holde dem
under 1,5 grader ift. det præindustrielle niveau. Det fremgår af Parisaftalen, at alle
lande skal indmelde klimaplaner (såkaldte
Nationally Determined Contributions –
NDC)
indeholdende beskrivelser af initiativer til at reducere landenes drivhusgasud-
ledning. På vegne af medlemsstaterne har EU meldt ét samlet NDC ind, og Dan-
mark er derfor i praksis forpligtet til opfyldelse af Parisaftalen gennem EU’s kollekti-
ve bidrag.
For så vidt angår hver parts klimamål er der ikke i Parisaftalen fastsat en byrdefor-
deling eller principper for en byrdefordeling for, hvordan temperaturmålet skal over-
holdes. Parisaftalen fungerer derved, at hver part er forpligtet til at melde nationale
bidrag ind, og så vurderes det (bl.a. af IPCC), om verden kollektivt er på rette vej,
eller om yderligere forhøjelse af de indmeldte bidrag er nødvendige (som del af
Global Stock Take).
Ud over fordelingen af indsatsen mellem lande, afhænger en vurdering af overens-
stemmelse med Parisaftalens temperaturmålsætning også af, hvilke forudsætnin-
ger, der lægges til grund herfor, som fx hvilke sikkerhedsmarginer, temperaturmå-
lene skal nås med, og hvordan såkaldt
overshoot
(dvs. en midlertidig overskridelse
af 1,5 graders temperaturstigning for senere at komme under 1,5 igen) skal be-
handles.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2