KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om oversendelse af talepapir til brug for besvarelse af samrådsspm. Z-Ø om CO2-reduktioner og reduktionsmankoen for 2025 i klimastatus og

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt

Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalg d. 13. juni 2023 vedr. beregninger i

Klimastatus og –fremskrivning 2023

Center

Center for samfundsøkonomi

og analyse

Dato

1. juni 2023

J nr.

2023 - 2900

/ SIRHO

Ministerens svartale:

Tak for de tre spørgsmål.

Helt overordnet er Klimastatus og –fremskrivning

det centrale prognoseværktøj for realiseringen af

klimamålene for regeringen og Folketinget.

Det er derfor vigtigt for mig, at fremskrivningen er

faglig velfunderet og troværdig.

Jeg ser derfor med stor alvor på den debat, der i

den seneste tid er rejst om beregningerne i

Klimastatus og –fremskrivning.

Før jeg går ind i de enkelt samrådsspørgsmål vil jeg

fremhæve en række forhold vedrørende

Klimafremskrivningen, som jeg anser som et vigtigt

grundlag for samrådet i dag.

For det første hvordan ministeriet i dag arbejder

med at sikre transparens og involvering med

eksterne aktører i forhold til udarbejdelsen af

Klimafremskrivningen.

I dag bliver forudsætninger, beregninger mv. lagt

åbent frem og sendt i høring.

Side 1/14

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om oversendelse af talepapir til brug for besvarelse af samrådsspm. Z-Ø om CO2-reduktioner og reduktionsmankoen for 2025 i klimastatus og –fremskriv-ning 2023 den 13/6-23

Konkret offentliggør ministeriet en række notater,

som dækker forudsætninger, antagelser og

beregningsmetoder i samtlige sektorer med henblik

på offentlig høring. Notaterne, der vedrører KF23,

blev offentliggjort i januar måned.

I forbindelse med høringen af

forudsætningsnotaterne til Klimafremskrivning 2023

modtog ministeriet 19 høringssvar bl.a. fra

Klimarådet, DI, CONCITO, Green Power Denmark,

Landbrug og Fødevarer, Ørsted, Dansk Fjernvarme,

Dansk Erhverv, Drivkraft Danmark og andre.

I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve, hvad

Klimarådets formand Peter Møllgaard skrev i

Klimarådets høringssvar:

Citat start:

”Igen i år er vi meget tilfredse med den

mulighed for indsigt i Energistyrelsens modeller,

baggrundsantagelser og forudsætningsdata, som

høringen giver. Det er tydeligt, at der arbejdes på at

sikre transparens, og det er vigtigt, da det skaber

grundlaget for en god og saglig klimadebat.”

Citat

slut.

Ministeriet arbejder desuden med selve

fremskrivningen, så Klimastatus og –fremskrivning

kan sendes i offentlig høring i april og maj måned.

I år skete det den 28. april, og den offentlige høring

sluttede den 6. juni.

Ministerierne er nu i gang med at gennemgå

høringssvarene og på den baggrund offentliggøres

Side 2/14

et høringsnotat med stillingstagen til

kommentarerne. Sidste år omfattede denne proces

et høringsnotat på 50 sider med kommentarer på

samtlige af de enkelte bemærkninger i

høringssvarene.

I tillæg hertil kommenterer Klimarådet den årlige

Klimastatus og –fremskrivning, som en fast del af

klimalovens årshjul.

Der er derfor allerede etableret en arbejdsmetode

som understøtter transparens med

Klimafremskrivningen og inputs fra dialogen indgår i

ministeriernes arbejde med Klimafremskrivningen.

Jeg har indtryk af, at transparensen for

klimafremskrivningen går videre end andre steder i

centraladministrationen, netop fordi antagelser og

forudsætninger sendes i offentlig høring.

I tillæg hertil vil jeg gerne fremhæve, at ministeriet

helt generelt arbejder med at forbedre

transparensen omkring beregningsmetoder ift.

effektvurderinger af politiktiltag.

Det kan fx være ved at offentliggøre omfattende

dokumentationsnotater for konsekvensvurderinger,

som det fx blev gjort i forbindelse med lovforslaget

om en ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren.

Jeg vil til sidst i talen komme tilbage til, hvordan

transparensen kan styrkes yderligere.

For det andet vil jeg fremhæve, at

Side 3/14

ministeriets udarbejdelse af den årlige Klimastatus

og –fremskrivning sker i et tæt samarbejde mellem

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

departement, Energistyrelsen, og en række øvrige

ministerier, styrelser og universiteter.

