KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om oversendelse af talepapir til brug for besvarelse af samrådsspm. Å-AA om Mærsks indflydelse på regeringens klimapolitik og forhandlinger i EU

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt

Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalg d. 21. juni 2023 vedr.

samrådsspørgsmål Å og AA

Center

Center for international klima

og energi

Kontor

EU-kontoret

Dato

20. juni 2023

J nr.

2023-3001

/ PEHPE

Samrådsspørgsmål Å og AA

I Folketingets Klima-, Energi-, Forsyningsudvalg har Mai

Villadsen (EL) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet

ministeren følgende to samrådsspørgsmål Å og AA:

Samrådsspørgsmål Å:

”Vil ministeren redegøre for Mærsks indflydelse på

fastlæggelsen af regeringens forhandlingsposition i forhold

til en EU-baseret global klimaskat på shipping, herunder

hvordan dette harmonerer med regeringens eksterne

kommunikation om at trække EU i en grønnere retning og

ambition om at overholde Paris-aftalen?”

Samrådsspørgsmål AA:

”Vil ministeren med udgangspunkt i den konkrete sag om

EU’s globale shipping skat redegøre for, hvorfor regeringen

har ladet sin klimapolitik diktere af Mærsk, og om dette

også er tilfældet i aktuelle verserende sager?”

Side 1/7

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om oversendelse af talepapir til brug for besvarelse af samrådsspm. Å-AA om Mærsks indflydelse på regeringens klimapolitik og forhandlinger i EU

Ministerens svartale:

Jeg vil gerne starte med at takke for de to

spørgsmål, som jeg på bedste vis vil forsøge at

besvare i det følgende.

Indledningsvist skal jeg understrege, at de forhold,

der spørges ind til, fandt sted under den tidligere

regering, hvori såvel klima-, energi- og

forsyningsministerposten og erhvervsministerposten

var besat af andre personer.

Det er mig, der som nuværende minister for klima-,

energi- og forsyning besvarer samrådet, da det er

min forgænger og Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, der i den relevante periode

havde ansvaret for at forhandle sagen i EU og

forelægge regeringens holdning for Folketingets

Europaudvalg. Men jeg håber, at udvalget har

forståelse for, at det ikke var denne regering eller

jeg selv, der havde ansvaret i den relevante

periode.

[Samrådsspørgsmål

Å – regeringens holdning til

udvidelsen af ETS til søfarten

]

International skibsfart står for ca. 2-3 pct. af de

globale drivhusgasudledninger, og det er vigtigt, at

vi får reguleret og nedbragt disse udledninger.

Side 2/7

Søfarten er global, og Danmark har derfor –

sammen med de øvrige EU-lande - i en årrække

arbejdet for global regulering af søfartens

klimabelastning gennem FN’s søfartsorganisation,

IMO.

Kommissionen annoncerede i december 2019 i sin

meddelelse om den Europæiske Grønne Pagt, at

den ville fremsætte forslag om inklusion af søfarten i

EU’s kvotehandelssystem – det system, vi kender

som ETS.

Ministeriet har oplyst mig, at den daværende

regering støttede et EU-tiltag, der skulle reducere

søfartens klimabelastning. Samtidig arbejdede man

for et tiltag, der understøttede en global løsning i

regi af IMO, og som skulle sikre europæisk søfarts

konkurrenceevne og skabe reelle reduktioner.

Skibe, der sejler under et flag fra et EU-land, udgør

ca. 17 procent af verdensflåden. Sejlads mellem

havnene i EU samt ind og ud af EU står kun for ca.

15 procent af den globale skibsfarts samlede

udledninger. Derfor er det vigtigt med global

regulering af skibsfartens klimabelastning.

I vinteren 2020 – 2021 gennemførte Kommissionen

en offentlig høring om indholdet af den kommende

lovgivningspakke, der skulle gøre det muligt at leve

op til EU’s nye mål om at reducere udledningerne af

drivhusgasser med 55% i 2030. Det er den pakke,

vi senere kom til at kende som ”Fit for 55”.

Side 3/7

Ministeriet har oplyst mig, at den daværende

regering mente, at EU med en gradvis udvidelse af

ETS til søfarten kunne lægge pres på IMO for at

indføre en global klimaregulering af søfarten.

Derudover var man betænkelig ved, om en

europæisk løsning som en udvidelse af ETS til

søfarten ville blive for let at omgå, hvilket ville

reducere både europæisk konkurrenceevne og

forslagets klimaeffekt.

Derfor foreslog Danmark i sit høringssvar, at ETS i

en første fase skulle gælde for sejladser mellem

EU-landene. I en anden fase skulle der så være

mulighed for udvidelse til den globale skibsfart, hvis

der ikke skete tilstrækkelige fremskridt i IMO-

forhandlingerne.

