Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2754393_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. september 2023
J nr.
2023-3646
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 26. juni stillet mig følgende
spørgsmål 323 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 323
Hvis det er rigtigt, at Microsoft agter at købe certifikater på 2,76 mio. ton CO2-fjer-
nelse over 11 år fra fangst og lagring af CO2 fra Asnæsværket, vil ministeren så
oplyse, om det betyder, at de 2,76 mio. ton CO2 så ikke konteres i det danske kli-
maregnskab? Eller om der bliver tale om dobbelttælling, hvor de 2,76 mio. ton CO2
lagring konteres både i det danske klimaregnskab og i Microsofts klimaregnskab?
Der henvises til artiklen »Interview med Ørsted-direktør om grøn kritik og pris på
CCS: Microsofts finansiering er afgørende for vores CO2-fangst« fra Klimamoni-
tor.dk den 16. maj 2023.
Svar
Udstedelse og udveksling af certifikater, der fx dokumenterer kulstofoptag, mellem
private virksomheder eller individer sker på frivillig basis og har aktuelt ikke betyd-
ning for de nationale drivhusgasopgørelser.
Ørsteds salg til certifikater til Microsoft skal derfor betragtes som værende et finan-
sielt instrument, der bidrager til at dække omkostningerne ved fangst, transport og
lagring af CO2 i Danmark, hvilket reducerer behovet for statsstøtte.
Microsofts delvise finansiering af CO2-fangst i Danmark må forventes at indgå i
virksomhedens frivillige CSR opgørelse i forhold til virksomhedens frivillige mål om
at opnå klimaneutralitet inden 2030.
1
Microsofts aktiviteter i Danmark vil være un-
derlagt markedsføringslovens regler om, at virksomhedens eventuelle påstande om
klimaneutralitet skal være faktuelt korrekte, fuldstændige og dokumenterede.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1
Lars Aagaard
1
https://www.microsoft.com/en-us/corporate-responsibility/sustainability/carbon-removal-
program