Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2731138_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. juni 2023
J nr.
2023 - 3217
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. juni 2023 stillet mig følgende
spørgsmål 298 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål 298
I opfølgning på svar på REU Alm. del - spørgsmål 735 anser ministeren den anfør-
te undtagelse i offentliggørelsesbekendtgørelse som et tilstrækkeligt værn mod, at
f.eks. Rusland får adgang til data, og dermed kan lamme hele den danske digitale
infrastruktur? I besvarelsen bedes ministeren forholde sig til, hvordan andre dele af
dansk digital infrastruktur og kommunikation end beredskabskommunik ationen er
sikret mod evt. angreb.
Svar
Første del af spørgsmålet handler om den hjemmel Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur (SDFI) har til - efter indstilling fra Justitsministeriet eller Forsvarsmini-
steriet – at beslutte, at visse oplysninger om antennepositionerne kan undtages fra
offentliggørelse i Mastedatabasen. Jeg kan oplyse, at formålet med at indhente
indstillinger fra de to ministerier netop er, at sikkerheds- og beredskabsmæssige
vurderinger kan indgå i SDFIs beslutning.
Anden del af spørgsmålet handler om sikkerheden generelt for den digitale infra-
struktur. Forsvarsministeriet har i den anledning oplyst følgende, hvortil jeg skal
henholde mig:
”Center for Cybersikkerhed (CFCS) er ansvarlig myndighed for sikkerhed og be-
redskab i net og tjenester. CFCS fører i den forbindelse tilsyn med teleudbydernes
overholdelse af lov om sikkerhed i net og tjenester mv.
Lov om sikkerhed i net og tjenester og de regler, der er udstedt i medfør af loven,
fastlægger de sikkerhedskrav, som udbyderne som minimum skal iagttage ved
udbud af net og tjenester.”
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1
Med venlig hilsen
Lars Aagaard