Det betyder, at Klimafremskrivningen afspejler

andre ministeriers vurderinger af effekter og

fremskrivninger på deres ressortområder. Det sikrer

konsistens mellem Klimafremskrivningen og de

faglige vurderinger, som ligger til grund for

ministeriernes rådgivning af regeringen og

folketinget og som danner grundlaget for politiske

aftaler.

At der i processen mellem de enkelte dele af

centraladministration er faglige diskussioner, er for

mig helt naturligt. Jeg tænker egentlig også, at det

er betryggende.

For det tredje er klimafremskrivningen en prognose

for fremtiden hvor der skønnes over den

økonomiske, teknologiske og markedsmæssige

udvikling for en lang række sektorer og teknologier

10-15 år frem i tid.

Ministeriets fremskrivningsresultater er således

både underlagt en generel metodeusikkerhed samt

en betydelig usikkerhed forbundet med

udefrakommende variabler, herunder uforudsete

udviklinger i adfærd, teknologi og priser samt

udsving i vejret mv.

Fremskrivningen hviler på det som metodisk kaldes

middelrette skøn, hvilket betyder, at der både er

Side 4/14

risiko for, at vi opnår flere eller færre reduktioner

inden for den tidshorisont, hvor prognosen gælder.

Usikkerhederne forbundet med

fremskrivningsresultaterne for de enkelte sektorer

fremgår af fremskrivningen og er del af det

materiale som sendes i høring.

For det fjerde vil jeg gerne gøre opmærksom på, at

det følger af Klimaloven, at ministeriet skal udvide

datagrundlaget for Klimafremskrivningen. Det sker

år for år og betyder, at der løbende opstår ny viden,

som ændrer på fremskrivningen.

Derudover kan der også opstå ny viden om

implementeringen af konkrete tiltag,

brændselspriser, vækstforudsætninger mv., som

ændrer på fremskrivningen for det enkelte år efter

at forudsætningerne er låst fast. Sådanne

udviklinger og ny viden indgår løbende i arbejdet

med de efterfølgende års fremskrivninger.

…..

Ovenstående forhold nævnes for at beskrive den

kontekst, som ministeriet udarbejder

Klimafremskrivningen i.

Der tilstræbes transparens og konsistens på tværs

af ministeriernes effektvurderinger og

fremskrivninger, og ny viden, nye tiltag, nye data og

ændret vurdering af usikkerhed, fører løbende til

ændringer af fremskrivningen og de underliggende

effektvurderinger.

Side 5/14

Samrådsspørgsmål Z

Jeg vil nu besvare spørgsmål Z vedr. hvordan jeg

forholder mig til Zetlands artikel den 28. april 2023.

Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at

Klimastatus og –fremskrivning og øvrige

effektvurderinger af politiske tiltag er faglige

vurderinger lavet af embedsværket, som jeg som

minister ikke er inddraget i.

For så vidt angår indholdet i de angivne

kritikpunkter i Zetlands artikel vil jeg for en god

ordens skyld henvise til den redegørelse, som

ministeriet har udarbejdet, og som jeg har

oversendt til Folketinget sammen med en række

uddybende dokumentationsnotater.

Dernæst vil jeg henvise til min samrådstale på

samråd W og X den 26. maj 2023, der især

fokuserede på spørgsmålet om, hvorvidt vi har

politiske embedsmænd i Danmark.

Indholdet først.

For så vidt angår kritikpunkter om cement- og

raffinaderisektoren fremgår det af redegørelsen, at

fremskrivningen af aktiviteten i mineralogi –

herunder bl.a. cement – og raffinaderier i

Klimastatus og –fremskrivning følger

effektvurderingen fra Ekspertgruppen for en grøn

skattereforms første delrapport og den

efterfølgende Aftale om Grøn skattereform for

industri mv., som blev indgået i juni 2022.

Side 6/14

Dokumentationsnotatet bag beregningerne er

offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside.

De nærmere detaljer omkring antagelser og

forudsætninger for den forventede udvikling i

mineralogi og raffinaderier er desuden nærmere

beskrevet i sektorforudsætningsnotater til

Klimastatus og –fremskrivning 2023.

…

For så vidt angår kritikpunktet om

affaldsforbrænding fremgår det af redegørelsen, at

fremskrivningen af den samlede danske

affaldsforbrændingskapacitet følger

effektvurderingen af L115.

Som det fremgår af dokumentationsnotatet

estimeres der i L115 en samlet udbudskurve for

affaldsforbrænding i Danmark. På baggrund af

denne udbudskurve skønnes over, hvor stor en

andel af den danske kapacitet, der kan forventes at

være konkurrencedygtig i et givent år givet de nye

rammevilkår.

