Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2754829_0001.png
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. september 2023
J nr.
2023-3711
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 30. juni stillet mig følgende
spørgsmål 338 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 338
Hvor god er dokumentationen for, at nitrifikationshæmmere og fodertilsætning til mal-
kekvæg har en positiv klimaeffekt? Og hvornår forventer regeringen, at disse tiltag
kan tælles med, når der ses på opfyldelse af Danmarks klimamål? Tænker regerin-
gen, at der kan anvendes forskellige metoder afhængigt af, om der ses på nationale
mål, som vi selv har vedtaget og internationale forpligtelser i EU og FN?
Svar
Danmarks samlede emissioner af drivhusgasser opgøres årligt i den nationale emis-
sionsopgørelse og følger metodikken angivet af IPCC. Opgørelsen indberettes til
FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) og Kyoto Protokollen, og omfatter
beregnede udledninger fra 1990 og frem. Det er den danske emissionsopgørelse,
der ligger til grund for estimering af mankoen til det nationale 70 pct.-mål og Dan-
marks internationale forpligtelser. Der anvendes derfor ikke forskellige metoder af-
hængigt af, om det gælder nationale eller internationale klimamål.
Den nationale emissionsopgørelse udarbejdes på baggrund af IPCC’s retningslinjer,
og anvender bl.a. en række standardemissionsfaktorer, som er angivet af IPCC (tier
1). Der foretages løbende forskning i Danmark mhp. at undersøge, om der er natio-
nale forhold ift. drivhusgasudledningerne, der taler for at anvende nationale emissi-
onsfaktorer (tier 2) i opgørelsen frem for standardemissionsfaktorer. Emissionsop-
gørelsens emissionsfaktorer og metoder kvalificeres således løbende i takt med, at
der forelægger endelige forskningsresultater, og der er tilstrækkelig dokumentation
for ændringerne. Sidstnævnte sker på baggrund af vurderinger fra Nationalt Center
for Miljø og Energi (DCE), som har myndigheden af den danske emissionsopgørelse.
Endelig er der mulighed for at anvende en beregningsmetode eller model, som ud-
vikles landespecifikt (tier 3). Her kan bruges udbredte målinger, modellering eller en
kombination af begge (oftest tilfældet). Tier 3 metoder bør dokumenteres af viden-
skabelige publikationer samt detaljerede metodebeskrivelsesrapporter, og bør ifølge
IPCC være udarbejdet med ekspertfællevurdering, og have undergået kvalitetssik-
ring.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 338: Spm. om dokumentationen for, at nitrifikationshæmmere og fodertilsætning til malkekvæg har en positiv klimaeffekt
2754829_0002.png
Når ny viden tilvejebringes vil det således over tid blive indarbejdet i emissionsopgø-
relsen som led i DCE’s egen metodeudvikling. Denne løbende metodeudvikling ved-
rører både justeringer af konkrete aktiviteters emissionsfaktorer samt opdateringer
af mulighed for indregning af nye teknologiers reduktionseffekter.
Potentielle drivhusgasreduktioner ved brug af nitrifikationshæmmere og fodertilsæt-
ningsstoffer som fx Bovaer medregnes for nuværende ikke i den danske emissions-
opgørelse, da DCE ikke vurderer, at klimaeffekterne ved anvendelse herved er til-
strækkeligt undersøgt og/eller dokumenteret.
Klimaeffekten ved anvendelse af nitrifikationshæmmere og fodertilsætningsstoffet
Bovaer under danske forhold undersøges i igangværende forskningsprojekter, som
forventes afsluttede i 2024. Det skønnes, at anvendelse af nitrifikationshæmmere og
fodertilsætningsstoffer potentielt kan inkluderes i den nationale emissionsopgørelse
for 2025.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2