Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. juni 2023
J nr.
2023-3450
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 14. juni 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 303 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Lise Bech (DD).
Spørgsmål 303
Vil ministeren redegøre for de nuværende investeringer i biogas i Danmark og lave
en redegørelse af investeringspotentialet og udviklingspotentialet af biogasanlæg i
de danske landdistriktskommuner?
Svar
Jeg har forelagt svaret for Energistyrelsen, der oplyser følgende:
”De nuværende investeringer i biogas fordeler sig på biogasanlæg, der modtager
støtte for anvendelser af biogas til hhv. opgradering, el, varme og proces. I 2022
var den samlede biogasproduktion ca. 32 PJ. Heraf var ca. 22 PJ biogas
produceret i en landkommune. Alle anlæggene er tilknyttet de lukkede
støtteordninger for biogas. De er lukkede for nye støttemodtagere med
energiaftalen fra 2018. En del af de etablerede anlæg har desuden fået
anlægsstøtte. Energistyrelsen er ikke bekendt med de samlede historiske
investeringer for biogasanlæggene.
Energistyrelsen har ikke opgørelser over investerings- og udviklingspotentialet for
biogasanlæg. Der kan dog foretages et skøn over den potentielle, fremtidige
biogasproduktion med udgangspunkt i biogaspotentialet baseret på
biomasseressourcerne i landkommunerne. Indfrielsen af potentialet er usikkert og
afhænger af flere forhold, bl.a. efterspørgslen fra markedet samt effekten af støtten
til biogas. En del af det samlede biogaspotentiale forventes indfriet med
eksisterende støtteordninger samt kommende udbud for biogas og andre grønne
gasser, hvormed den samlede biogasproduktion i 2030 forventes at komme op på
50 PJ. Disse udviklingspotentialer for biogas for 2030 og frem relaterer sig alene til
anlæg, der enten opgraderer eller tryksætter biogas. Der kan dog også forekomme
produktion af grønne gasser i form af metanisering af overskydende CO2 fra
biogasopgraderingsanlæg. Metanisering vil have potentiale for at øge produktionen
med ca. 40 pct. ud over produktionen af opgraderet biogas.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk