Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. august 2023
J nr.
2023 - 4304
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 7 august 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 352 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Christina Olumeko (ALT).
Spørgsmål 352
Det fremgår på side 32 fodnote 2 i regeringens »Udkast til ajourføring af Danmarks
Nationale Energi- og Klimaplan«, jf. KEF alm. del – bilag 368, at »For 2021 og 2022
sker der ingen ændring i de lofter, der i 2020 blev fastlagt under ESR før ”Fit for
55”-ændringen af ESR. For 2023-2025 fastlægges lofterne i 2023 på linjen for li-
neær reduktion mellem loftet for 2022 og slut-udledningsloftet for 2030.« Vil mini-
steren redegøre for udledningsloftet for de ikke-kvotebelagte sektorer for 2021,
2022 og 2023 og den faktiske udledning for 2021 og 2022?
Svar
Byrdefordelingsaftalen omfatter drivhusgasudledninger i landbrug (ekskl. LULUCF),
vejtransport, individuel opvarmning af bygninger, mindre industrivirksomheder, øv-
rigt affald (ikke affaldsforbrænding) og øvrige mindre udledninger.
Med aftalen om revision af byrdefordelingsaftalen, der er en del af Fit for 55-pak-
ken, blev EU-medlemslandenes reduktionsforpligtelser i byrdefordelingsaftalen ge-
nerelt forøget med ca. 10 pct. point. Danmarks reduktionsmål blev opjusteret fra 39
pct. til 50 pct. i 2030 ift. 2005-niveau.
På nuværende tidspunkt foreligger den endelige opgørelse af danske udledninger
for 2021, hvorimod de endelige opgørelser for 2022 foreligger i foråret 2024. I tabel
1 vises de faktiske udledninger for 2021 samt Danmarks udledningsrettigheder un-
der byrdefordelingsaftalen for perioden 2021-2023.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2