Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Ministeren
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato
10. august 2023
J nr.
2023 – 3253
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. juli 2023 stillet mig følgende
spørgsmål 344 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 344
Vil ministeren – i forlængelse af svar på KEF alm. del spørgsmål 291 – redegøre for
den tværsektorielle indsats, som beskyttelsen og overvågningen af vores fælles danske
energiinfrastruktur er afhængig af?
Svar
Varetagelsen af energiforsyningssikkerheden og sikringen af dansk energiinfrastruk-
tur beror på en række indsatser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har en fast dialog med de myndigheder, der
er relevante i den tværministerielle indsats. Dialogen har eksisteret længe og udmøn-
tes bl.a. i tværministerielle tiltag, der værner om energiforsyningssikkerheden og sik-
kerheden omkring vores energiinfrastruktur. Nogle af de konkrete tiltag nævnes bl.a. i
svaret på KEF alm. del spørgsmål 291.
Andre eksempler er myndighedernes samarbejde om implementeringen af EU-direk-
tiverne NIS 2 og CER, der skal styrke hhv. cybersikkerheden og kritisk infrastrukturs
fysiske modstandsdygtighed i kritiske sektorer, herunder energisektoren. Derudover
pågår et arbejde med stresstest af infrastruktur i EU-regi på baggrund af en Rådshen-
stilling fra december 2022. Erfaringer med arbejdet omkring stresstests vil efterføl-
gende indgå i det bredere arbejde med at styrke sikkerheden omkring kritisk energiin-
frastruktur.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk