KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om konsekvenserne af at forbyde henholdsvis 1. generation biodiesel og alle 1.generation biobrændstoffer, men fastholde det nuværende CO2-fortrængningskrav

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

25. september 2023

J nr.

2023-3711

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 30. juni stillet mig følgende

spørgsmål 340 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Spørgsmål 340

Hvad er konsekvenserne af at forbyde henholdsvis 1. generation biodiesel og alle

1.generation biobrændstoffer, men fastholde det nuværende CO2-fortrængnings-

krav? Både omkostninger og effekter på det danske og globale CO2-regnskab øn-

skes belyst.

Svar

Der tages udgangspunkt i en beregning, hvor fortrængningskravet fastholdes på

5,2 pct. i 2025, som svarer til de nugældende regler, og hvor hhv. 1. generations (1.

g) biodiesel og alt 1. g biobrændstof udelukkes fra at kunne medtælle mod CO

fortrængningskravet. Det bemærkes, at der er overlap mellem effekterne af de to

tiltag. Effekterne af de to tiltag fremgår af

tabel 1.

Tabel 1

Konsekvenser ved at forbyde hhv. alle 1. g biobrændstoffer og kun 1. g biodiesel i 2025

CO2-

effekt i

2025, mio.

ton

(heraf

som følge

af adfærd)

Forbud mod 1. g biodiesel

Fortrængningskrav fasthol-

des på 5,2 pct. men med

forbud mod anvendelse af

1. g biodiesel.

Forbud mod alle 1. g bio-

brændstoffer

Fortrængningskrav fasthol-

des på 5,2 pct. men med

forbud mod 1. g biobrænd-

stoffer

Omkostninger

Stat,

mio.

kr.

Husho

ldning

er,

mio.

kr.

Erhver

v, mio.

kr.

Stigning i

pris på

diesel,

øre/liter

ekskl.

moms (inkl.

moms)

Stigning i

pris på

benzin,

øre/liter

ekskl.

moms

(inkl.

moms)

Gnsn.

skygge-

pris, kr.

pr. ton

CO2e

0,1 (0,2)

400

350

19 (24)

13.150

0,2 (0,3)

900

750

650

13 (16)

51 (63)

15.200

Anm.: 2023-priser. Det bemærkes, at det ikke er forenligt med EU-retten at lave et generelt forbud mod køb og

salg 1. g biobrændstof, men det er muligt at udelukke 1. g biobrændstof fra at medtælle mod nationale

krav. Sidstnævnte skønnes at virke som et defacto forbud, da 1. g biobrændstof er dyrere end fossile

brændstoffer, og dermed vurderes det ikke at finde anvendelse af brændstofleverandørerne. Det antages,

at forbud mod 1.g. biodiesel både omfatter 1.g. HVO og 1.g. FAME, da disse er baseret på samme typer

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om konsekvenserne af at forbyde henholdsvis 1. generation biodiesel og alle 1.generation biobrændstoffer, men fastholde det nuværende CO2-fortrængningskrav

af råvarer. Der forudsættes ikke en øget anvendelse af 2. g biodiesel baseret på animalsk og vegetabilsk

fedtaffald, da der i gældende lovgivning er en begrænsning, der allerede antages udnyttet fuldt ud i 2025.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteministeriet.

Et forbud mod 1. g biobrændstof skønnes at medføre et skift til anvendelse af avan-

ceret biobrændstof. Da avancerede biobrændstoffer har en højere fortrængnings-

evne sammenlignet med 1. g, vil den samlede anvendelse af biobrændstoffer til op-

fyldelse af fortrængningskravet reduceres. Den umiddelbare effekt er dermed min-

dre fortrængning af fossile brændstoffer, og en øget udledning af CO

i det danske

klimaregnskab

. Da prisen på brændstof samtidig vil stige som følge af højere pri-

ser på avancerede biobrændstoffer, vil adfærdseffekterne opveje denne effekt, så

nettoeffekten er en reduktion i udledningen af CO

som følge af et lavere brænd-

stofforbrug,

jf. tabel 1.

Opfyldelse af fortrængningskrav med forbud mod 1.g. biodiesel

Der er generelt set store usikkerheder forbundet med skøn, som har en så gen-

nemgribende karakter. Et forbud mod 1. g biodiesel vil have effekt for iblandingen i

diesel, hvor det i beregningerne forudsættes, at 1. g biodiesel (og HVO) bliver er-

stattet med avanceret HVO. Avanceret HVO vil i dag typisk være baseret på rest-

fraktioner fra sukker- og papirproduktion (bagasse og tall-olie).

Skyggeprisen vil være ca. 13.150 kr./ton CO

e, som er relativt højt sammenlignet

med andre tiltag omhandlende VE-brændstoffer. Skyggeprisen bliver høj, bl.a. da

tiltaget erstatter en type VE-brændstof med en anden type dyrere VE-brændstof,

hvor begge typer af VE-brændstoffer opgøres som CO

-neutralt i de danske CO2-

regnskab.

Opfyldelse af fortrængningskrav med forbud mod alle 1.g. biobrændstoffer

Der er generelt set store usikkerheder forbundet med skøn, som har en så gen-

nemgribende karakter. Et generelt forbud mod 1. g biobrændstoffer vil både have

effekt på diesel og benzin. Den bioethanol, der i dag blandes i benzin er alene 1. g.

biobrændstof. Et forbud vil derfor især vælte omkostningerne over på husholdnin-

gerne, da benzin primært anvendes i personbiler.

Skyggeprisen vil være ca. 15.200 kr./ton CO

e, som er relativt højt sammenlignet

med andre tiltag omhandlende VE-brændstoffer. Skyggeprisen bliver høj, da tiltaget

erstatter en type VE-brændstof med en anden type dyrere VE-brændstof, hvor

begge typer af biobrændstoffer opgøres som CO

-neutralt i de danske CO2-regn-

skab.

-regnskabet

Alle biobrændstoffer betragtes som CO

-neutrale i klimaregnskabet, uanset om de er base-

ret på fødevareafgrøder eller affald/restprodukter,

jf. FN opgørelsesprincipper.

Side

2/3

Effekterne for det nationale klimaregnskab fremgår af tabel 1. I forhold til det glo-

bale klimaregnskab vil de direkte effekter være nul, da fortrængningskravet er ba-

seret på opgørelse af brændstoffernes vugge-til-grav udledninger, der skal reduce-

res med 5,2 pct. Tiltagene vil yderligere føre til et generelt mindre forbrug af fossile

brændstoffer, da prisstigningerne vil føre til et mindre forbrug af brændstoffer gene-

relt, hvorved udledninger forbundet med indvinding af olie og raffinering mv. vil

falde.

En reduktion i forbruget af 1. g biobrændstof kan have yderligere positive globale

reduktionseffekter i form af reduceret ILUC-effekt. ILUC er et udtryk for de indirekte

ændringer i arealanvendelsen, som kan opstå globalt, når efterspørgslen på f.eks.

afgrøder til produktion af 1.g. biobrændstoffer øges. Det bemærkes, at der er stor

usikkerhed om ILUC-effekter, og der er ikke konsensus om CO

e-udledninger for

de enkelte typer af biobrændstoffer på tværs af forskellige studier.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

3/3