Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2743198_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 277
Offentligt
27. juni 2023
J.nr. 2023 - 5160
Til Folketinget
–
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 277 af 7. juni 2023 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm., om klimaeffekten af de efterspurgte tiltag
2743198_0002.png
Spørgsmål
Hvad er ministerens vurdering af effekten på de danske CO
2
-udledninger over tid, på
grænsehandel og på provenu ved en forhøjelse af dieselafgiften med ca. 1 kr. pr. liter fra
2024, hvilket svarer til en ligestilling med de tyske afgifter? Provenuet bedes opgjort i
umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd, hvilket bedes opgjort
for alle årene 2023-2027 og i varig virkning, og der bedes anvendt 2023- niveau og faste
2023-priser. Derudover bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændrin-
gerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af di-
sponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også
opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på
Ginikoefficienten.
Svar
Det er lagt til grund, at udligningsafgiften reduceres samtidig med en forhøjelse af diesel-
afgiften, hvormed person- og varebiler i gennemsnit ikke påvirkes af forhøjelsen. Det er
dermed i gennemsnit alene lastbiler, som påvirkes. Det bemærkes, at borgere og virksom-
heder med et stort årligt kørselsbehov i person- og varebiler med diesel som drivmiddel
ikke vil blive kompenseret fuldt ud af en lavere udligningsafgift.
I 2024 skønnes med betydelig usikkerhed, at forhøjelsen af dieselafgiften (med 100 øre/li-
ter og parallel reduktion af udligningsafgiften) medfører et mindreprovenu efter tilbage-
løb og adfærd på ca. 700 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Mindreprovenuet skyldes, at forhøjelsen vil
medføre, at nettoeksporten af diesel, for særligt lastbiler, reduceres i en sådan grad, at det
resulterer i et samlet mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd. Det medvirker samtidig
til, at en betydelig del af Danmarks reduktioner vil blive erstattet af øgede CO
2
-udlednin-
ger i andre EU-lande, som samtidig vil kunne få et øget afgiftsprovenu for afgifter på
brændstof.
Tabel 1. Provenueffekter ved forhøjelse af dieselafgift 100 øre/liter (og parallel reduktion af
udligningsafgiften)
Mio. kr. (2023-niveau)
Umiddelbart provenu, inkl. moms
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.
Kilde: Skatteministeriet.
2024
2.300
1.900
-700
2025
2.200
1.800
-650
2026
2.200
1.800
-600
2027
2.100
1.800
-600
Det bemærkes, at den gennemsnitlige forskel mellem den danske og tyske dieselpris ekskl.
moms var ca. 50 øre pr. liter i 2022, jf. EU-kommissionens Oil Price Bulletin.
Fordelingsvirkninger
Det forudsættes, at den øgede dieselafgift for lastbiler (øget erhvervsbelastning) overvæl-
tes i det generelle prisniveau. Incidensen af en ændring af det generelle prisniveau er no-
genlunde den samme som incidensen af en ændring af arbejdsmarkedsbidraget. Derfor
Side 2 af 3
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm., om klimaeffekten af de efterspurgte tiltag
2743198_0003.png
kan fordelingsvirkningerne beregningsteknisk approksimeres via en provenuækvivalent
ændring af arbejdsmarkedsbidraget, som har den egenskab, at den
procentvise
ændring i de
disponible indkomster er omtrent den samme for alle. På den baggrund skønnes ind-
komstforskellene at være omtrent uændret målt ved Gini-koefficienten. Fordelingsvirk-
ningen for hvert indkomstdecil samt for de øverste 10 indkomstpercentiler, opgjort i kro-
ner og som pct. af disponibel indkomst, fremgår af
tabel 2.
For den nederste indkomstdecil skønnes forhøjelsen at indebære en ækvivalent ændring
af den disponible indkomst på ca. 0,09 pct. eller 100 kroner, mens det for den øverste
indkomstdecil skønnes at indebære en ækvivalent ændring af den disponible indkomst på
ca. 0,09 pct. eller 550 kroner,
jf. tabel 2.
Tabel 2. Fordelingsvirkninger og virkning på Gini-koefficienten ved forhøjelse af dieselafgift 100
øre/liter (og parallel reduktion af udligningsafgiften)
Indkomst-
decil
Pct. af dis-
ponibel
indkomst
Øget af-
giftsbeta-
ling, kr.
Indkomst-
percentil
Pct. af dis-
ponibel
indkomst
Øget af-
giftsbeta-
ling, kr.
1.
0,09
100
91.
0,09
450
2.
0,09
150
92.
0,09
450
3.
0,09
150
93.
0,09
450
4.
0,09
200
94.
0,09
450
5.
0,09
250
95.
0,09
500
6.
0,09
250
96.
0,09
500
7.
0,09
300
97.
0,09
550
8.
0,09
350
98.
0,09
550
9.
0,09
400
99.
0,09
650
10.
0,09
550
100.
0,09
950
Hele
be-
folk.
0,09
250
10.
decil
i alt
0,09
550
0,00
Ændring i Gini-koefficient (pct.-point)
Anm.: Afgiftsbetalinger indgår ikke i opgørelsen af den disponible indkomst og påvirker dermed ikke direkte indkomstfor-
skelle (i de disponible indkomster) målt ved Gini-koefficienten. Fordelingsvirkningerne af afgiftsændringer afspejler således
beregningsteknisk, hvor meget en ækvivalent ændring i den disponible indkomst, der svarer til den marginale ændring i
afgiftsbetalingen (hvor der i øvrigt ses bort fra betalingen af andre afgifter), påvirker indkomstfordelingen.
Kilde: Skatteministeriet.
Side 3 af 3