Udbudskurven er skønnet på baggrund af skøn

over udviklingen i bl.a. de danske markedsforhold,

udenlandske priser, effektiviseringsmuligheder og

fremtidige investeringer.

De nærmere detaljer omkring antagelser og

forudsætninger er oversendt til Folketinget og er

desuden nærmere beskrevet i

sektorforudsætningsnotat til Klimastatus og –

fremskrivning 2023.

Side 7/14

…

For så vidt angår kritikpunktet om effekt af CCUS-

udbuddet fremgår det af både redegørelsen og af

Klimastatus og –fremskrivning 2023 i afsnittet

”Status for klimalovens reduktionsmål”, at resultatet

af CCUS-udbuddet kunne øge reduktionsmankoen i

2025 med op til 0,4 mio. ton CO

, og at resultatet af

udbuddet vil blive indarbejdet i den endelige udgave

af Klimastatus og –fremskrivning 2023.

At der var usikkerhed om effekter af udbuddet for

2025, og at et opdateret skøn vil indgå i den

endelige klimafremskrivning, fremgik endvidere i det

materiale, som blev udleveret til gæster og pressen

i forbindelse med regeringens klimatopmøde på

Marienborg den 19. april 2023.

….

Den anden del af spørgsmålet fokuserer - som jeg

læser det - mere på interne ledelsesforhold i

centraladministrationen.

Jeg vil gerne understrege, at vi i Danmark ikke har

politiske embedsmænd.

Alle medarbejdere i Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet er underlagt samme krav til

bl.a. faglighed og saglighed, som resten af

embedsværket i Danmark.

Pligterne om faglighed og saglighed står beskrevet i

KODEKS VII, som angiver de pligter, embedsmænd

Side 8/14

og -kvinder har i relation til rådgivningen til

regeringen og dens ministre.

Alle chefer og medarbejdere skal kende og

efterleve embedsmandens centrale pligter. Derfor

indgår KODEKS VII i ministeriets koncernstrategi,

og derfor er det en helt integreret del af hverdagen i

ministeriet, at KODEKS VII er fundamentet, der

arbejdes på.

Jeg kan samtidig gentage fra samråd W og X, at jeg

er blevet oplyst, at for netop at sikre at alle

medarbejdere og chefer kender til og efterlever

KODEKS VII, indgår undervisning i KODEKS VII

som et centralt element i introforløbet for alle nye

medarbejdere og chefer i ministeriet.

Der har desuden været holdt oplæg for ministeriets

medarbejdere om embedsmandspligter ved en

højesteretsdommer og om Minkkommissionens

rapport af en professor.

Kravene til beregninger og analyser, der laves i

Klima-, energi- og forsyningsministeriets

departementet, er således de samme som de krav,

der er til beregninger og analyser, der laves i fx

Energistyrelsen.

Som minister skal jeg læne mig op af den

rådgivning som kommer fra mit ministerium. Jeg vil

derfor erindre om, at både min departementschef

og Energistyrelsens direktør offentligt har

tilkendegivet, at de står fuldt fagligt på mål for

Klimafremskrivningen og hermed også

Side 9/14

effektberegningerne af de politiktiltag, som indgår i

fremskrivningen.

Samrådsspørgsmål Æ

Nu vil jeg gå videre til spørgsmål Æ om, hvorvidt

Aalborg Portland har været involveret i

fastsættelsen af beregningsforudsætningerne i

Klimastatus og –fremskrivning 2023.

Af svar på almindelig del spørgsmål 205 i Klima-,

Energi- og Forsyningsudvalget angående

beregningsforudsætningerne for cementindustriens

produktionsændringer som følge af CO

-afgiften

fremgår det, at den forventede produktion af cement

på Aalborg Portlands fabrik og på raffinaderierne i

forbindelse med Klimastatus og -fremskrivning 2023

er beregnet ved samme metode som i forbindelse

med Klimastatus og -fremskrivning 2022, tillagt en

aktivitetseffekt svarende til den strukturelle effekt,

som blev lagt til grund i forbindelse med Aftale om

grøn skattereform for industri mv.

Størrelsen af denne effekt beskrives i et bilag til

Klimastatus og –fremskrivning 2023, som kan tilgås

på Energistyrelsens hjemmeside.

Klimafremskrivningen henholder sig til, de

vurderinger som er gennemført af ekspertgruppen

for grøn skattereform. Ekspertgruppen har vurderet

effekter af en CO

-afgift for cementindustrien.

Energistyrelsen og mit ministerium har indgået som

deltager i den tværministerielle betjening af

ekspertgruppen.