Høringssvaret blev oversendt til Folketingets

orientering den 1. marts 2021.

I sommeren 2021 fremsatte Kommissionen sit

forslag til revision af ETS og herunder en udvidelse

til søfarten. Kommissionen foreslog, at både

udledningerne fra sejlads internt i EU og halvdelen

af udledningerne fra sejlads ind og ud af EU skulle

tælle med.

Ministeriet har oplyst mig, at den daværende

regering støttede Kommissionens forslag. Den

daværende regering forelagde forslaget for

Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 25. maj

2022. Der var bred opbakning til

forhandlingsoplægget, idet kun Dansk Folkeparti og

Nye Borgerlige var imod.

Side 4/7

Ud fra en samlet vurdering fandt den daværende

regering, at Kommissionens forslag sikrede en

effektiv håndhævelse af EU-reglerne for at undgå

lækage og omgåelse.

Den daværende regering var også tilfreds med, at

reglerne var flagneutrale, så de gælder for alle

skibe, der sejler på europæiske havne.

Den daværende regering lagde vægt på, at der kom

en revisionsklausul. Den skulle sikre, at reglerne

revideres, når IMO vedtager et lignende, globalt

markedsbaseret tiltag.

Revisionen af ETS blev endelig vedtaget i foråret

2023, og Danmark kan være godt tilfreds med

resultatet – også når det drejer sig om søfarten.

Udvidelsen af ETS til søfarten kommer til at gå

hurtigere end foreslået af Kommissionen og

kommer til at gælde fuldt ud allerede fra 2026.

Samtidig omfattes også andre drivhusgasser end

. Endelig er grunden blevet lagt for, at også de

mindre skibe på mellem 400 bruttoregisterton og

5.000 bruttoregisterton kan blive omfattet om få år.

Danmark har i forhandlingerne arbejdet for at

bevare en ambitiøs regulering af søfarten og for at

begrænse de forskellige undtagelser, som andre

lande har foreslået. Det er vi lykkedes med, og de

fleste af de undtagelser, der er kommet med, er

tidsbegrænsede.

Side 5/7

[Samrådsspørgsmål

AA – Mærsks indflydelse på

regeringens klimapolitik]

Hvad angår Mærsks indflydelse på regeringens

forhandlingsposition og på regeringens klimapolitik

vil jeg indlede med at sige, at vi i Danmark har en

stærk tradition for, at beslutningstagerne lytter til

interessenterne, når der skal laves nye love og

regler. Det har vi også gjort i sagen om udvidelsen

af ETS til søfarten.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst

mig, at ministeriet over sommeren 2021 sendte

Kommissionens ”Fit for 55”-forslag i høring i EU-

specialudvalget for Klima-, Energi og Forsyning.

Udvalgets medlemmer repræsenterer en lang

række interessenter fra både de berørte erhverv og

fra de grønne organisationer.

Høringssvarene er sammenfattet i det grund- og

nærhedsnotat, som blev oversendt til Folketinget

den 8. september 2021

Den 25. september 2021 blev der endvidere holdt et

møde i specialudvalget, hvor interessenterne havde

mulighed for at uddybe deres synspunkter.

Både den tidligere og den nuværende regering har

desuden modtaget henvendelser fra og holdt møder

med en række interessenter. Det gælder både

interessenter fra rederierhvervet og de grønne

organisationer.

Side 6/7

For mit eget ministeriums vedkommende kan jeg

sige, at vi altid bestræber os på at inddrage dem,

som bliver berørt af kommende, ny regulering.

I EU-sager ser både den tidligere og den

nuværende regering det som en helt naturlig del af

den danske interessevaretagelse at tale med de

danske interessenter, inden regeringen fastlægger

sin holdning.

Men det er selvfølgelig ikke det samme, som at

interessenterne får lov til at diktere Danmarks

holdning.

Den danske holdning fastlægges af regeringen i tæt

samarbejde med Folketinget. Når det drejer sig om

EU-sager, har vi en fast praksis med forelæggelse

af forhandlingsoplæg for Folketingets

Europaudvalg. I denne sag skete det som nævnt i

maj 2022. Spørgerens parti støttede

forhandlingsoplægget.

Ministeriet har oplyst mig, at Folketinget inden

forelæggelsen af forhandlingsoplægget havde

været inddraget forud for rådsmøder, hvor sagen

var på dagsorden til politisk drøftelse. Der blev også

holdt en teknisk gennemgang for Europaudvalget

og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget d. 27.

april 2022.

Tak for ordet.

Side 7/7