Side 10/14

På det mere generelle plan er det vigtigt, at

centraladministrationen søger den bedste faglige

viden i rådgivningen af regeringen, folketinget

nedsatte ekspert udvalg osv.

Det indebærer også dialog med konkrete aktører,

hvis det er relevant.

I redegørelsen til det offentliggjorte

forudsætningsnotat for husholdningers og erhvervs

energiforbrug og procesudledninger, fremgår det, at

Energistyrelsen har haft en dialog med Aalborg

Portland omkring virksomhedens

produktionsmetoder.

Dialog er derfor ikke i min optik i sig selv kritisabelt

– jeg vil snarre sige det modsatte. Det afgørende er

imidlertid, at ministeriets skøn bygger på objektive

forhold, grundige analyser, transparens og

konsistensens i beregningerne over tid og på tværs

af sektorer.

Samrådsspørgsmål Ø

Nu vil jeg gå videre til spørgsmål Ø om

beregningsforudsætningerne for grænsehandel

med diesel.

Jeg vil gerne gentage, at udarbejdelsen af den

årlige Klimastatus og –fremskrivning sker i et

tværministerielt samarbejde herunder med

inddragelse af Skatteministeriet.

Jeg kan derfor henvise til skatteministerens svar på

almindelig del spørgsmål 204 i Skatteudvalget

Side 11/14

angående den forventede grænsehandel i perioden

2021-2030.

I svaret redegør Skatteministeriet for, at skønnet,

som spørgeren henviser til er et her-og-nu-skøn,

som baserer sig på kendte priser mv. i Danmark,

Tyskland og Sverige for 2022-23.

Derudover redegør svaret for, at Klimastatus og –

fremskrivning 2023 angiver skøn for den strukturelle

langsigtede grænsehandel.

Klima-, energi- og forsyningsministeriet har oplyst

mig, at det er almindelig praksis, at fremskrivninger i

centraladministrationen – herunder

Klimafremskrivningen – bygger på strukturelle skøn.

Det betyder, at der fx ikke laves skøn over alle

enkeltstående ændringer, men derimod ses på de

samlede regulatoriske rammer. For skønnet over

grænsehandel betyder det fx at der i

fremskrivningen også indgår krav til anvendelsen af

avancerede biobrændstoffer ligesom øvrige landes

forhold – ud over Sverige og Tyskland – inddrages.

…

Afslutningsvist vil jeg gerne understrege – som det

også har fremgået af min tale – at jeg som minister

ikke er involveret i de faglige vurderinger, der ligger

til grund for Klimastatus og –fremskrivning.

For mig ligger det politiske ansvar i at respektere

den arbejdsdeling og samtidigt sikre, at der er

transparens i de faglige vurderinger som

centraladministrationen fortager.

Side 12/14

Transparens betyder ikke enighed omkring fagligt

svære spørgsmål. Men det betyder, at også

ministerierne skal indgå i dialog med omverdenen

omkring grundlaget for de faglige vurderinger, som

de er sat i verden for at gennemføre.

Som nævnt, så er der allerede i dag gjort meget for

at sikre ekstern inddragelse og transparens i

udarbejdelsen af fremskrivningen.

Men det kan altid blive bedre.

For at øge inddragelsen endnu mere, vil Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet derfor fremadrettet

som en fast del af årshjulet for udarbejdelsen af

fremskrivningen tage følgende tre yderligere tiltag:

For det første vil ministeriet opdatere processen for

udarbejdelse af Klimastatus og -fremskrivning, så

det er tydeligt for alle, hvordan offentligheden kan

tilgå arbejdet. Procesplanen vil, når den er

opdateret, være tilgængelig på ministeriets

hjemmeside.

For det andet vil ministeriet udvide den nuværende

høring af forudsætninger og høringen af

resultaterne med et ekspertmøde mellem de to

høringer hvor bl.a. forudsætninger gennemgås.

For det tredje vil ministeriet tilbyde, at

høringssvarene for resultaterne af Klimastatus og –

fremskrivning fremlægges og gennemgås for

forligskredsen bag klimaloven.

Side 13/14

Derudover vil det i forbindelse med den kommende

evaluering af Klimalovens årshjul være naturligt at

se på om processen omkring transparensen,

inddragelse af aktører, høringerne og materiale ifm.

Klimafremskrivningen kan optimeres.

…

Regeringen og folketinget er afhængige af den

rådgivning og de vurderinger som varetages af

ministerierne.

Jeg håber på, vi kan skabe tillid til det arbejde og

den rolle gennem de nye tiltag.

Tak for ordet.

Side 14/14